Ankestyrelsens redegørelse i en sag om tilbageholdelse af et barn i Øst-rig1. BaggrundEn dansk far hentede den 3. april 2012 sin 5-årige søn til Danmark fra Østrig, hvor sønnen havde bo-et sammen med sin mor siden juli 2010. Denne handling har ført til, at der er udstedt en internationalarrestordre på faren, der for tiden behandles ved politi og anklagemyndighed i Danmark. Moren harendvidere anmodet om tilbagegivelse af barnet efter Haagerkonventionen om 1980 om civilretligevirkninger af internationale børnebortførelser.Faren har kritiseret de østrigske myndigheder og de danske myndigheder for ikke at gøre tilstrække-ligt i sagen. Ankestyrelsen vil i det følgende redegøre for behandlingen af sager om børnebortførelsem.v., ligesom der vil blive redegjort for den konkrete sag og behandlingen af denne.Den konkrete sag er af Ankestyrelsen behandlet efter Europarådskonventionen af 1980 om anerken-delse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed.Det bemærkes, at Familiestyrelsen pr. 1. januar 2012 blev en del af Ankestyrelsen (Familieretsafde-lingen).

2. Behandlingen af sager om børnebortførelser m.v.Det bemærkes indledningsvist, at sådanne sager er civilretlige sager mellem barnets forældre.Særligt om danske myndigheders internationale kompetence til at træffe afgørelse i sager om foræl-dremyndighed eller barnets bopæl kan det oplyses, at danske myndigheder kan behandle en sådansag, hvis barnet har bopæl her i landet på tidspunktet for ansøgningen.

2.1. Internationale instrumenter og samarbejde

Danmark deltager i konventionssamarbejder på området i medfør af følgende konventioner:Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelserEuroparådskonventionen af 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om foræl-dremyndighedHaagerbørnebeskyttelseskonventionenAnkestyrelsens Familieretsafdeling er dansk centralmyndighed for disse konventioner – uanset ombarnet opholder sig i udlandet eller i Danmark.Samarbejdet består navnlig af to elementer:

- 2 -

Administrativt samarbejde mellem centralmyndigheder i alle konventionslande: Formåletmed dette samarbejde er bl.a. at sikre, at en ansøgning om tilbagegivelse af et barn sendes tilden kompetente domstol i det land, som barnet er bortført til. Gennem samarbejdet kan dom-stolen indhente oplysninger fra det land, som barnet er bortført fra.Afgørelse om tilbagegivelse af et barn: Disse afgørelser træffes af domstolene i det land, sombarnet opholder sig i. De tre konventioner indeholder regler om, i hvilke situationer en an-modning om tilbagegivelse af et barn kan nægtes.Når et barn er bortført til eller tilbageholdes i et andet land, vil Ankestyrelsen som centralmyndighedefter anmodning fra den efterladte forælder sende en anmodning om tilbagegivelse af barnet til cen-tralmyndigheden i det land, hvor barnet opholder sig. Omvendt vil Ankestyrelsen være modtagendecentralmyndighed, hvis barnet er bortført til eller tilbageholdes i Danmark. Den modtagende cen-tralmyndighed vil herefter videresende sagen til den myndighed eller domstol, der skal behandle sa-gen. Forældrene vil oftest være repræsenteret af en advokat, der kan fremføre forælderens synspunk-ter i sagen, herunder relevante oplysninger om lovgivningen i barnets bopælsland. Domstolene harogså i forbindelse med behandlingen af sagen mulighed for via centralmyndighederne at stillespørgsmål til lovgivningen i det land, som barnet begæres tilbagegivet til.Det er efter de tre ovennævnte konventioner udgangspunktet, at barnet skal tilbagegives, hvis barneter bortført fra en konventionsstat til en anden, eller hvis barnet tilbageholdes i en konventionsstat istrid med forældremyndighedsindehaverens rettigheder.I sager, der er omfattet af Europarådskonventionen af 1980, fraviges dette udgangspunkt hovedsag-ligt i to situationer. For det første vil en fravigelse kunne ske, hvis den forældremyndighedsafgørel-se, der danner grundlag for anmodningen om tilbagegivelse, er behæftet med formelle mangler, hvil-ket eksempelvis kan være tilfældet, hvis barnet ikke boede i landet, da sagen om forældremyndighedblev indledt. En fravigelse vil også kunne ske, hvis det er åbenbart, at forældremyndighedsafgørelsenikke længere er i overensstemmelse med, hvad der er bedst for barnet, eksempelvis på grund af dentid der er gået siden afgørelsen.I de tilfælde, hvor en domstol afslår at tilbagegive et barn, vil det således i de fleste tilfælde væretbegrundet i, at domstolen vægter hensynet til barnet højere end en forælders juridiske ret i form afforældremyndighed.Domstolene i de kontraherende lande er uafhængige, og centralmyndighederne har derfor ikke in-struktionsbeføjelser i forhold til domstolenes behandling af den konkrete sag. Centralmyndighedernekan dog opfordre domstolene til at fremskynde behandling af sagen, og i sager efter Haagerkonven-tionen har centralmyndighederne mulighed for at bede domstolen om at redegøre for årsagen til, aten sag ikke er færdigbehandlet inden for konventionens tidsfrist på 6 ugerOm centralmyndighedernes arbejde i øvrigt kan det oplyses, at dette er et samarbejde mellem lande-ne, som sker i gensidig tillid til, at myndighederne loyalt sikrer en korrekt og hurtig behandling afsagen i hjemlandet. Centralmyndighedernes opgave er at sikre en nem kommunikation mellem for-ældrene og de relevante myndigheder, og centralmyndighederne er således uden indflydelse på sa-gens materielle behandling og udfald.

