REU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 10/1-13 om muligheden for anvendelse af dna-spor i uopklarede drabssager, til justitsministeren

”Et flertal i Folketinget vedtog den 15. april 2010 en ændring af lov omDet Centrale Dna-profil-register, hvorefter sletning af oplysninger omdna-profiler vedrørende sigtede, men ikke dømte personer, skal være sketefter ti år. Lovbestemmelsen kan alt andet lige komme til at hæmme politi-ets arbejde med at finde frem til drabsmænd i sager, der henlægges somuopklarede sager, hvis sådanne Dna-spor slettes efter 10 år. Problemetsynes forstærket efter at politiet nu har kunnet tage en effektiv Dna-teknologi i brug, som har betydet, at man indtil videre har kunnet genop-tage 16 uopklarede drabssager, hvor af mange er langt ældre end 10 årgamle jf.. bl.a. Ekstra Bladet den 14. november 2012 side 4-5. Hvad vilministeren på denne baggrund gøre for at understøtte politiets arbejdemed at anvende dna-spor i uopklarede drabssager? Vil ministeren tageinitiativ til at rulle sletningsbestemmelsen i lovændringen fra 2010 tilba-ge? Vil ministeren være med til at indføre et landsdækkende dna-register,der i princippet indeholder dna-materiale fra alle danskere?”

Det danske dna-register er jo et fast tilbagevendende tema, som vi medjævne mellemrum og i forskellige varianter har haft lejlighed til at drøf-te.Når det forholder sig sådan, hænger det formentlig sammen med, atdna-registret jo på den ene side er et fantastisk værktøj for politiet, menpå den anden side jo også rejser nogle ret grundlæggende spørgsmål iforhold til borgernes basale frihedsrettigheder.Med dna-registret handler det derfor helt grundlæggende om at findeden rette balance mellem hensynet til politiets arbejde med at efterfor-ske og opklare forbrydelser og hensynet til borgernes privatlivsbeskyt-telse.Og derfor synes jeg også, at det er helt fint, at vi med dagens samrådendnu engang får lejlighed til at drøfte netop dette.[Baggrunden for samrådet]2.Inden jeg kaster mig ud i at besvare samrådsspørgsmålet, synes jeg,der er anledning til at minde om, hvad der – må jeg forstå – er denumiddelbare baggrund for samrådet: Nemlig mediernes omtale af, at nydna-teknik har ført til, at politiet i samråd med Retsgenetisk Afdelinghar valgt at genoptage efterforskningen af en række meget alvorlige ogdesværre uopklarede forbrydelser.For sagen er jo den, at der inden for dna-området løbende sker en meto-deudvikling. Det betyder bl.a., at såkaldte ”dårlige spor”, med en så lillemængde biologisk materiale, at de ikke hidtil har kunnet danne grund-lag for en dna-undersøgelse, efterfølgende takket være ny dna-teknologikan være tilstrækkeligt til en dna-profil.I medieomtalen er det således bl.a. blevet omtalt, at det nu har vist sigmuligt at tilvejebringe dna-profiler fra spor, som knytter sig drab, somblev begået for mange år siden, og som ulykkeligvis fortsat er uopkla-rede.Det siger sig selv, at det vil være en kolossal lettelse ikke mindst for deefterladte, hvis det fører til, at nogle af disse sager endelig kan opklaresog en gerningsmand identificeres.2

For det første spørges der til, om jeg agter at tage initiativ til at tilbage-rulle den ændring af slettereglen i dna-loven, der blev gennemført veden lovændring i 2010.For det andet spørges der til, om jeg vil være med til at indføre etlandsdækkende dna-register, som omfatter samtlige danskere.[Et landsdækkende dna-register]4.Jeg vil tillade mig at starte med det sidste; nemlig spørgsmålet omjeg vil være med til at indføre et landsdækkende dna-register omfatten-

