Spørgsmål nr. 460 (Alm. del) fra Udvalget for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik:

”Ministeren bedes redegøre for, om der i den engelske og fran-ske lovgivning findes regler og bestemmelser om udvisning ogfratagelse af statsborgerskab, som på skærpende måde adskillersig fra de danske regler. ”

Svar:

De danske regler om frakendelse af indfødsret findes i indfødsretslovens §8 A og 8 B.Efter indfødsretslovens § 8 A kan den, der i forbindelse med sin erhvervel-se af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsæt-ligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevanteoplysninger, ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold harværet bestemmende for erhvervelsen.Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan den, som dømmes for overtræ-delse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, veddom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende dervedbliver statsløs. Er en person i udlandet straffet for en handling, der efterstk. 1 kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret fraken-des i medfør af straffelovens § 11, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 2.Det fremgår af straffelovens § 11, at er en person, der har dansk indfødsret,er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, i enfremmed stat straffet for en handling, der efter dansk ret kan medføre fra-kendelse eller fortabelse af kald eller erhverv eller anden rettighed, kanfrakendelse heraf ske efter offentlig påtale her i landet.Som det fremgår, kan der efter de danske regler alene ske frakendelse afindfødsretten i tilfælde, hvor en person dømmes for visse nærmere angivnestrafbare forhold – og under forudsætning af, at den pågældende ikke der-ved bliver statsløs – samt i tilfælde, hvor indfødsretten er erhvervet gen-nem svig.For så vidt angår de danske regler om udvisning, kan det oplyses, at ud-lændingelovens §§ 22-24 indeholder regler om udvisning af udlændinge,der idømmes ubetinget frihedsstraf.2

Udvisningsadgangen efter udlændingelovens §§ 22-24 er knyttet til læng-den af den konkret idømte straf samt til varigheden af udlændingens op-hold her i landet.Det følger således af udlændingelovens § 22, nr. 1-3, at udlændinge, derhar haft ophold her i landet i mere end de sidste 9 år (dog 8 år, hvis der ertale om udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7(asyl)) kan udvises, hvis de idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fæng-sel. Det samme gælder, hvis udlændingen idømmes mindst 1 års fængselfor flere strafbare forhold, eller hvis udlændingen tidligere har fået en ube-tinget frihedsstraf og nu idømmes mindst 1 års fængsel.Udlændinge, der har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5år, kan – ud over de tilfælde, der er omfattet af § 22, nr. 1-3 – udvises, hvisde idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel, jf. § 23, nr. 1 og 2. Detsamme gælder, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 6 må-neders fængsel for flere strafbare forhold, eller hvis udlændingen tidligerehar fået en ubetinget frihedsstraf og nu idømmes mindst 6 måneders fæng-sel, jf. udlændingelovens § 23, nr. 3 og 4.Andre udlændinge – det vil sige udlændinge, der ikke har haft lovligt op-hold her i landet i mere end de sidste 5 år – kan udvises af de grunde, derer omfattet af §§ 22 og 23, jf. § 24, nr. 1. Herudover kan disse udlændingeudvises, hvis de idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf (uanset straf-fens længde), jf. udlændingelovens § 24, nr. 2.Idømmes en udlænding ubetinget frihedsstraf for visse lovovertrædelser,som fremgår af udlændingelovens § 22, nr. 4-8, kan udlændingen udvisesuanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset længdenaf den idømte frihedsstraf.En afgørelse om udvisning træffes i to led. Først vurderes det, om det kri-minelle forhold kan begrunde udvisning efter reglerne herom, jf. ovenfor.Er dette tilfældet, vurderes det konkret, om der er forhold, der taler imodudvisning.Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§22-24, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser.

Det er domstolene, der foretager den konkrete vurdering af, om udvisning iden enkelte sag kan ske inden for rammerne af Danmarks internationaleforpligtelser.Herudover kan der efter udlændingelovens § 25 c ske udvisning af en ud-lænding med opholdstilladelse efter § 9 f (religiøse forkyndere mv.) udenfor de i §§ 22-24 nævnte tilfælde, hvis udlændingen er dømt for overtræ-delse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens§§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.Ved en afgørelse efter udlændingelovens § 25 c skal der efter udlændinge-lovens § 26, stk. 1, tages hensyn til, om udvisningen må antages at virkesærligt belastende, navnlig på grund af de i § 26, stk. 1, nr. 1-6, nævnteforhold, herunder bl.a. udlændingens tilknytning til det danske samfund ogtil herboende personer, udvisningens konsekvenser for udlændingens her-boende nære familiemedlemmer og udlændingens manglende eller ringetilknytning til hjemlandet.Afgørelser om udvisning efter udlændingelovens § 25 c træffes af Udlæn-dingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1, og kan påklages til Ud-lændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 6.Med hensyn til de franske og britiske regler om frakendelse af statsborger-skab og om udvisning henvises til de samtidige besvarelser af spørgsmålnr. 457 og 459 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.