Spørgsmål nr. 553 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Frustrerede politifolk:Vi straffer dem der hjælper os”, der blev bragt i Dansk Politinr. 1/2013. Vil ministeren herunder oplyse, om ministerenkan bekræfte, at personer der vidner for politiet bliver gemtvæk i arresthuse under elendige forhold, mens de rockere, dehjælper med at få dømt, kan uddanne sig og have madklubberunder afsoningen? Vil ministeren desuden redegøre for, omde meget ringe vilkår man tilbyder de personer, der vælger atvidne for politiet betyder, at det bliver stadigt sværere at fåfolk til at forlade kriminelle bander og til at samarbejde medpolitiet, fordi man dermed stiller sig selv dårligere?”

Svar:

1.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af første del af spørgsmåletindhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at placeringen af indsatte ikriminalforsorgens institutioner sker ud fra en samlet vurdering, herunderogså af den indsattes aktuelle sikkerhedsmæssige situation.Indsatte, der har afgivet belastende vidneudsagn mod organiserede krimi-nelle, eller som ønsker at forlade kriminelle bander, har ofte brug for be-skyttelse, og det kan være problematisk at placere disse indsatte i alminde-ligt fællesskab. Det kan derfor ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering værenødvendigt at placere den indsatte, hvor muligheden for at sikre, at ved-kommende ikke lider overlast, er bedst. Det vil typisk være i mindre afsnit,hvor muligheden for at regulere og styre andre indsattes kontakt med denindsatte er størst – eksempelvis i et arresthus.Forholdene i arresthusene er væsentligt mere begrænsede end i fængslerne.Direktoratet for Kriminalforsorgen har derfor fokus på også at give indsat-te, som har afgivet belastende vidneforklaring eller ønsker at forlade kri-minelle bander, så gode forhold som muligt under afsoningen. Direktoratetfor Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst, at der ikke er tale om,at indsatte isoleres på cellen, idet de har mulighed for at deltage i en rækkeaktiviteter, der foregår uden for cellen – eksempelvis arbejde, undervis-ning, gårdtur, motionstræning mv. Der er desuden mulighed for forskelli-ge former for fællesskab, hvoraf nogen – afhængig af trusselsniveau og in-stitution – foregår på cellen. Medarbejdernes kontakt til denne gruppe afindsatte prioriteres meget højt, og man er opmærksom på at tilbyde samta-2

ler med helsepersonale, hvis det skønnes nødvendigt, ligesom man har mu-lighed for at tilbyde den indsatte at få tilknyttet en mentor.Direktoratet for Kriminalforsorgen har desuden oplyst, at kriminalforsor-gen har et tæt samarbejde med politiet i sådanne beskyttelsessager medhenblik på løbende at følge trusselsbilledet, således at indsatte, så snart detvurderes sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan overføres til afsoning på al-mindelige fællesskabsafdelinger.Ifølge den nye flerårsaftale om kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016skal der etableres 48 nye pladser til negativ stærke indsatte og ske en øgetsektionering af bl.a. nogle fællesskabsafdelinger. Dette giver bedre mulig-heder for både at håndtere indsatte, der kan udgøre en trussel, og skabemindre afdelinger, som kan bruges til at huse udvalgte indsatte, der kræverbeskyttelse. Det vil således være muligt, at også indsatte, som nødvendig-vis må afsone i begrænset fællesskab, får friere og mere tidssvarenderammer at afsone under.

2.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af sidste del af spørgsmåletindhentet en udtalelse fra Rigspolitiet.Rigspolitiet har oplyst, at det er Rigspolitiets erfaring, at der kan væremange forskellige årsager til, at en person vælger at vidne, herunder i sa-ger, der rummer mulighed for selvinkriminering.En beslutning om at gå til politiet kan således eksempelvis bunde i, at livetsom del af en gruppering, der begår massiv kriminalitet, bliver så stressen-de og dominerende, at det udelukker den pågældendes mulighed for at leveet tilfredsstillende liv.Det er i forbindelse med sådanne beslutninger Rigspolitiets vurdering, atpersonen ikke umiddelbart har fokus på afsoningsvilkårene, men i højeregrad på behovet for at ændre sit liv. De kriminelle miljøer stiller i dag storekrav til de personer, som befinder sig heri, og vanskelighederne ved atbryde ud fra miljøet vurderes at have langt større vægt end en eventuel se-nere afsoningsform.Det er dermed også Rigspolitiets vurdering, at man ikke umiddelbart kanudlede en sammenhæng mellem muligheden for at få vidner fra de hårdekriminelle miljøer og de afsoningsforhold, de pågældende tilbydes.

Rigspolitiet har endvidere oplyst, at politiet i forbindelse med exit-programmer samarbejder med kriminalforsorgen og kommunerne om atidentificere medlemmer af rocker- og bandegrupperinger, og at man i dettearbejde bl.a. har fokus på myndighedernes forståelse for de særlige for-hold, der gør sig gældende, når en person skal bryde med miljøet. Det skaldog understreges, at det naturligvis ikke er et krav for at komme i et exit-forløb, at man samtidig er indstillet på at afgive vidneforklaring.