Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir
Det talte ord gælderAnledning:Åbent samråd i Retsudvalget, alm. del spm. nr.AHTid og sted: 19. februar 2013 kl. 7.00-8.15, lokale 1-133
Samrådsspørgsmålets ordlyd”Under henvisning indslaget ”Danske ministre må fjerne kritik fra hø-ringssvar -svenske må ikke” i radioprogrammet DR P1 Orientering den10. januar 2013,og hvor det fremgik, at Økonomi- og Indenrigsministeri-et i tre omgange fik fjernetkritik i statsforvaltningernes høringssvar af etaf regeringen fremsat lovforslag,bedes ministeren oplyse, i hvilket om-fang ministeriet ændrer i høringssvarfra myndigheder, der er underlagtministeriet. Herudover bedes ministerenoplyse, om ministeren er be-kendt med, at dette også finder sted i andreministerier. Endvidere be-des ministeren oplyse, om ministeren finder det hensigtsmæssigt,at derændres i høringssvar, således at Folketinget og befolkningenikke kanvide sig sikre på, at høringssvaret er udtryk for myndighedensreelleholdning til lovforslaget. Endelig bedes ministeren redegøre konkretfor,hvorfor Økonomi- og Indenrigsministeriet i tre omgange fik fjernetkritik af et afregeringen fremsat lovforslag fra statsforvaltningernes hø-ringssvar, som detfremgik i indslaget i DR P1's Orientering den 10. ja-nuar 2013.”
[Indledning]I samrådsspørgsmål AH har udvalget bedt mig redegørefor Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis med hånd-teringen af underliggende myndigheders høringssvar tillovforslag. Spørgsmålet tager udgangspunkt i et forløb,hvor ministeriet bad statsforvaltningerne om at udelade etafsnit om økonomiske konsekvenser i deres høringssvartil et lovforslag fra Fødevareministeriet.
[Rammen for besvarelsen]Jeg forstår spørgsmålet sådan, at udvalget ønsker pro-blemstillingen belyst både generelt i forhold til statsfor-valtningerne og belyst i forhold til den konkrete sag.
[Generelt om forholdet mellem ministeriet og stats-forvaltningerne]Jeg vil starte med det generelle forhold mellem statsfor-valtningerne og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
I organisatorisk henseende betragtes statsforvaltningernesom styrelser under Økonomi- og Indenrigsministeriet.Det indebærer, at Økonomi- og Indenrigsministeriet ogstatsforvaltningerne som udgangspunkt indgår i et over-og underordnelsesforhold, på samme måde som andredepartementer er overordnede i forhold til styrelserne påderes områder.
2
I forhold til, hvad der gælder for andre styrelser, er detspecielt for statsforvaltningerne, at de på statens vegnevaretager opgaver inden for mange ministerområder – 13forskellige områder for at være nøjagtig. Det betyder, atstatsforvaltningerne fagligt er underlagt forskellige mini-sterier, alt efter hvilke opgaver de løser.
Som overordnet myndighed har Økonomi- og Indenrigs-ministeriet instruktionsbeføjelser over for statsforvaltnin-gerne. Grænsen for Økonomi- og Indenrigsministerietsbeføjelser går dér, hvor det drejer sig om rent fagligespørgsmål om nogle af de opgaver, som statsforvaltnin-gerne løser for andre ministerier. Det gælder f.eks. for-tolkning af lovgivning på det sociale eller familieretligeområde. Statsforvaltningerne kan også ved lov være til-lagt uafhængighed i forhold til ministeriet. Det gælderf.eks., når statsforvaltningen virker som kommunalt tilsyn.
Når det handler om organisatoriske og økonomiske for-hold, er det derimod Økonomi- og Indenrigsministeriet,der har instruktionsbeføjelsen. Det kommer f.eks. til ud-tryk ved, at Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejderresultatkontrakter for statsforvaltningerne, og ministerietfastsætter statsforvaltningernes bevilling og aftaler bevil-lingsfordelingen mellem de 5 statsforvaltninger. I den for-bindelse skal jeg bemærke, at de 5 statsforvaltninger joer anført på ministeriets finanslovskonto, og at deres
3
økonomi derfor indgår i koncernens samlede økonomiskeramme.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har altså det overord-nede ansvar for hele koncernen og dermed også for dehøringssvar, der bliver afgivet af f.eks. statsforvaltninger-ne.
[Generelt om høringsprocessen]Når Økonomi- og Indenrigsministeriet bliver hørt over etlovforslag, koordinerer departementet normalt et samletsvar på ministeriets vegne. Ministeriet vurderer, om derer behov for at indhente bidrag til besvarelsen fra de un-derordnede myndigheder på ministeriets område, somberøres af lovforslaget. Det gælder også i forhold til stats-forvaltningerne. Vi vurderer i ministeriet de bidrag, vimodtager, og kvalitetssikrer dem i nødvendigt omfang iforhold til både indhold og form, så ministeriet kan afgiveet samlet og sammenhængende høringssvar, som mini-steriet kan stå inde for. Hvis statsforvaltningerne høresdirekte af en anden myndighed, plejer de at koordinerederes høringssvar med hinanden og med departementet.I praksis foregår dette ved, at de indsender deres fællesudkast til høringssvar til departementet.
Denne praksis udspringer af ministeriets rolle som over-ordnet myndighed, som gælder fuldt ud på det økonomi-ske område. Som minister står jeg jo under ansvar over
4
for Folketinget for den økonomiske forvaltning inden forkoncernens område. Denne praksis er derfor både sæd-vanlig og lovlig – og hensigtsmæssig. Jeg har ikke kend-skab til, hvordan andre ministerier i praksis håndterer bi-drag til høringssvar fra deres underordnede myndighe-der. Men alle ministerier er i sidste ende ansvarlige for dehøringssvar eller bidrag til høringssvar, som afgives afunderordnede myndigheder på deres områder.
