Spørgsmål nr. 440 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Højesterets afgørelseom røveri giver panderynker i Folketinget”, bragt i Politikenden 18. december 2012, samt redegøre for, hvad baggrundener, for at domstolene ikke følger den stramning over for blandtandet voldtægter og hjemmerøverier i den såkaldte trygheds-pakke, som trådte i kraft den 1. juli 2011. I forlængelse herafbedes ministeren oplyse, hvad han vil gøre for at sikre, at hen-sigten med tryghedspakken i fremtiden bliver efterlevet veddomstolene.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”1. I den artikel, som der er henvist til i spørgsmålet, omtalesHøjesterets dom af 17. december 2012, hvor Højesteret for før-ste gang efter strafskærpelsen i 2011 tog stilling til en sag omhjemmerøveri. Det fremgår bl.a. af artiklen, at Højesteret i denkonkrete sag nedsatte straffen for to mænd, som begik røveri iet privat hjem, og som blev idømt fem års fængsel i både by-retten og landsretten.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der ved lov nr. 760 af 29.juni 2011 om ændring af straffeloven (Skærpede straffe forhjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet), der trådte ikraft den 1. juli 2011, blev gennemført en betydelig skærpelseaf strafniveauet for en bestemt kategori af hjemmerøverier.Forud for lovændringen havde Rigsadvokaten udarbejdet toredegørelser om strafniveauet i sager om røveri i privat hjem. Iredegørelserne, der indgår som bilag til lovforslaget, er de ind-berettede domme opdelt i følgende tre kategorier:1)Egentligt hjemmerøveri: Røveri, hvor gerningsmanden ogforurettede ikke har forudgående personlige relationer, menhvor motivet må antages at være en formodning om værdieri forurettedes hjem, og hvor gerningsmanden er trængt ind idet private hjem, uanset at beboerne var hjemme.Røveri i privat hjem med motiv af hævn eller inddrivelse afpåstået gæld eller lignende: Røveri begået med baggrund istridigheder eller uoverensstemmelser mellem forurettedeog gerningsmanden eller personer med tilknytning til ger-ningsmanden, herunder hvad der kan betegnes som ”hævn-motiv”, og også hvor der er tale om et påstået skyldforholdmellem parterne, herunder narkogæld.2

Indbrud, som udvikler sig til et røveri: Røveri, der opstår itilfælde, hvor en beboer kommer til stede under et igangvæ-rende indbrud i et privat hjem.Det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget til strafskærpel-sen, at man tilsigtede en skærpelse af straffen for egentligehjemmerøverier, jf. kategori 1 ovenfor. Strafskærpelsen omfat-ter således efter lovforslagets bemærkninger røverier, hvorgerningsmanden og ofret ikke har haft forudgående personligerelationer, hvor motivet må antages at være en formodning omværdier i ofrets hjem, og hvor gerningsmanden er trængt ind idet private hjem, uanset at beboerne var hjemme.Ifølge lovforslagets bemærkninger er det hensigten, at straffenfor egentlige hjemmerøverier skal forhøjes til det dobbelte iforhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene,således at straffen som udgangspunkt vil være 5 års fængsel.Strafskærpelsen omfatter ikke andre tilfælde, hvor en ger-ningsmand trænger ind i et privat hjem for at begå røveri.Røverier omfattet af de to sidstnævnte kategorier i Rigsadvo-katens redegørelser er således ikke hjemmerøverier omfattet afstrafskærpelsen.

2.

I den konkrete sag, som der er henvist til i spørgsmålet, varde to tiltalte på opfordring og efter planlægning med en tredjegerningsmand trængt ind i forurettedes hjem. Den tredje ger-ningsmand var ikke til stede under selve udførelsen af røveriet,men hun kendte forurettede og var med til at aftale, at de to til-talte skulle tage ud til forurettede, der ifølge hende havde pen-ge og hash liggende.Højesteret bemærkede, at kerneområdet for definitionen af etegentligt hjemmerøveri må antages at være planlagte overfaldpå tilfældige sagesløse personer i deres eget hjem for at fratagedem værdier. Ved vurderingen af sagen lagde Højesteret vægtpå, at der ikke i forarbejderne er taget klart stilling til en situa-tion som den beskrevne, hvor der har været en forudgåendepersonlig relation mellem ofret og en medvirkende gernings-mand, som har anstiftet, at røveriet blev begået hos det pågæl-dende offer, men ikke har deltaget i selve udførelsen af røveri-et. Højesteret fandt på den baggrund, at det ikke med tilstræk-kelig sikkerhed kunne lægges til grund, at det havde værethensigten med lovændringen, at et sådant røveri skulle ansessom et egentligt hjemmerøveri omfattet af strafskærpelsen.Højesteret idømte herefter begge gerningsmænd 1 år og 6 må-neders fængsel.3

Sagen angik således et særligt ”grænsetilfælde” sådan at forstå,at Højesteret skulle tage stilling til, om sagen i lyset af sinekonkrete omstændigheder faldt på den ene eller den anden sideaf grænsen for, hvilke hjemmerøverier der er omfattet af straf-skærpelsen fra 2011.Det er i lyset af Højesterets dom Rigsadvokatens opfattelse, atanklagemyndigheden ikke bør gøre gældende, at der er tale omet egentligt hjemmerøveri omfattet af strafskærpelsen, hvis derer en personlig relation mellem én af gerningspersonerne ogofret, uanset om den pågældende gerningsmand har deltaget iselve udførelsen af røveriet.

3.

Som det fremgår, fandt Højesteret efter en konkret vurderingaf den pågældende sags omstændigheder, at røveriet faldt udenfor den kategori af hjemmerøverier, der er omfattet af straf-skærpelsen.Efter min opfattelse er der ikke grundlag for at antage, at dermed Højesterets dom er sket en fravigelse af intentionerne medstrafskærpelsen fra 2011, hvorefter straffen for egentligehjemmerøverier skal fordobles i forhold til det hidtidige straf-niveau.

4.

Jeg skal afslutningsvis bemærke, at politiet og anklagemyn-digheden fortsat er meget opmærksom på sager om hjemmerø-verier, og at der også fremover som udgangspunkt vil blivenedlagt påstand om en fordobling af straffen i overensstem-melse med lovforslagets bemærkninger, når der er tale om etegentligt hjemmerøveri.Jeg kan desuden tilføje, at Rigsadvokaten har orienteret politi-kredsene og statsadvokaturerne om Højesterets dom af 17. de-cember 2012 og om anklagemyndighedens fremtidige strafpå-stand i sager om egentlige hjemmerøverier. Retningslinjer foranklagemyndighedens strafpåstand i disse sager vil ligeledesblive indarbejdet i Rigsadvokatens meddelelse nr. 9/2005 omsanktionspåstande i sager om overtrædelse af straffeloven.”