Spørgsmål nr. 352 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I betragtning af, at Tyskland har afvist to danske EU-arrestordrer i sagen om Søren Kam, der ønskes udleveret tilstrafforfølgning i Danmark for drab begået i Danmark, vil ju-stitsministeren da betegne EU-arrestordren som en succes?”

Svar:

1.

Som jeg også tidligere har redegjort for – bl.a. i forbindelse med besva-relsen af spørgsmål nr. S 2941 (folketingsåret 2011-12) fra medlem af Fol-ketinget Peter Skaarup (DF) – er det naturligvis min opfattelse, at alvorligeforbrydelser som f.eks. drab skal retsforfølges i videst mulige omfang.Derfor så jeg også gerne, at Søren Kam kunne udleveres til retsforfølgningfor de gerninger, som han er mistænkt for at have begået under 2. verdens-krig.Jeg finder dog ikke på den baggrund anledning til at drage generelle kon-klusioner for eller imod EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrest-ordre (2002/584/RIA som ændret), som den danske anmodning om udleve-ring af Søren Kam er behandlet efter.

2.

EU-rammeafgørelsen har medført en generel effektivisering og lempelseaf reglerne om udlevering mellem EU’s medlemsstater.Rammeafgørelsen bygger på et grundlæggende princip om gensidig aner-kendelse og tillid til hinandens afgørelser på det strafferetlige område ogforpligter som udgangspunkt den EU-medlemsstat, der anmodes herom, tilat fuldbyrde den europæiske arrestordre og overgive den eftersøgte person.Rammeafgørelsen indeholder dog også en række nærmere (udtømmendeopregnede) grunde, hvorefter en EU-medlemsstat kan eller skal afslå atfuldbyrde en europæisk arrestordre. Der vil således i alle EU-medlemsstater undertiden forekomme situationer, hvor det vil være rele-vant – eller efter omstændighederne endda obligatorisk – at nægte at imø-dekomme udleveringsbegæringen.Afslag kan f.eks. komme på tale, hvis der efter fuldbyrdelsesstatens lov-givning er indtrådt forældelse med hensyn til strafferetlig forfølgning fordet forhold, som er omfattet af udleveringsbegæringen, jf. rammeafgørel-sens artikel 4, nr. 4.2