2.2. Nationalt samarbejde

Ankestyrelsen har et tæt samarbejde med øvrige danske myndigheder, som er involverede i sager ombørnebortførelse. Dette gælder særligt Udenrigsministeriet, politiet og anklagemyndigheden. Samar-bejdet vedrører både konkrete sager og mere generelle spørgsmål med henblik på løbende at optime-re sagsbehandlingen i sager om børnebortførelse. Af initiativer i den forbindelse kan nævnes hjem-

3. Den konkrete sag

3.1. Om forældremyndighedens placering

Barnet er født i 2006 i Danmark af ugifte men samlevende forældre. Moren havde efter de dagæl-dende regler eneforældremyndighed, fordi forældrene ikke var gift, da barnet blev født. Forældreneophævede samlivet 1 år efter barnets fødsel, og barnet har derefter boet hos sin mor. Faren har haft etomfattende samvær.Faren ønskede i begyndelsen af 2010 at få del i forældremyndigheden, bl.a. fordi moren agtede atflytte til Østrig med barnet. Faren indgav således en ansøgning om fælles forældremyndighed tilstatsforvaltningen den 2. juli 2010, hvorved en sag om forældremyndigheden var indledt. Det be-mærkes, at ansøgninger om forældremyndighed og barnets bopæl skal indgives til statsforvaltningen,jf. herved også forældreansvarslovens § 31, stk. 1.Moren flyttede herefter med barnet til Østrig den 17. juli 2010.Faren tilbød umiddelbart efter at trække forældremyndighedssagen tilbage, hvis moren returneredetil Danmark med barnet. Dette meddelte han statsforvaltningen. Moren returnerede ikke til Danmark,og faren kontaktede derfor statsforvaltningen den 22. juli 2010, hvorefter statsforvaltningen fortsattebehandlingen af den verserende forældremyndighedssag. Dette fremgår af en udtalelse fra statsfor-valtningen.Ifølge Ankestyrelsen oplysninger er der truffet følgende danske civilretlige afgørelser i sagen:24. august 2010 overførte statsforvaltningen forældremyndigheden midlertidigt til faren un-der sagens videre behandling. Afgørelsen er ikke påklaget.22. december 2010 overførte byretten forældremyndigheden til faren17. juni 2011 stadfæstede landsretten byrettens domDet bemærkes, at moren kun i begrænset omfang involverede sig i sagsbehandlingen i forbindelsemed disse afgørelser, da hun efter det oplyste ikke anerkendte danske myndigheders kompetence.De østrigske myndigheder har ifølge Ankestyrelsens oplysninger ikke truffet afgørelse om foræl-dremyndighedens placering, men alene taget stilling til spørgsmålet om tilbagegivelse til faren, jf.nedenfor.

3.2. Om tilbagegivelse af barnet fra Østrig

Sagen er behandlet efter Europarådskonventionen af 1980, idet sagen vedrørte anerkendelse og fuld-byrdelse af danske afgørelser om forældremyndighed. Moren var på tidspunkt for udrejsen som ene-forældremyndighedsindehaver berettiget til at tage barnet med til Østrig – uanset at der var anlagt ensag om forældremyndighed.

