Spørgsmål nr. 457 (Alm. del) fra Retsudvalget:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt henholdsvis den en-gelske henholdsvis den franske straffelovgivning indeholdermuligheder for udvisning af udlændinge, f.eks. hadefulde præ-dikanter og ekstremister, som på en særlig grovkornet verbalmåde i flammende taler opildner til et had mod demokratiet oglandets politiske system, sikkerhed og stabilitet. Der bedes re-degjort for på hvilken måde sådanne regler i givet fald adskil-ler sig fra dansk lovgivning.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodetUdenrigsministeriet om at indhente en udtalelse fra henholdsvis de britiskeog de franske myndigheder på området.Indenrigsministeriet i Storbritannien (Home Office) har oplyst følgende:”Ministeren (som regel the Home Secretary, som er den briti-ske indenrigsminister) har beføjelse under udlændingelovgiv-ningen til at søge om udvisning af en ikke EU/EØS-statsborger, hvor en sådan handling ville blive betragtet som tilgavn for/befordrende for almenvellet (”conduciveto the publicgood”),jf. spm 459.I tillæg til ovenstående er der i lovgivningen om indvandringindført krav om at søge ”automatisk udvisning” af ikkeEU/EØS-statsborgere, som er blevet dømt for en strafbar hand-ling, der indebærer en straf på 12 måneders fængsling eller me-re. Det er muligt, at personer kan modtage en dom af en sådanlængde for lovovertrædelser ved f.eks. at opildne til terror.For så vidt angår EU/EØS-statsborgere er der i den britiskelovgivning med forordningen fra 2009 udstukket betingelsernefor udvisning af en EU/EØS-statsborger fra Storbritannien. Ensådan beslutning skal være begrundet i hensynet til den offent-lige orden, sikkerhed eller sundhed. En sådan afgørelse skaldesuden - blandt andet - afspejle den personlige adfærd fra denpågældende person, og denne adfærd skal udgøre en reel,umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører engrundlæggende samfundsinteresse.Det første skridt i processen for udvisning af en EU/EØS-statsborger, der udviser adfærd, der ikke er befordrende foralmenvellet under udlændingeloven, er, at Home Office udar-bejder en ”notice of intention to deport” rettet mod vedkom-mende. Vedkommende har ret til at appellere denne meddelel-se (notice) til domstolene. Både Home Office og den pågæl-2

dende person kan efterfølgende søge at appellere opad gennemretssystemet. Hvis den endelige afgørelse fra domstolene er tilfordel for udvisning, vil en ”Deportation Order” blive under-skrevet, og personen vil derefter blive udvist fra UK. HomeOffice oplyser yderligere, at enhver udvisning er underlagt debritiske forpligtelser i henhold til den Europæiske Menneske-rettighedskonvention (EMRK) og den internationale konventi-on om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR).”Indenrigsministeriet i Frankrig (Ministère de l´Intérieur) har oplyst følgen-de:”I den franske udlændingelovgivning kan man ifølge arti-kel L.521-1, medmindre der foreligger særlige betingelser ihenhold til artiklerne L.521-2, L.521-3 og L.521-4, udvise enudlænding, hvis vedkommende anses for at være en alvorligtrussel mod den offentlige orden.Udvisningsproceduren er basalt en politiforanstaltning, hvishensigt er at beskytte orden og den offentlige sikkerhed.Som enhver administrativ politiforanstaltning skal udvisningenrespektere princippet om proportionalitet og må ikke være eturimeligt overgreb mod de grundlæggende europæiske menne-skerettigheder og frihedsrettigheder.Udlændingeloven fastlægger specielle betingelser for personer,der er omfattet af artiklerne L.521-2, L.521-3, L.521.4 ogL.522-1Artikel L.521-2 beskytter på ”relativt” niveau og bruges underfem helt præcise omstændigheder, for eksempel hvis en ud-lænding har mindst 10 års lovligt ophold i landet eller hvis enudlænding forsørger mindreårige børn bosiddende i Frankrig. Ide tilfælde kan udlændingen ikke udvises, medmindre en ud-visningsprocedure udgør en tvingende nødvendighed for at be-skytte statens sikkerhed eller den offentlige sikkerhed. Beslut-ningen herom træffes af indenrigsministeren. Hvis udlændin-gen definitivt er blevet idømt mindst fem års ubetinget fængseler udvisningen dog præfektens afgørelse.Artikel L.521-3 beskytter på ”forstærket” niveau og træder ikraft, hvis udlændingens private forhold vidner om en endnustærkere tilknytning til Frankrig, det være sig hvis personenhar haft lovligt ophold i landet i mindst 20 år, eller hvis perso-nen af helbredsmæssige årsager er under en medicinsk behand-ling, som ikke tilbydes i hjemlandet.I de tilfælde kan udlændingen ikke udvises, medmindre der erbevis for en opførsel, som er til fare for statens grundlæggendesikkerhed, for terrorhandlinger eller for eksplicitte provoke-3

rende og overlagte gerninger, der opildner til diskrimination,had eller vold mod en bestemt person eller en bestemt befolk-ningsgruppe. Afgørelsen herom træffes af indenrigsministeren.Artikel L.521-4 redegør for, at mindreårige under ingen om-stændigheder kan udvises.Den rent praktiske administrative procedure er afhængig af,om der er tale om et yderst hastende tilfælde eller ej.Ved almindelig procedure skal en udlænding, der står for ud-visning, adviseres af præfekten i sit hjemdepartement om detobligatoriske møde i den administrative udvisningskommissionmindst 2 uger før mødet finder sted.Kun i yderst hastende tilfælde bruges en undtagelsesprocedure,hvis princip forklares i artikel L.522-1 i udlændingeloven.Her adviseres udlændingen ikke på forhånd, og udvisningenbesluttes af indenrigsministeren uden at vedkommendes dossi-er forelægges den administrative udvisningskommission. ”Denyderst hastende karakter” vurderes i overensstemmelse medretspraksis og bliver således behandlet ad hoc. På generelt planer der dog tale om to kriterier: Truslens alvorlighed og, når ud-lændingen er blevet idømt en fængselsstraf, den nært forestå-ende frigivelse.”For så vidt angår reglerne om udvisning i den danske udlændingelov hen-vises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 460 (Alm. del) fra Fol-ketingets Retsudvalg.