Spørgsmål nr. 582 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er ministeren enig i, at det af hensyn til retssikkerheden vilvære hensigtsmæssigt, hvis der var mulighed for at ændre enpsykiatrisk behandlingsdom til en fængselsstraf, især for demere alvorlige forbrydelser, i de tilfælde hvor konklusionen iden udførte mentalundersøgelse efterfølgende modsvares afden dømtes faktiske adfærd?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Rigsadvokaten har i rigsadvokatmeddelelse nr. 5/2007 fastsatretningslinjer for anklagemyndighedens behandling af sagervedrørende psykisk afvigende kriminelle.I afsnit 4.1. i den nævnte meddelelse er der redegjort nærmerefor betingelserne for at iværksætte en mentalundersøgelse. Detfremgår heraf bl.a., at den sigtede skal underkastes en mental-undersøgelse, når dette har betydning for sagens afgørelse, jf.retsplejelovens § 809, stk. 1. Dette vil navnlig være tilfældet,hvis der er tale om en sigtelse for alvorlig personfarlig krimi-nalitet, herunder f.eks. drab, grov vold eller voldtægt, samt isager, hvor den sigtede tidligere har modtaget psykiatrisk be-handling, eller hvor der i øvrigt kan være grund til at formode,at sigtede er sindssyg.Det følger endvidere af afsnit 6 i meddelelsen, at mentalunder-søgelsen i visse tilfælde skal forelægges for Retslægerådet,herunder bl.a. i tilfælde, hvor sigtelsen angår personfarlig kri-minalitet, og den sigtede ifølge mentalerklæringen er sindssygeller mentalt retarderet.Når anklagemyndigheden i straffesager nedlægger påstand om,at en tiltalt skal idømmes en foranstaltning efter straffelovens§§ 68 eller 69, sker dette i overensstemmelse med det anførtesom det helt klare udgangspunkt på baggrund af en mentaler-klæring og i en række tilfælde tillige efter forelæggelse forRetslægerådet. Det er således en lægelig afgørelse, om ger-ningsmanden har været sindssyg på gerningstidspunktet.På den baggrund vil der efter Rigsadvokatens opfattelse efterafsigelse af en foranstaltningsdom efter straffelovens §§ 68 el-ler 69 som det klare udgangspunkt ikke opstå spørgsmål om,hvorvidt den domfældte på gerningstidspunktet har været om-fattet af personkredsen i de nævnte bestemmelser (sindssygmv.).2

Hvis der efter en endelig foranstaltningsdom alligevel måtteopstå en særlig begrundet tvivl om den lægelig vurdering i sa-gen, vil den regionale statsadvokat, som fører kontrol medidømte foranstaltninger, kunne indhente supplerende lægeligeudtalelser i sagen. Det vil kunne dreje sig om en udtalelse fraden behandlingsansvarlige overlæge og afhængig af omstæn-dighederne og oplysningerne i sagen eventuelt yderligere psy-kiatriske erklæringer, herunder en yderligere mentalundersø-gelse, ligesom der kan opstå spørgsmål om på ny at forelæggesagen for Retslægerådet.Sagen kan i givet fald indbringes for retten efter straffelovens §72, hvorefter retten kan ændre eller ophæve en foranstaltningefter straffelovens §§ 68 eller 69.Det antages dog, at straffelovens § 72 ikke giver mulighed forat ændre den idømte foranstaltning til en straf (bøde ellerfængsel), jf. Vagn Greve mfl.: Kommenteret straffelov – al-mindelig del (9. udgave, 2009), s. 394.Skulle en sådan situation opstå, kan det afhængig af de konkre-te omstændigheder i sagen efter Rigsadvokatens opfattelseovervejes at søge straffesagen genoptaget efter reglerne i rets-plejelovens § 976. Det følger således af denne bestemmelse, atder i en sag, hvor den tiltalte er blevet frifundet, kan ske gen-optagelse, når en række nærmere angivne betingelser er op-fyldt. Afgørelse om genoptagelse træffes af Den Særlige Kla-geret.Det bemærkes, at det er uafklaret i den juridiske teori, om rets-plejelovens § 976 kan anvendes i sager, hvor den tiltalte oprin-delig er blevet frifundet på grund af utilregnelighed efter straf-felovens § 16 (om sindssyge mv.) og i stedet idømt en foran-staltning efter § 68, men hvor det senere viser sig, at den på-gældende ikke var omfattet af straffelovens § 16 og burde haveværet idømt en straf. Rigsadvokaten er endvidere ikke bekendtmed retsafgørelser, der tager stilling til spørgsmålet.Som anført ovenfor må det antages, at der yderst sjældent vilkunne opstå spørgsmål om at ændre en allerede idømtforanstaltningsdom til en straf (bøde eller fængsel). Skulle ensådan situation imidlertid opstå, er det min opfattelse, at ankla-gemyndigheden afhængig af omstændighederne i sagen må sø-ge den genoptaget ved Den Særlige Klageret. Det er i sidsteende Den Særlige Klagerets afgørelse, om der i den givne si-tuation kan ske genoptagelse.”Jeg finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre reglerne for genop-tagelse af straffesager.3