- 4 -

På baggrund af statsforvaltningens afgørelse af 24. august 2010 indsendte faren en anmodning omudlevering af barnet til Ankestyrelsen (tidligere Familiestyrelsen). Anmodningen blev modtaget den27. august 2010 og blev videresendt til den østrigske centralmyndighed den 31. august 2010.Den 8. november 2010 afviste den østrigske byret at udlevere barnet, navnlig fordi retten var af denopfattelse, at barnet ikke havde bopæl i Danmark på tidspunktet for forældremyndighedssagens an-læggelse, og at danske myndigheder derfor ikke havde den fornødne internationale kompetence til atbehandle sagen.Faren ankede den østrigske afgørelse, og Ankestyrelsen bad den 26. november 2010 den østrigskecentralmyndighed om at sikre en hurtig behandling af ankesagen.Den 16. marts 2011 afslog den østrigske appelret at udlevere barnet. Begrundelsen var, at statsfor-valtningens afgørelse bl.a. under hensyn til den tid, der var passeret, ikke længere var i overens-stemmelse med, hvad der var bedst for barnet.Afgørelsen fra den østrigske appelret blev indbragt for den østrigske højesteret, som den 18. juli2011 afviste at udlevere barnet til faren med den begrundelse, at der ikke var tale om en bortførelse.Samtidig henviste retten til, at spørgsmålet om tvangsfuldbyrdelse af de danske afgørelser om foræl-dremyndighed var genoptaget ved appelretten, hvorfor den østrigske højesteret afviste at tage stillingtil dette spørgsmål.Den østrigske appelret afviste den 29. august 2011 at udlevere barnet, bl.a. under henvisning til atder efter rettens opfattelse alene var nedlagt påstand om tvangsfuldbyrdelse af den danske forældre-myndighedsafgørelse og ikke om anerkendelse af denne.På baggrund af den danske landsretsdom af 17. juni 2011, hvor byrettens afgørelse blev fastholdt,vejledte Ankestyrelsen faren om muligheden for at anlægge en ny sag om tvangsfuldbyrdelse af dedanske domme om forældremyndighed. Den 15. juli 2011 bad faren om en ny sag om tvangsfuld-byrdelse af de danske domme, og anmodningen blev videresendt af Ankestyrelsen til den østrigskecentralmyndighed den 18. juli 2011.Den 13. januar 2012 tog den østrigske byret stilling til tvangsfuldbyrdelsen af den danske byretsdomog landsretsdom. Den østrigske byret afslog at udlevere barnet særligt under henvisning til, at barnetefter rettens opfattelse ikke havde bopæl i Danmark, da sagen blev anlagt. Retten mente således fort-sat ikke, at danske domstole havde kompetence til at behandle forældremyndighedsspørgsmålet.Denne afgørelse er stadfæstet af den østrigske appelret den 16. marts 2012.Ankestyrelsen har i perioden fra december 2010 og frem til nu 8 gange anmodet centralmyndighedenom at sikre en hurtig behandling af sagen. Centralmyndigheden har hertil oplyst, at Ankestyrelsensanmodninger er videresendt til retten, men at centralmyndigheden ikke i øvrigt kan påvirke domsto-lenes behandling af sagen. Ankestyrelsen har herudover været i løbende dialog med de østrigskemyndigheder og i den forbindelse også tilkendegivet, at sagsbehandlingstiden efter Ankestyrelsensopfattelse har været for lang. Ankestyrelsen har endvidere bistået faren med notater vedrørendedansk ret om forældremyndighed og behandlingen af forældremyndighedssager i Danmark, herunderom forholdet mellem statsforvaltningerne og domstolene.Sagen om tilbagegivelse af barnet fra Østrig, som blev indledt i august 2010, må med barnets tilba-gevenden til Danmark anses for afsluttet. Det bemærkes i den sammenhæng, at faren ifølge dom af17. juni 2011 har eneforældremyndigheden, og at der ikke er oplysninger om, at østrigske domstolehar behandlet en sag om placeringen af forældremyndigheden. De østrigske domstole har såledesalene taget stilling til spørgsmålet om udlevering.D:\F2\Temp\PdfGenerator\ecemaqv1.kaj.doc

2.1. Internationale instrumenter og samarbejde

- 2 -

2.2. Nationalt samarbejde

- 3 -

3.1. Om forældremyndighedens placering

3.2. Om tilbagegivelse af barnet fra Østrig

- 4 -