Spørgsmål nr. 494 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I forlængelse af REU alm. del – svar på spørgsmål 411-413,bedes ministeren redegøre for, i hvilket omfang Kriminalfor-sorgen af de af Danmark tiltrådte internationale såvel som bila-terale aftaler og konventioner er forpligtet til at undervise ud-visningsdømte i en form for udvisningslære eller beskæftigedem inden for områder, der i høj eller nogen grad er målretteterhverv og kompetencer, der typisk efterspørges i de lande, derudvises til.”

Svar:

Nedenstående rekommandationer fra Europarådet regulerer beskæftigelsenaf indsatte, herunder også af udvisningsdømte. Kriminalforsorgen bestræ-ber sig på at efterleve anbefalingerne, og beskæftigelsen af de indsatte erderfor også i videst muligt omfang tilrettelagt i overensstemmelse med dis-se anbefalinger.Af regel 26.3 i De Europæiske Fængselsregler fremgår, at arbejdet ifængslerne så vidt muligt skal være af en art, der kan opretholde eller øgede indsattes mulighed for at tjene til livets ophold efter løsladelsen.Om uddannelse fremgår af regel 28.1 i De Europæiske Fængselsregler, atalle fængsler skal søge at give alle indsatte adgang til undervisning, der erså vidtspændende som muligt, og som både imødekommer deres individu-elle behov og tager hensyn til deres ønsker.Af Europarådets rekommandation CM/Rec(2012)12 vedrørende udenland-ske indsatte fremgår, at fængslerne med henblik på at sikre ens adgang tilaktiviteter om nødvendigt skal træffe særlige foranstaltninger for at imø-degå de udfordringer, udenlandske indsatte har, jf. regel 26.1. Derudovermå adgangen til aktiviteter ikke begrænses, fordi den indsatte skal udvises,jf. regel 26.2.Yderligere fremgår af rekommandation CM/Rec(2012)12, at udenlandskeindsatte skal have adgang til passende arbejde, jf. regel 27.1. For at sikre,at uddannelsen af udlændinge er så effektiv som mulig, skal fængslerneendvidere tage hensyn til de indsattes individuelle behov, herunder til, atde indsatte opnår kvalifikationer, som er anerkendt og kan videreføres i detland, som udlændingen tager ophold i ved løsladelsen, jf. regel 29.2.