Spørgsmål O:

”Vil justitsministeren redegøre for regeringens nye princip om finan-siering af strafforhøjelser som omtalt på forsiden af Politiken den 22.oktober 2012 under overskriften ”Ingen hårdere straffe uden penge”?”

Spørgsmål P:

”Vil justitsministeren redegøre for, hvilke initiativer, der er eller vilblive sat i værk for at sikre, at man følger det nye princip om finansie-ring af strafforhøjelser?”

Spørgsmål Q:

”Vil finansministeren og justitsministeren redegøre for, hvordan detnye princip om finansiering af strafforhøjelser er fulgt i finanslovsafta-lens punkt om højere straffe for kursmanipulation og insiderhandel?”Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V)

1.

Forholdene i landets fængsler og arresthuse ligger denne regeringmeget på sinde, og regeringen ønsker naturligvis, at kriminalforsorgenhar en tilstrækkelig kapacitet og velfungerende fængsler og arresthuse.Derfor er jeg også glad for spørgsmålene, som giver mig lejlighed til atredegøre nærmere for, hvordan regeringen ønsker at håndtere de kapa-citetsmæssige konsekvenser, som fremtidige strafskærpelser måtte fåfor kriminalforsorgen.Jeg håber spørgeren og udvalget er med på, at jeg besvarer de tre sam-rådspørgsmål sammen, idet de alle handler om finansiering af straf-skærpelser.

2.

Regeringen har netop indgået en aftale med Enhedslisten, Liberal Al-liance og Det Konservative Folkeparti om kriminalforsorgens økonomii 2013-2016. Et af de store temaer i drøftelserne om aftalen var netopfinansiering af tidligere vedtagne strafskærpelser.Der er med aftalen fundet en god og langtidsholdbar løsning, der ikkekun giver et svar på de aktuelle kapacitetsudfordringer, men som ogsåforbedrer sikkerheden og vilkårene for det resocialiserende arbejde. Detvil jeg vende tilbage til.Med aftalen er tidligere strafskærpelser nu fuldt finansieret og aftalenindeholder ikke særlige begrænsninger eller principper for det fremad-rettede arbejde.Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at denne regering tager ansvarfor sine politiske beslutninger. Også når det gælder økonomiske konse-kvenser af eventuelle strafskærpelser.Det hører med til en ansvarlig regeringsførelse, at man vurderer deøkonomiske konsekvenser af sin politik, og at man – om nødvendigt –anviser den fornødne finansiering. Uanset om det sker gennem omprio-riteringer inden for de eksisterende økonomiske rammer eller ved at be-vilge ”nye” penge.

Skulle regeringen på et tidspunkt ønske at hæve straffen, vil regeringensåledes foretage en nøje vurdering af de økonomiske konsekvenser,herunder i forhold til kapaciteten i landets fængsler og arresthuse.Vurderer regeringen i den forbindelse, at kriminalforsorgen ikke vilkunne håndtere de kapacitetsmæssige konsekvenser af strafskærpelsen,vil regeringen naturligvis sikre, at der findes en holdbar løsning.Det er således vigtigt for mig at slå fast, at regeringen ikke vil hævestraffen uden, at vi grundigt har overvejet og fremlagt de økonomiskekonsekvenser.Det synes jeg egentlig ikke er særlig politisk – det er bare almindeligøkonomisk ansvarlighed og sund fornuft.

3.

Jeg synes, at man må kunne forvente, at de politikere, der ønsker athæve straffen, samtidig tager ansvar for at løse de udfordringer, som detmåtte have for landets fængsler og arresthuse.Vi kender kun alt for godt konsekvenserne af ufinansierede strafskær-pelser. Nemlig overfyldte fængsler og arresthuse.[Kriminalforsorgen har i de seneste år oplevet et usædvanligt højt belæg[96-98 pct.]. ]Overfyldte fængsler betyder selvsagt, at sikkerheden forværres for bådekriminalforsorgens medarbejdere og for de indsatte, som oplever truslerog i værste fald egentlige voldsepisoder.Men overfyldte fængsler betyder også, at vilkårene for kriminalforsor-gens resocialiserende arbejde forringes. Det kan betyde, at flere faldertilbage til kriminalitet efter endt afsoning, og – i sidste ende – at flerebliver ofre for kriminalitetDenne regering ønsker hverken, at kriminalforsorgens medarbejdere, deindsatte eller befolkningen skal betale prisen for de strafskærpelser, vimåtte vælge at gennemføre.Det synes jeg faktisk bare er udtryk for politisk ansvarlighed.3

