Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
15. februar 2013PolitikontoretJean Elisabeth Hørdum2013-0030-1243658585
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 478 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. januar 2013.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Morten Bødskov/Carsten Madsen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 478 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at der er sket og fortsat sker en ri-vende udvikling inden for dna-teknologien, og vil ministeren ibekræftende fald redegøre for, hvad det betyder, i forhold til atændre på fristerne for, hvornår oplysninger om dna-profilerskal slettes?”Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst, at dna-teknologien i de senere årkontinuerligt er blevet udviklet, hvilket løbende har forbedret muligheder-ne for at danne dna-profiler og anvende dna som bevis i straffesager. Såle-des oplyser Rigspolitiet, at dna-undersøgelser er blevet mere avancerede itakt med, at nye teknologiske muligheder blandt andet har gjort det muligtat fremkalde en dna-profil på baggrund af en mindre mængde dna, endhvad der krævedes tidligere.Udviklingen inden for dna-teknologien har således givet politiet bedre mu-ligheder for at efterforske og opklare aktuelle forbrydelser. Udviklingenhar endvidere medført, at ældre effekter, som tidligere ikke blev anset fordna-relevante, eller hvor aftørring for dna ikke påviste organisk materiale,nu kan genanalyseres i et forsøg på at fremkalde en dna-profil i forbindelsemed uopklarede straffesagerDet er Rigspolitiets vurdering, at politikredsene er meget opmærksommepå den nye teknologi på dna-området, herunder mulighederne for at begæ-re effekter fra ældre sager genanalyseret. Sådanne genanalyser, som alle-rede er gennemført i flere sager, kan medføre, at efterforskningen af ældreuopklarede straffesager kan genoptages i politikredsene.2.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet finder det naturligtog positivt, at politiet løbende er opmærksomme på ny teknologi eksem-pelvis inden for dna-området. Den teknologiske og metodemæssige udvik-ling, der som oplyst af Rigspolitiet blandt andet finder sted inden for dna-området, og som løbende bidrager positivt til politiets daglige arbejde medat efterforske og opklare forbrydelser, findes dog efter ministeriets opfat-telse ikke i sig selv at have betydning for fastsættelsen af, hvornår og un-der hvilke omstændigheder oplysninger om dna-profiler i Det CentraleDna-profil-register skal slettes.
2
For så vidt angår slettereglerne i Det Centrale Dna-profil-register kan detoplyses, at det følger af dna-registerlovens § 3, at oplysninger i registretspersondel som udgangspunkt opbevares, indtil den pågældende fylder 80år, eller indtil to år efter den pågældendes død.For så vidt angår oplysninger om personer, der har været sigtet, men ikkeer blevet dømt, er det i loven fastsat, at oplysningerne skal slettes efter 10år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vil-kår, medmindre den pågældende på ny er blevet sigtet i en sag, der beretti-ger til registrering i registret.Om baggrunden for reglerne om, at oplysninger om sigtede, men ikkedømte, personer skal slettes efter 10 år, henvises der til ministeriets besva-relse af 10. januar og 1. februar 2013 af spørgsmål nr. 280 og spørgsmålnr. 468 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3