de samtlige danskere.Det kan gøres relativt kort, for det spørgsmål har jeg allerede svaret påved flere lejligheder på spørgerens foranledning. Det gjorde jeg såledesfor det første i februar måned sidste år i forbindelse med behandlingenaf beslutningsforslaget B 27, som bl.a. spørgeren stod bag.Og senest har jeg givet udtryk for min holdning til forslaget i forbindel-se med min besvarelse den 21. november sidste år af et mundtligtspørgsmål fra spørgeren.Det vil derfor næppe heller komme som nogen stor overraskelse forspørgeren, når jeg siger, at regeringen fortsat ikke vil være med til atindføre et landsdækkende dna-register. Men jeg vil naturligvis gernekort repetere hvorfor.Det er velkendt gennem en årrække, at spørgeren og spørgerens partigerne ser, at der indføres et landsdækkende dna-register.Og jeg forstår sådan set godt det bagvedliggende ønske om at ville givevores politi de bedst tænkelige betingelser i forhold til at kunne efter-forske og opklare forbrydelser. Det er selvsagt et ønske, som jeg som3

justitsminister deler med spørgeren. Det tror jeg nu sådan set, at vi allesammen gør.Ikke desto mindre mener jeg ikke, at forslaget om etablering af enlandsdækkende database, hvor samtlige borgere registreres som poten-tielt kriminelle, er en farbar vej at gå. Heller ikke selv om en sådan ord-ning kan tænkes i en eller anden udstrækning at kunne lette politiets ar-bejde.5.Og hvorfor så ikke?For det første mener jeg sådan set, at politiet allerede i dag har en godog vid adgang til at foretage dna-registrering og gøre brug heraf i for-bindelse med efterforskningen af straffesager. Jeg vil senere kommenærmere ind på reglerne herom.For det andet har jeg den opfattelse, at vi i Danmark skal værne omborgernes grundlæggende rettigheder til bl.a. privatlivets fred. Voresfælles ønske om et stærkt og effektivt politi må derfor tilgodeses underiagttagelse heraf.Og her mener jeg altså, at forslaget om et landsdækkende dna-registerklart er for vidtgående.6.Som jeg pegede på i forbindelse med debatten i Folketingssalen i fe-bruar i fjor – og som også mine forgængere i stillingen har gjort det – såfølger det endvidere af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, at enhver har ret til respekt for sit privatliv.Myndighederne kan kun gøre indgreb i denne ret, hvis det er nødven-digt af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed ellerfor at forebygge uro eller forbrydelser.Den Europæiske Menneskerettighedskonvention sætter altså noglerammer for, hvor langt vi kan gå. Og her vil forslaget om et nationaltdna-register efter alt at dømme være at gå for langt.

Forslaget er simpelthen ikke udtryk for den fornødne rimelige balancemellem på den ene side hensynet til at opklare forbrydelser og på denanden side hensynet til privatlivets fred.Og skal jeg nævne en tredje og sidste grund til ikke at indføre et lands-dækkende dna-register, så er jeg også nødt til at pege på, at etableringog drift af et udvidet dna-register, må antages at ville være forbundetmed endog meget betydelige omkostninger, uanset hvilken model manmåtte vælge.Jeg vil i øvrigt også nævne, at Retsgenetisk Afdeling har oplyst over forJustitsministeriet, at man ikke umiddelbart er bekendt med, at nogetland i verden har indført eller påtænker at indføre et komplet dna-register over alle borgere til brug i straffesager. Dog forlyder det, at deri en af de arabiske emirater har været overvejelser i den retning.Det er måske ikke noget vægtigt argument i sig selv, men det er dogværd at notere sig, at tilsyneladende ingen af de lande, vi sædvanligvissammenligner os med, har eller påtænker at etablere et landsdækkendedna-register.[Ændring af slettereglerne]7.Jeg vil nu vende mig mod det andet spørgsmål, som går på, om jegvil tage initiativ til at rulle de eksisterende sletteregler i dna-loven tilba-ge.Det korte svar på det spørgsmål er: Nej.For det første fordi jeg mener, at reglerne, som de er udformet i dag, gi-ver politiet gode og vide muligheder i deres efterforskning.For det andet fordi de gældende sletteregler er udtryk for den rigtige ba-lance mellem på den ene side hensynet til politiets arbejde med at efter-forske og opklare forbrydelser og på den anden side hensynet til bor-gernes privatlivsbeskyttelse.Lad mig i den forbindelse i øvrigt minde om baggrunden for de gæl-dende regler:

