Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
1229836_0001.png
1229836_0002.png
1229836_0003.png
1229836_0004.png
1229836_0005.png
Civilafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
21. marts 2013FærdselskontoretAsger Weber2013-0030-1235652755
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 465 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. januar 2013. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Morten Bødskov/Niels Henrik Larsen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 465 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes forholde sig til kritikken om mangel på rets-sikkerhed i såkaldt” koordinerede kontrolaktioner” som be-skrevet i CEPOS notatet fra 19. december 2012 med overskrif-ten ”Koordinerede kontrolaktioner: Et juridisk ingenmands-land”. Herunder bedes ministeren specifikt forholde sig til kri-tikken af, at færdselslovens § 77 bliver udnyttet til at undersø-ge bilister for overtrædelse af straffeloven, der normalt er un-derlagt retsplejeloven, og at de retssikkerhedsmæssige hensyn,der ligger bag retsplejeloven, dermed tilsidesættes.http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/2012-12/Notat_Koordinerede_kontrolaktioner._Et_juridisk_ingenmandsland_dec12_01.pdf.”

Svar:

1.

I det notat, som er omtalt i spørgsmålet, anføres bl.a., at politiet bistårandre myndigheder ved kontrolaktioner i tilfælde, hvor der ikke har væretanledning til at bede politiet om bistand, og hvor der ikke har været kon-kret mistanke om strafbare lovovertrædelser. I notatet gøres det også gæl-dende, at når myndigheder opererer samtidig, lettes adgangen til oplysnin-ger. Det anføres også i notatet, at politiet anvender færdselslovens § 77 tilat foretage kontrol med henblik på forfølgning af eventuelle straffelovs-lovovertrædelser. Herudover peges der i notatet på, at det er problematisk,at andre myndigheder end politiet foretager kontrol af køretøjer, som poli-tiet har standset i henhold til færdselslovens § 77.

2.

Justitsministeriet kan i den anledning oplyse følgende:Politiets opgaver er nærmere opregnet i politilovens § 2, hvorefter politiethar til opgave1) at forebygge strafbare forhold, herunder forstyrrelse af den offent-lige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentligesikkerhed,2) at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samtfare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,3) at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølgestrafbare forhold,4) at yde borgerne bistand i andre faresituationer,5) at udføre kontrol og tilsynsopgaver efter gældende ret,6) at yde andre myndigheder bistand efter gældende ret og7) at udføre andre opgaver, der følger af gældende ret eller i øvrigt haren naturlig tilknytning til politiets virksomhed.2
Det bemærkes, at politilovens § 2, nr. 5, henviser til de tilsyns- og kontrol-opgaver, som politiet efter en række særlove selvstændigt skal varetage in-den for det gældende lovgivningsområde. Dette gælder f.eks. færdselslo-ven og dyreværnsloven. Som led i varetagelsen af sådanne kontrolopgaverkan der være behov for, at politiet lader sig bistå af sagkyndige. Det frem-går f.eks. af dyreværnslovens § 24, at politiet uden retskendelse til enhvertid mod behørig legitimation har adgang til et dyrehold, og at politiet omfornødent kan tage en sagkyndig med.Det bemærkes endvidere, at politilovens § 2, nr. 6, omfatter tilfælde, hvorpolitiet efter anmodning fra en særmyndighed bistår med at påse overhol-delse af love og vedtægter inden for særmyndighedens område. Det kanf.eks. være bistand til SKAT, Arbejdstilsynet, veterinær- eller miljømyn-dighederne. Der er i disse situationer ikke tale om en selvstændig politi-mæssig virksomhed, men om støttefunktioner, f.eks. i tilfælde, hvor derbliver lagt hindringer i vejen for særmyndighedens kontrolvirksomhed.Som et eksempel herpå kan nævnes dyreværnslovens § 24 a, hvorefter deveterinære myndigheder, i det omfang kontrolopgaverne kræver det, udenretskendelse og mod behørig legitimation har adgang til offentlige og pri-vate ejendomme, lokaliteter, transportmidler og dokumenter, og at politietom nødvendigt yder bistand hertil.Som led i politiets kontrol med overholdelse af færdselsloven kan politietbl.a. i medfør af færdselslovens § 77 standse et køretøj og lade det under-søge for fejl og mangler samt kontrollere, at føreren opfylder betingelsernefor lovligt at kunne føre køretøjet. Opfylder køretøjet ikke bestemmelsernei loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, kan detindkaldes til senere kontrol. Såfremt køretøjet er til fare for færdselssik-kerheden, kan dets nummerplader inddrages.

3.

Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”Det er relevant for en række myndigheder at kontrollere køre-tøjers anvendelse. SKAT kan f.eks. have behov for at kontrol-lere køretøjers anvendelse i forhold til afgiftsberegning og be-taling og chaufførers ansættelsesforhold. Miljøstyrelsen kanhave behov for at kontrollere køretøjer i forhold til transport affarligt affald. Fødevarestyrelsen kan have behov for kontrol iforhold til f.eks. transport af dyr og letfordærvelige fødevarer,og Trafikstyrelsen i forhold til transport af gods og køretøjerstekniske stand.3
Med henblik på en effektiv retshåndhævelse og en hensigts-mæssig udnyttelse af de forskellige myndigheders ressourcerpå de forskellige områder tilbyder politiet relevante myndighe-der at være til stede under visse færdselskontroller, således atdisse særmyndigheder i overensstemmelse med de regler ogbagvedliggende formål, der gælder for netop den myndighedskontrolopgaver, kan varetage deres egne opgaver. Politiet bi-står som udgangspunkt ikke med særmyndighedens kontrol,medmindre dette er særskilt hjemlet, og betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt.Såfremt der er behov for at udveksle oplysninger mellem deforskellige myndigheder, skal dette ske i overensstemmelsemed de almindelige regler i forvaltningsloven og persondata-loven. Der kan endvidere i særlovgivningen være fastsat reglerherom.Som det fremgår af politilovens § 2, nr. 3, skal politiet bringestrafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølgestrafbare forhold. I forbindelse med færdselskontroller skal po-litiet derfor også være opmærksomme på, hvorvidt føreren afet allerede standset køretøj har begået eller er i færd med at be-gå overtrædelse af f.eks. straffeloven. Såfremt der opstår mis-tanke om, at føreren eksempelvis medbringer tyvekoster i kø-retøjet, skal der indledes en efterforskning, og denne videre ef-terforskning skal naturligvis ske i overensstemmelse med rets-plejelovens regler. Såfremt politiet har eftersat og standset etbrugsstjålet køretøj, skal politiet modsat være opmærksom på,om føreren er spirituspåvirket eller har begået andre overtræ-delser af f.eks. færdselsloven. I givet fald skal politiet følge derelevante regler for efterforskningen i dels retsplejeloven ogdels færdselsloven. Politiet er således fuldt ud opmærksomt på,at der gælder forskellige regelsæt for efterforskningen afhæn-gig af overtrædelsens karakter.”

4.

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf mere generelt oplyse, at detfølger af § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven (lov nr. 442 af 9. juni 2004, somændret ved lov nr. 525 af 6. juni 2007 om retssikkerhed ved forvaltningensanvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter), at hvis en enkeltpersoneller en juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået enstrafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den pågældende medhenblik på tilvejebringelse af oplysninger om det eller de forhold, sommistanken vedrører, kun gennemføres efter reglerne i retsplejeloven omstrafferetsplejen.Det følger dog af bestemmelsens stk. 2, at reglen i stk. 1 ikke finder an-vendelse, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebrin-4
ge oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættel-se af straf. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der på den ene side foreliggermistanke om, at der er begået en strafbar lovovertrædelse, men hvortvangsindgrebet på den anden side gennemføres med henblik på tilveje-bringelse af oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål endfastsættelse af straf som f.eks. udstedelse af et påbud.Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarendeanvendelse, hvis der i sagen rettes et tvangsindgreb mod andre end denmistænkte.Det følger herudover af § 9, stk. 4, at den, som mistanken retter sig mod,kan meddele samtykke til fravigelse af stk. 1 og 3. Et sådant samtykke skaldog afgives skriftligt og meddeles på et frivilligt, specifikt og informeretgrundlag.

5.

Særligt i forhold til fælles kontrolbesøg bemærkes det, at der som nævntfindes en række bestemmelser i lovgivningen, hvorefter politiet og andreoffentlige myndigheder efter nærmere bestemte betingelser kan foretagetvangsindgreb og kontrol inden for deres respektive områder. En myndig-hed, der deltager i en sådan kontrol med andre myndigheder, opnår ikke afdenne grund øgede kontrolbeføjelser. I forbindelse med et fælles kontrol-besøg kan en forvaltningsmyndighed således alene anvende de kontrolbe-føjelser, som efter lovgivningen tilkommer den pågældende myndighed,og kan ikke benytte sig af andre myndigheders beføjelser. Der er imidlertidintet til hinder for, at myndigheder som led i et fælles kontrolbesøg har etpraktisk samarbejde. Medarbejdere fra én myndighed kan f.eks. yde bi-stand, hvis der i tilknytning til en del af kontrolbesøget, som angår en an-den myndighed, skal ske borttransport af dokumenter eller andre effektermv. Der kan i den forbindelse henvises til betænkning nr. 1428/2003, side137 ff., og Ole Hasselgaard m.fl., Retssikkerhedsloven med Kommentarer,side 48.
5