Spørgsmål nr. 507 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for Erstatningsnævnets praksis for er-statning til offentligt ansatte i pleje- og undervisningssektoren,som har været udsat for vold på jobbet, og vil ministeren oply-se, om denne praksis bygger på en politisk vedtaget tilgang tiloffentligt ansatte, som nævnet skal have, eller om det er enadministrativ praksis, der har udviklet sig over tid?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:”Efter offererstatningslovens § 1 yder staten erstatning oggodtgørelse for personskade, der forvoldes ved overtrædelse afstraffeloven, hvis overtrædelsen er begået i den danske stat.Såfremt der foreligger politianmeldelse i en sag, hvor en of-fentligt ansat i pleje- og undervisningssektoren angiver sig ud-sat for vold på jobbet, danner politiets efterforskning og even-tuelle afgørelse om påtaleundladelse, tiltalefrafald eller tiltalegrundlaget for nævnets afgørelse om, hvorvidt der har været ta-le om en straffelovsovertrædelse. I de tilfælde, hvor der er rejsttiltale ved domstolene, følger nævnets naturligvis rettens afgø-relse om, hvorvidt der har været tale om en straffelovsovertræ-delse, ligesom nævnet efter offererstatningslovens § 11 a føl-ger rettens eventuelle afgørelse om erstatning.I disse sager foretages der imidlertid sjældent politianmeldelseaf skadelidte eller af institutionen.Erstatningsnævnet dispenserer som regel fra kravet i offerer-statningslovens § 10, om at episoden skal være politianmeldtinden 72 timer (for handlinger begået før 1. juli 2011: ”underunødigt ophold, dvs. inden 24 timer). Nævnet følger hermed enhenstilling fra Folketingets Retsudvalg i FT 1984-85, tillæg B,sp. 1355, i forbindelse med lovændringen i 1985, hvorved derindførtes retskrav på erstatning efter offererstatningsloven. Dethedder i henstillingen: ”[Retsudvalget] finder, at Erstatnings-nævnet i forbindelse med nævnets samlede vurdering af, omkravet om politianmeldelse i § 10 bør fraviges i de konkretesager, som måtte blev forelagt for nævnet til afgørelse, bør væ-re opmærksom på, at pædagogiske og behandlingsmæssigehensyn kan tale imod en politianmeldelse.”Har ansøgeren, efter at være blevet opfordret til at indgive po-litianmeldelse, modsat sig dette eller i øvrigt ikke villet med-virke til sagens oplysning, vil der dog fortsat kunne meddeles2

ansøgeren afslag i henhold til offererstatningslovens § 10 ellerdennes analogi.Såfremt der ikke er foretaget politianmeldelse, indsendes enanmodning om erstatning ofte først til Erstatningsnævnet langtid efter episoden. Det betyder, at Erstatningsnævnet i disse sa-ger ofte kun har ansøgerens egen forklaring om episoden somafgørelsesgrundlag.Erstatningsnævnet forsøger altid at indhente en udtalelse frainstitutionens ledelse om det præcise hændelsesforløb i forbin-delse med den episode, som har udløst erstatningskravet, ogom hvorfor episoden ikke er politianmeldt. Er episoden førstanmeldt til nævnet et stykke tid efter, den fandt sted, kan detdog være vanskeligt at få brugbar udtalelse fra ledelsen ellerandre om det præcise hændelsesforløb, idet episoden ofte ermere eller mindre glemt på institutionen, ligesom der ofte kanvære sket udskiftninger blandt personalet, der medfører, at in-gen kender nærmere til episoden.Er en ansøgning om erstatning indgivet lang tid efter den epi-sode, der har udløst erstatningskravet, og understøttes ansøge-rens beskrivelse af episoden ikke af optegnelser eller notater,der er gjort umiddelbart efter eller i forbindelse med denne,kan nævnet normalt ikke anse det for godtgjort, at ansøgerenhar været udsat for en straffelovsovertrædelse. Optegnelser fo-retaget umiddelbart efter eller i forbindelse med episoden kanfx være arbejdsskadeanmeldelser, indberetninger til ledelsenom episoden eller lægelige optegnelser.Erstatningsnævnet betaler ikke