[S & Marper vs. Storbritannien]8.Baggrunden for at 10-års reglen blev indført i 2010 – i øvrigt medopbakning fra samtlige partier i Folketinget på nær Dansk Folkeparti -var som bekendt en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol. Ved dommen fastslog domstolen, at Storbritannien havde krænketkonventionens artikel 8 om ret til respekt for privatlivet.Begrundelsen for afgørelsen var, at Storbritannien havde regler, derbl.a. indebar tidsubegrænset opbevaring af dna-profiler fra personer, derhavde været sigtet, men ikke dømt for noget strafbart.Domstolen fandt, at sådanne regler ikke var udtryk for en rimelig ba-lance mellem på den ene side hensynet til at opklare forbrydelser og påden anden side hensynet til privatlivet.På daværende tidspunkt gjaldt der ingen 10-års regel i den danske dna-lov. Dna-profiler fra såvel dømte som ikke-dømte kunne dengang op-bevares efter samme regler – nemlig indtil den pågældendes død, ellerindtil den pågældende fyldte 80 år.De danske sletteregler svarede derfor på daværende tidspunkt i vidt om-fang til de britiske, som altså blev underkendt af menneskerettigheds-domstolen. Det var baggrunden for, at reglerne blev ændret.[Understøtte politiets arbejde]9.Selv om jeg for så vidt allerede har svaret på de spørgsmål, der erstillet mig, vil jeg gerne kort redegøre for de muligheder, som politietråder over i dag. For som jeg har nævnt nogle gange, mener jeg faktisk,at de eksisterende regler i høj grad understøtter politiets arbejde.Som det er i dag, kan politiet således registrere dna fra personer, der harværet sigtet for en lovovertrædelse med en strafferamme på 1½ årsfængsel eller derover.Derudover kan politiet registrere dna fra sigtede i visse sager om børne-pornografi, ligesom politiet kan udtage prøver fra personer, som selvønsker at afgive dna for at rense sig for mistanke.

Efter de gældende sletteregler, bliver en dna-profil som udgangspunktførst slettet, når gerningsmanden dør eller fylder 80 år – uanset hvorgammel vedkommende i øvrigt var, da kriminaliteten blev begået.Sådan er reglerne for alle dem, der bliver fundet skyldige i en lovover-trædelse, når altså blot lovovertrædelsen har en strafferamme på mini-mum 1½ år, eller sagen handler om børnepornografi.I nogle sager fører en sigtelse imidlertid ikke til, at den pågældende ef-terfølgende bliver dømt. Det kan være fordi politiet, anklagemyndighe-den eller domstolene vurderer, at der ikke er tilstrækkelige beviser til atkonkludere, at den pågældende er skyldig.På trods af, at disse personer dermed ikke er fundet skyldige i at havebegået noget strafbart, så opbevarer vi stadig deres dna-profil i 10 år.Først herefter bliver profilen slettet, med mindre den pågældende på nysigtes for en lovovertrædelse med minimum 1½ år i strafferammen, el-ler som handler om børnepornografi.Samlet set har politiet således efter min opfattelses allerede i dag enganske vid adgang til at foretage dna-registreringer og gøre brug heraf iforbindelse med efterforskningen af straffesager. Også i forhold til depersoner, som ikke er dømt, men blot har været sigtet.10.Sammenligner vi os i øvrigt med, hvad vi tidligere i 2010 har fåetoplyst om reglerne i andre europæiske lande – herunder de nordiskelande – så er vi faktisk på dette punkt formentlig et af de lande, der gi-ver politiet de bedste betingelser.Jeg kan i den forbindelse henvise til den gennemgang af andre landesregler, som Justitsministeriet foretog i 2010, og som jeg har henvist til imin nylige besvarelse af spørgsmål nr. 281 fra udvalget.[Afslutning]11.Det er klart, at når vigtige hensyn skal afvejes over for hinanden, erder ingen facitliste. Hvor grænsen skal gå, kan der være mange hold-ninger til. Holdninger, som naturligvis kan forandre sig som tiden går.

Og som jeg også startede med at sige, så er det formentlig også en afgrundene til, at vi med jævne mellemrum drøfter disse spørgsmål.Men som jeg har redegjort for, så er det min opfattelse, at de regler, vihar i dag, er udtryk for den rette balance mellem på den ene side hensy-net til politiets arbejde med at efterforske og opklare forbrydelser og påden anden side hensynet til borgernes privatlivsbeskyttelse.TAK