Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Dato: 11. april 2013
Under henvisning til Folketingets Retsudvalgs brev af 19. februar 2013følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 588 (REU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fraPeter Skaarup (DF).
LTH/ J.nr. 2013-1687
Spørgsmål nr. 588:”Vil ministeren i forlængelse af den række af spørgsmål, der er besvaretvedrørende forskellige aspekter af sagen, der vedrører Thomas Sørensenog hans søn, Oliver, oplyse, hvad de danske myndigheder specifikt vil ogkan gøre for at få de østrigske myndigheder til at ophæve den internationalefterlysning af Oliver, som de fortsat opretholder og som bevirker, at Oliverikke kan opholde sig uden for Danmarks grænser med sin far uden at risike-re at blive tilbageholdt og udleveret til de østrigske myndigheder?”
Svar:Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. S 84, stillet den 2. okto-ber 2012, deltager Danmark i et internationalt samarbejde om børnebortfø-relser. Dette samarbejde drejer sig om tilbagegivelse af bortførte børn til detland, som barnet er blevet bortført fra.Som et led i samarbejdet yder konventionslandene hinanden bistand med atlokalisere bortførte børn, men samarbejdet omfatter ikke internationale efter-lysninger af bortførte børn.Afgørelser om tilbagegivelse af børn, der er bortført til Danmark fra et andetkonventionsland, træffes af domstolene (fogedretterne) efter en af de kon-ventioner, der er omfattet af konventionssamarbejdet, oftest Haagerkonven-tionen af 1980 om de civilretlige konsekvenser af internationale børnebortfø-relser. Det beror på en konkret vurdering, om betingelserne for tilbagegivelseaf barnet er opfyldt.
2
En afgørelse om, at betingelserne for at tilbagegive barnet ikke er opfyldt,betyder, at danske myndigheder ikke kan sende barnet tilbage til det land,der havde fremsat anmodningen om tilbagegivelse af barnet. Ved en sådanafgørelse tages der ikke stilling til opretholdelse af en eventuel internationalefterlysning af barnet.Selvom der i et konventionsland er truffet afgørelse om, at et barn ikke skaltilbagegives, er der ikke noget til hinder for, at barnet fortsat søges tilbagegi-vet. En afgørelse om, at et barn ikke skal tilbagegives, er således ikke bin-dende i andre konventionslande. Der er derfor ikke noget til hinder for, atbarnet søges tilbagegivet fra andre konventionslande, f.eks. fra lande, sombarnet efterfølgende har bosat sig i, eller som barnet midlertidigt opholdersig i. Det vil i så fald være myndighederne i dette land, der skal tage stillingtil spørgsmålet om tilbagegivelse af barnet.Der er således ikke noget til hinder for at opretholde en international efter-lysning af et barn til brug for fortsat at søge barnet tilbagegivet.Jeg har stor forståelse for, at en forælder, der mener, at et barn er blevetbortført, benytter alle muligheder for at få barnet tilbage. Jeg må derfor re-spektere, at myndighederne i den pågældende forælders bopælsland fort-sætter bestræbelserne på at søge barnet tilbagegivet, selvom der i et land ertruffet afgørelse om, at barnet ikke skal tilbagegives. Samtidig har jeg ogsåstor forståelse for, at opretholdelse af den internationale efterlysning af bar-net og hans far sætter dem begge i en meget vanskelig situation.Jeg håber, at der kan findes en løsning, der tager hensyn til, hvad der erbedst for barnet.
Karen Hækkerup/ Malene Vestergaard