erstatning i anledning af skader,der hovedsageligt skyldes den måde, arbejdet er tilrettelagt på.I disse tilfælde må nævnet henvise ansøgeren til eventuelt atrette sit krav mod arbejdsgiveren, jf. Danske Lov 3-19-2 ellerarbejdsgiverens arbejdsskade- eller ansvarsforsikringsselskab.Kun hvor der er tale om en konkret hændelse, der udgør enklar overtrædelse af straffeloven fra patientens eller elevensside, kan tilskadekomsten dækkes efter offererstatningsloven.At der skal være tale om en klar overtrædelse af straffeloven,indebærer, at den strafbare handling skal være af en vis kvali-ficeret art, at handlingen skal være retsstridig, og at der skal fo-religge fornødent forsæt. Handlingen skal med andre ord være”villet”. Skader opstået indenfor pleje- og pædagogsektoren oglignende områder, hvor der ikke foreligger rettidig politian-meldelse og -undersøgelse, og hvor der alene er tale omsmåtjatteri eller almindelig modstand i forbindelse med fast-holdelse, vil normalt ikke udgøre en strafbar handling, som kanmedføre dækning efter offererstatningsloven for opstået per-sonskade.3

Ved Erstatningsnævnets afgørelse om, hvorvidt der foreliggeren straffelovsovertrædelse, vil det også indgå i vurderingen,om episoden har fundet sted i et miljø, hvor der normalt er me-re fysisk kontakt mellem de involverede personer, end det ersædvanligt andre steder i samfundet. Det kan fx være tilfældeti arbejdet med skolebørn og på plejehjem.Nævnet tager i hvert enkelt tilfælde stilling til den konkrete si-tuation, herunder også hvorvidt skadevolder befinder sig i ensådan psykisk eller fysisk tilstand, at hændelsen må vurderesikke at gå ud over, hvad den ansatte i kraft af sit virke somf.eks. plejer, underviser eller pædagog kan forvente i situatio-nen. Det kan i den forbindelse også tillægges betydning, hvisen hændelse af institutionen anses som så dagligdags, at denikke politianmeldes, og som i et vist omfang skyldes arbejdetstilrettelæggelse.Der er ved bedømmelsen af den enkelte sag tale om, at nævnetpå grundlag af oplysningerne i sagen vurderer, om den angivnepersonskade kan antages at være sket ved en overtrædelse afstraffeloven. Der er således ikke tale om en administrativ prak-sis, der har udviklet sig over tid.Nævnets afgørelse træffes efter offererstatningslovens § 11 afet nævn, der er nedsat af justitsministeren, som også fastsætternævnets forretningsorden (se bekendtgørelse nr. 365 af 17.april 2012). Nævnet har efter offererstatningslovens § 16 denendelige administrative afgørelse af de sager, der indbringesfor nævnet. Nævnets afgørelse kan således ikke indbringes forministeren, ligesom ministeren ikke har nogen instruktionsbe-føjelse over for nævnet med hensyn til afgørelse i konkrete sa-ger eller særlige sagskategorier. Det er nævnet – og altså ikkeministeren – som udfærdiger nævnets årsberetning.Det bemærkes, at nævnet i de tilfælde, hvor nævnet tilkendererstatning, selvom der ikke er foretaget politianmeldelse, somregel indstiller, at der gøres regres mod skadevolderen, ogsåselvom skadevolderen er mindreårig eller utilregnelig.Hvis den oplyste skadevolder er under 14 år, eller der er oplys-ninger, som giver anledning til at formode, at skadevolderenhar manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt, vil Erstat-ningsnævnet som udgangspunkt henvise skadelidte til at rettehenvendelse til skadevolderens eventuelle ansvarsforsikrings-selskab. Dette skyldes den særlige bestemmelse i forsikringsaf-talelovens § 19. Efter denne bestemmelse fraviges det forsik-ringsretlige udgangspunkt om, at skader, som den forsikredeskadevolder selv har fremkaldt ved forsæt, ikke dækkes, ”nården sikrede var under 14 år eller på grund af sindssygdom,åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende til-stand har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt”. Børn4