Spørgsmål nr. 377 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvad status er for en certificeringaf de tolke, der anvendes under Justitsministeriet?”

Svar:

Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at det følger af § 1, stk. 1 ibekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008 om Rigspolitiets tolkeoversigt, atRigspolitiet fører en fortegnelse over tolke, der kan anvendes til tolkningog oversættelse inden for Justitsministeriets område.Rigspolitiet har oplyst følgende om proceduren for optagelse af tolke påtolkeoversigten:”Rekrutteringen til tolkeoversigten finder sted på baggrund afuopfordrede ansøgninger eller ansøgninger, der indkommersom reaktion på Rigspolitiets annoncering. Rigspolitiet modta-ger i gennemsnit 30 ansøgninger om måneden.Rigspolitiet afgør ved en konkret og individuel vurdering påbaggrund af ansøgningen (på dansk) og en personlig samtale,hvorvidt en tolk kan optages på tolkeoversigten.Rigspolitiet lægger ved afgørelsen vægt på tolkens sprogligekundskaber. En tolk skal således beherske dansk og sit mo-dersmål i både skrift (læse og skrive) og tale. Det er dog fore-kommet, at Rigspolitiet på grund af et akut behov for tolke haroptaget ansøgere på tolkeoversigten på trods af, at ansøgerensdanskkundskaber ikke har været tilstrækkelige til, at ansøgerneunder normale omstændigheder ville være blevet optaget påtolkeoversigten.Ansøgere, der har fremlagt dokumentation for en højere vide-regående sproglig uddannelse (f.eks. statsautoriseret translatørmv.), og som ikke er udelukket fra optagelse på tolke oversig-ten på grund af sikkerhedsmæssige forhold, kan umiddelbartoptages på tolkeoversigten. Såfremt ansøgeren optages, anmo-des ansøgeren om at underskive ”Regler for afregning foroversættelses- og tolkearbejde” samt ”Erklæring om tavsheds-pligt” som bekræftelse på, at vedkommende er bekendt medhenholdsvis reglerne for afregning for oversættelses- og tolke-arbejde samt med sin tavshedspligt i henhold til forvaltnings-lovens og straffelovens bestemmelser.Ansøgere, der ikke har fremlagt dokumentation for en højerevideregående sproglig uddannelse, indkaldes til en personligsamtale. Under samtalen danner sagsbehandleren sig et indtrykaf ansøgerens egnethed med særlig vægt på, om ansøgeren vi-2

ser forståelse for rollen som neutral og upartisk sprogformid-ler. Ansøgerens mundtlige og skriftlige færdigheder på hen-holdsvis dansk og det sprog, som ansøgeren ønsker at tolke i,gøres til genstand for en skriftlig og mundtlig prøve, hvis derfindes tilgængeligt materiale på det pågældende sprog. Endvi-dere anmodes ansøgeren om at forklare forskellige politi- ogretstermer som f.eks. ”frihedsberøvelse”, ”anholdelse” mv.Som for ansøgere med en højere videregående sproglig uddan-nelse anmodes ansøgeren om at underskive ”Regler for afreg-ning for oversættelses- og tolkearbejde” samt ”Erklæring omtavshedspligt” som bekræftelse på, at vedkommende er be-kendt med henholdsvis reglerne for afregning for oversættel-ses- og tolkearbejde samt med sin tavshedspligt i henhold tilforvaltningslovens og straffelovens bestemmelser.Udover de sproglige kundskaber lægger Rigspolitiet vægt påden personlige fremtræden og vandel i øvrigt samt på sikker-hedsmæssige forhold. Inden optagelsen på tolkeoversigten un-dersøges det således ved opslag i Det Centrale Kriminalregisterog hos Politiets Efterretningstjeneste, om der er forhold, der ta-ler imod optagelse og anvendelse af den pågældende tolk.Er ansøgeren kendt i Det Centrale Kriminalregister, foretagerRigspolitiet en konkret vurdering af betydningen af det indbe-rettede forhold. En tolk, der optages på tolkeoversigten, skalsom udgangspunkt som minimum kunne opnå en straffeattesttil offentlig brug uden tilførsler. Der kan dog være særlige til-fælde, hvor tolken efter en konkret vurdering vil kunne optagespå tolkeoversigten, f.eks. når det strafbare forhold er af mindrestrafværdig karakter, eller ansøgeren var meget ung på ger-ningstidspunktet.”