Spørgsmål nr. 565 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes i forlængelse af fortrolig henvendelse tilRetsudvalget - REU alm. del - bilag 175, oplyse, om det findeshensigtsmæssigt, at den tid, der går fra domsafsigelsen til på-begyndelse af strafafsoningen, medtælles ved beregning aftidspunktet, hvorpå man kan få udstedt en straffeattest uden på-tegning.”

Svar:

1.

Reglerne om politiets registrering af strafbare forhold og reglerne omstraffeattester findes i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om be-handling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminal-registeret) med senere ændringer.I bekendtgørelsen er bl.a. fastsat regler om udstedelse af straffeattester tilbrug for private personer mv. (privat straffeattest) samt om udstedelse afstraffeattester til brug for visse offentlige myndigheder (offentlig straffeat-test).Det fremgår herunder af bekendtgørelsens § 11, stk. 2, sammenholdt medbekendtgørelsens bilag 1, at der på en privat straffeattest medtages visseafgørelser – domme og bødevedtagelser mv. – som omfatter overtrædelseaf straffeloven, lovgivningen om euforiserende stoffer eller udenlandskeafgørelser.Reglerne om, hvor længe oplysninger om strafbare forhold fremgår af enstraffeattest, afhænger navnlig af, hvilken sanktion det strafbare forholdhar medført.Det følger således f.eks. af bekendtgørelsens § 11, stk. 2, nr. 3, at en betin-get dom fremgår af en privat straffeattest i 3 år fra den endelige afgørelse.Hvis den dømte har været indsat til afsoning af straffen, fremgår afgørel-sen af den private straffeattest i 5 år fra den endelige løsladelse.Kriminalregisterbekendtgørelsen blev udstedt i 2001. Reglerne om, frahvilket tidspunkt fristen for sletning af en afgørelse løber, er ikke sidenblevet ændret. Det tilføjes, at reglerne på dette punkt svarer til de tidligeregældende regler i Justitsministeriets forskrift af 13. december 1991 om Detcentrale Kriminalregister med senere ændringer.

2.

Reglerne om, hvilke afgørelser der fremgår af en straffeattest, bygger påen afvejning af forskellige hensyn. På den ene side er der hensynet til, aten anførelse på straffeattesten i mange tilfælde kan have betydning for mu-2

lighederne for at opnå ansættelse mv. På den anden side er der hensynet tileksempelvis en arbejdsgivers interesse i at få oplysninger om en ansøgerskriminelle fortid. Hertil kommer, at reglerne skal være administrerbare ipraksis.Justitsministeriet finder i forlængelse heraf, at det umiddelbart er vanske-ligt at pege på et andet tidspunkt, der i højere grad end tidspunktet for denendelige løsladelse mv. tilgodeser de ovennævnte hensyn.Justitsministeriet finder således umiddelbart, at det ved fastsættelsen af fri-sten for sletning af en afgørelse ville være forbundet med en række uhen-sigtsmæssigheder at benytte andre tidspunkter end tidspunktet for den en-delige løsladelse mv. Regler herom måtte i givet fald indeholde en rækkeundtagelser, som tog højde for sådanne uhensigtsmæssigheder. Det gældereksempelvis i tilfælde, hvor den pågældende har unddraget sig straffuld-byrdelse.

3.

Som bekendt fremgår det af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der stårsammen” fra oktober 2011, at regeringen har sat sig som mål, at det skalblive lettere at komme videre med et normalt liv efter endt afsoning. Der-for skal visse mindre lovovertrædelser kun optræde på straffeattester i étår.I lyset heraf overvejes det for tiden, hvilke mulige tiltag der bør tages påområdet.