Lad mig i den forbindelse komme med et eksempel. Venstre har tidlige-re ønsket, at der ved tildeling af fængselsstraf skulle kunne ske sam-menlægning af straffe for de enkelte lovovertrædelser, som pådømmessamtidig – altså princippet om absolut kumulation.For eksempel således, at straffen for at begå 3 indbrud er 3 gange såhård, som straffen for at begå 1 indbrud.Indførelse af princippet om absolut kumulation vil – hvis princippetindføres med udgangspunkt i de eksisterende strafniveauer for enkelt-stående forbrydelser – medføre stærkt forøgede udgifter i kriminalfor-sorgen.Således skønner Straffelovrådet merudgifterne til at udgøre i størrelses-ordnen 9-10 mia. kr. i engangsudgifter, hvortil der kommer løbende år-lige driftsudgifter på over 1,7 mia. kr.Jeg mener simpelthen, at det vil være politisk uansvarligt at indføre etsådant princip uden at forholde sig til, om det overhoved er muligt forkriminalforsorgen, at håndtere de økonomiske konsekvenser.

4.

Det undrer mig derfor også, at Venstre ved forhandlingerne om kri-minalforsorgens økonomi ikke ville være med til at finde en løsning påde manglende pladser i fængslerne og i arresthusene.Jeg er helt enig i nødvendigheden af strafskærpelserne for f.eks. hjem-merøveri og organiseret indbrudskriminalitet, der fuldt indfaset årligtsvarer til over 150 fængselspladser.Men jeg mener samtidig, at vi – der har besluttet at gennemføre straf-skærpelserne – nødvendigvis må tage ansvar for de konsekvenser, somdet har for forholdene i landets fængsler og arresthuse.

5.

Det har vi netop gjort i forbindelse med efterårets forhandlinger omkriminalforsorgens økonomi i 2013-2016, hvor vi bl.a. besluttede atetablere 200 nye fængselspladser svarende til en samlet udgift på over340 mio. kr. i aftaleperioden.

Vi har med aftalen om kriminalforsorgens økonomi skaffet en langtids-holdbar og robust løsning på kapacitetsudfordringerne i kriminalforsor-gen.Men det er klart, at vi – såfremt vi i løbet af aftaleperioden ønsker athæve straffen – vil være nødt til at vurdere, hvorvidt kriminalforsorgenvil kunne håndtere konsekvenserne heraf inden for de eksisterende øko-nomiske rammer.

6.

For så vidt angår de nævnte strafskærpelser for kursmanipulation oginsiderhandel, som spørgeren henviser til i sit ene spørgsmål, kan jegfortælle, at regeringen også i disse tilfælde har foretaget en vurdering afde økonomiske konsekvenser.I det konkrete tilfælde har regeringen vurderet, at kriminalforsorgen kanhåndtere de kapacitetsmæssige konsekvenser inden for de økonomiskerammer, som kriminalforsorgen netop er blevet sikret med aftalen omkriminalforsorgens økonomi i 2013-2016.Jeg skal i øvrigt bemærke, at det ved udfærdigelsen af lovforslag sombekendt er fast procedure, at der foretages en vurdering af forlagetsøkonomiske konsekvenser.Jeg kan således oplyse spørgeren om, at regeringen ikke finder det nød-vendigt at iværksætte yderligere initiativer med henblik på at kunnevurdere, hvilke konsekvenser en strafskærpelse måtte have for forhol-dene i landets fængsler og arresthuse.Med aftalen om kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016 har regerin-gen sammen med Enhedslisten, Liberal Alliance og Det KonservativeFolkepart fundet en god og langtidsholdbar løsning for kriminalforsor-gens økonomi og dermed også et rigtig godt afsæt for at kunne håndterede variationer i belægget, der erfaringsmæssigt vil forekomme.Jeg er meget tilfreds med, at der er indgået en bred politisk aftale omkriminalforsorgens økonomi, og at vi således er flere, der har ønsket attage ansvar for forholdene i kriminalforsorgen.

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål O, P og Q den 14. de-

cember 2012.

Spørgsmål O:

Spørgsmål P:

Spørgsmål Q:

1.

2.

3.

4.

5.

6.