Spørgsmål nr. 444 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. december2012 fra Hanne Westh vedrørende aflønning af domsmænd, jf.REU alm. del - bilag 130.”

Svar:

Hanne Westh foreslår i henvendelsen af 25. december 2012, at den ydelse,som man får for at være lægdommer, fremover ikke skal være skattepligtigindkomst og dermed trækkes fra en tildelt førtidspension. Endvidere kom-mer Hanne Westh i henvendelsen med en opfordring om at se nærmere påbeløbets størrelse og eventuelt hæve det lidt.For så vidt angår forslaget fra Hanne Westh om, at den ydelse, som manfår for at være lægdommer, fremover ikke skal være skattepligtig indkomstog dermed trækkes fra en tildelt førtidspension, har Justitsministeriet tilbrug for besvarelsen anmodet Social- og Integrationsministeriet om en ud-talelse, der har oplyst følgende:”Reglerne i de sociale pensionslove er indrettet sådan, at ogsåskattepligtige indkomster i form af vederlag, diæter mv. indgåri indtægtsgrundlaget for beregning af bl.a. folke- og førtids-pension. Tilsvarende gælder for reglerne om boligstøtte. Prin-cipperne for fastsættelsen af reglerne om opgørelse af ind-tægtsgrundlaget har været at henholde sig i videst muligt om-fang til reglerne om opgørelse af den skattepligtige indkomst.Begrundelsen - for at det er hele den skattepligtige indkomst,der indgår i indtægtsgrundlaget - er, at pension er en forsørgel-sesydelse, der målrettes i forhold til pensionistens forsørgel-sesbehov - også i de tilfælde, hvor indkomsten skyldes arbejde,der varetages som led i et borgerligt ombud.Det bemærkes, at der både ved beregning af social pension ogboligstøtte er mulighed for at have en vis supplerende indtægt,før indtægten påvirker boligstøtten eller den sociale pension.Det er således kun, hvis den samlede indtægt overstiger disseindtægtsgrænser, at en indtægt fra varetagelsen af borgerligtombud påvirker ydelsen.”Justitsministeriet kan endvidere for så vidt angår Hanne Wesths forslag omat se nærmere på beløbets størrelse og eventuelt hæve det lidt oplyse, atreglerne om aflønning af domsmænd fremgår af bekendtgørelse nr. 712 af17. november 1987 om ydelse til lægdommere og vidner m.v., som senest2

ændret ved bekendtgørelse nr. 1503 af 14. december 2006. Reglerne admi-nistreres af Domstolsstyrelsen.Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, tilkommer der nævninger, domsmænd,sagkyndige retsmedlemmer og andre lægdommere et beløb på 1.100 kr. forhver dag og 120 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må væreborte fra hjemmet.I det omfang sagens behandling har strakt sig over et længere tidsrum, kanrettens formand endvidere efter bekendtgørelsen § 1, stk. 2, undtagelsesvistillægge lægdommere, herunder domsmænd, en særlig godtgørelse, så-fremt den pågældendes deltagelse i sagens behandling har påført ham tab,som væsentligt overstiger det ovenfor nævnte vederlag.Lægdommere og vidner har endvidere krav på godtgørelse til hotelopholdog befordring efter de for ansatte i staten gældende regler, jf. bekendtgø-relsens § 3, stk. 1. Der ydes dog befordringsgodtgørelse, hvis den pågæl-dende må rejse mere end 3 kilometer for at nå til retten, jf. bekendtgørel-sens § 3, stk. 2.En arbejdsgruppe om udvælgelsen af lægdommere under Justitsministerietovervejer endvidere bl.a., om der er behov for at gøre hvervet som læg-dommer mere attraktivt, herunder om de nuværende ydelser til lægdomme-re er passende.Det forventes, at arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde i løbet af 2013.