[Om høringsprocessen i den konkrete sag]I den konkrete sag, som handler om Fødevareministeri-ets lovforslag om flytning af en opgave fra statsforvalt-ningerne til NaturErhvervstyrelsen, har statsforvaltnin-gerne selv afgivet høringssvar direkte over for Fødeva-reministeriet.
Fordi der var tale om en afvigelse fra den almindeligeprocedure, indledte statsforvaltningerne – fornuftigt nok -drøftelser med Økonomi- og Indenrigsministeriet, indensvaret blev afsendt til Fødevareministeriet. Processenblev præget af, at drøftelserne af det første høringssvar,statsforvaltningerne fremsendte, skete under et megetstort tidspres inden oversendelsen til Fødevareministeri-et. En medarbejder i departementet anmodede statsfor-valtningerne om, at en henvisning til effektiv administrati-on udgik. Dette skyldes, at der samtidig pågik en analyseaf statsforvaltningerne bl.a. med henblik på at håndtereeffektiv administration. I denne analyse indgik bl.a.
5
drøftelser om, hvorvidt statsforvaltningernes opsparingkunne anvendes iforhold til de økonomiske udfordringer.Inden fremsendelse til Fødevareministeriet foretog Stats-forvaltningen Nordjylland også rettelsersom følge af ko-ordinationen med de andre statsforvaltninger.
Fødevareministeriet gjorde efterfølgende Økonomi- ogIndenrigsministeriet opmærksom på, at der var passageri høringssvaret, som vedrørte en allerede indgået aftalemellem de to ministerier om økonomien i den fremtidigeopgaveflytning. Det blev derfor vurderet, at disse passa-ger ikke var relevante i den videre lovproces.
Økonomi- og Indenrigsministeriet bad derfor – for at mål-rette høringssvaret mod det, der var høringstemaet –statsforvaltningerne om at udelade den del af hørings-svaret, der vedrørte de økonomiske forhold. For at sam-menfatte – den første rettelse blev altså lavet i forbindel-se med den første version af høringssvaret, og anden ogtredje rettelse blev lavet i forbindelse med den andenversion af høringssvaret.
Der er altså ikke tale om, at ministeriet har forfattet et hø-ringssvar og sendt det af sted i statsforvaltningernesnavn, sådan som man nogle steder har kunnet få indtrykaf.
6
Økonomi- og Indenrigsministeriets departement fandt dethensigtsmæssigt, at de pågældende passager skulle ud-gå,fordi de handlede om økonomiske og organisatoriskeaspekter. Departementets koncernøkonomikontor harkonkret erfaring og kompetencer indenfor disse områderog er på den baggrund kompetent til at foretage vurde-ringer af statsforvaltningernes bemærkninger.
De udeladte afsnit vedrørte således ikke snævert fag-specifikke perspektiver, som statsforvaltningerne i kraft afderes opgavevaretagelse besidder en indsigt i, som ikkeforeligger i departementet.
Der er spurgt og svaret meget detaljeret om disse opgø-relser i forbindelse med Folketingets behandling af L 34,der bl.a. omhandler opgaveflytningen, og jeg vil henvisehertil for detaljer.
Som jeg allerede har nævnt i min tale, var der passager istatsforvaltningernes første høringssvar, som var irrele-vante, fordi de vedrørte en allerede indgået aftale mellemde to ministerier om økonomien i den fremtidige opgave-flytning.
Der var imidlertid en grund mere til, at mine embeds-mænd bad statsforvaltningerne om at udelade afsnittetom økonomien. Grunden var den, at statsforvaltninger-nes metode til opgørelse af de økonomiske
7
konsekvenser på en række væsentlige punkter afveg fragængse opgørelsesprincipper ved opgaveflytninger i sta-ten.
F.eks. anvendte statsforvaltningerne en årsværksnorm,der indebar, at der ikke blev taget højde for medarbej-dernes fravær pga. sygdom og kursusdeltagelse mv. Ogstatsforvaltningerne tog heller ikke hensyn til de indirekteomkostninger – såkaldte overheadudgifter – til f.eks. enforholdsmæssig andel af ledelse og journalisering. Det erpraksis ved overførsel af opgaver på det statslige områ-de, at sådanne omkostninger medtages.
Statsforvaltningernes bemærkninger er altså afgivet på etforkert grundlag og kunne derfor fejlagtigt give anledningtil tvivl omkring den fremadrettede økonomi ved en foran-kring af opgaverne i NaturErhvervstyrelsen.
Det er ministeriet, der har det øverste ansvar for økono-mien på hele ministerområdet og dermed også ansvaretfor at sikre, at der bliver givet korrekte oplysninger til Fol-ketinget fra ministeriets institutioner.
En helt normal drøftelse om et fagligt økonomiskspørgsmål mellem et ministerium og en styrelse blev idenne sag atypisk og påfaldende, fordi drøftelsen foregikmidt i en høringsproces. Det er naturligvis ikke hensigts-mæssigt al den stund, at det kan give anledning til
8
usikkerhed. Men samtidig må man også forstå, at drøftel-sen angik forhold vedrørende økonomi, som ministerieter ansvarlig for.
[Afrunding]Jeg skal være den første til at medgive, at forløbet i den-ne sag ikke vinder nogen skønhedskonkurrencer. Ogsom jeg allerede har tilkendegivet over for Folketinget, vilministeriet fremover bestræbe sig på en bedre koordine-ring af høringssvar.
9
