Spørgsmål nr. 429 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Ingen erstatning tilknust mor: Nu vil politikerne lave reglerne om”, bragt påwww.bt.dk den 11. december 2012, samt redegøre for, om mi-nisteren agter at udvide erstatningsbegrebet for personer, sompådrager sig en akut psykisk lidelse i forbindelse med en for-brydelse (eksempelvis en mor som oplever, at hendes børndræbes af deres far) og i givet fald hvornår.http://www.bt.dk/danmark/ingen-erstatning-til-knustmor-nu-vil-politikerne-lave-reglerne-om”

Svar:

Artiklen, der omtales i spørgsmålet, omhandler en dom afsagt den 10. de-cember 2012 af Østre Landsret, som vedrører spørgsmålet om mulighedenfor at tilkende erstatning til en mor til to dræbte børn for den psykisk lidel-se, som moderen blev påført i forbindelse med drabet på børnene. ØstreLandsret fandt i den konkrete ankesag, at betingelserne for at tilkende er-statning ikke var opfyldt.Af principielle årsager finder jeg ikke at burde udtale mig om konkrete sa-ger, der er eller har været behandlet ved domstolene.Mere generelt kan det oplyses, at erstatningsansvarsloven indeholderdansk rets almindelige regler om udmåling af erstatning og godtgørelseved personskade mv. Erstatningsansvarsloven angiver ikke, hvad der nær-mere skal forstås ved ”personskade”, og dette begreb er i vidt omfang ud-viklet og løbende tilpasset gennem retspraksis. Det antages efter retsprak-sis, at en personskade både kan være fysiske og psykiske følger af en an-svarspådragende handling.Udgangspunktet i dansk ret er, at der kun kan kræves erstatning, når skade-lidte har lidt et tab, det vil sige er blevet påført en økonomisk skade. I enrække tilfælde er der dog med erstatningsansvarsloven også fastlagt særli-ge kompensationsregler, f.eks. godtgørelse for svie og smerte, godtgørelsefor varigt mén og godtgørelse for tort. Ved lov nr. 35 af 21. januar 2003blev der i erstatningsansvarslovens § 26 a indført en regel om godtgørelsetil efterladte ved dødsfald, der er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt.Af lovforslaget fremgår det, at spørgsmålet om, i hvilket omfang der børgives erstatning for psykisk skade til de efterladte, fandtes bedst egnet til atblive løst gennem domstolenes løbende udvikling af dansk rets almindeli-ge erstatningsregler på grundlag af en stillingtagen til konkrete enkeltsa-2

ger.Som anført kan der efter retspraksis også tilkendes erstatning i de tilfælde,hvor den skade, som pådrages ved den erstatningspådragende handling, eren psykisk lidelse. Der kan således efter omstændighederne kræves erstat-ning for psykisk skade i tilfælde, hvor den erstatningssøgende f.eks. harværet impliceret i en ulykke uden at lide direkte overlast, men hvor denpsykiske skade skyldes, at den pågældende var eller anså sig for at være ifare for at komme fysisk til skade. Derudover har domstolene i visse til-fælde tilkendt erstatning, selv om den erstatningssøgende ikke har lidt fy-sisk overlast og heller ikke uden videre kan siges at have været i fare her-for, hvis skadevolderens handling har været udtryk for grov kådhed ellerlignende.I tilknytning hertil kan nævnes Højesterets dom af 23. marts 2007, refere-ret i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, s. 1562, hvor Højesteret i en sag omerstatning for tabt arbejdsfortjeneste til en forælder som følge af datterensdød har udtalt, at det ikke kan udelukkes, at der også i andre tilfælde, endhvor den pågældende selv er blevet påført fysisk skade eller har været i fa-re herfor, kan blive tale om at tilkende erstatning for psykisk skade, ek-sempelvis i tilfælde, hvor en person overværer, at en nærtstående bliverdræbt ved en ulykke. Højesteret bemærker i den forbindelse, at det imid-lertid må være en betingelse, at den pågældende er blevet påført en egent-lig psykisk lidelse, som rækker ud over sorg og savn.Det er således overladt til domstolene på baggrund af en konkret vurderingaf sagens omstændigheder at vurdere, om betingelserne for at få tilkendterstatning er opfyldt, f.eks. om der er årsagssammenhæng mellem dødsfal-det og den psykiske skade, og om den pågældende er blevet påført enegentlig psykisk lidelse, som rækker ud over sorg og savn.Det er min opfattelse, at spørgsmålet om, i hvilket omfang der i konkretetilfælde bør tilkendes erstatning for psykisk skade til pårørende som følgeaf et dødsfald, fortsat er bedst egnet til at blive løst gennem retspraksis.Jeg kan i øvrigt i forhold til den konkrete sag oplyse, at jeg fra Erstat-ningsnævnet er bekendt med, at den erstatningssøgende har ansøgt Proces-bevillingsnævnet om tilladelse til at anke Østre Landsrets dom til Højeste-ret som 3. instans.