Spørgsmål nr. 323 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ifølge Ritzaus Bureau den 23. november 2012 er drenge medindvandrerbaggrund dobbelt så kriminelle som etniske danskedrenge. Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, atforældre til drenge med indvandrerbaggrund får markant merestyr på deres drenge og forhindrer dem i at begå kriminalitet?”

Svar:

1.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”fra oktober 2011, er bekæmpelsen af ungdomskriminalitet et højt priorite-ret område for regeringen. Og som det er anført i regeringsgrundlaget, såstår vi med en stor udfordring, når det gælder den lille hårde kerne af unge,som allerede i en tidlig alder er forhærdede kriminelle eller er på vej til atblive det.Samtidig mener jeg også, vi skal huske at glæde os over, at de generelletendenser for så vidt angår kriminaliteten begået af personer under 18 årrent faktisk er meget positive. Sidste efterår blev der således offentliggjorttal, som bl.a. viste, at der i perioden fra 2005-2011 for så vidt angår grup-pen af 15-17-årige er sket i fald i antallet af straffelovsovertrædelser på 35pct.Det er meget glædeligt, at flere og flere unge vælger et liv uden kriminali-tet.

2.

Regeringen har iværksat flere initiativer, som skal bidrage til at reducereungdomskriminaliteten. Med aftalen om politiets og anklagemyndighedensøkonomi i 2012-2015, som et stort flertal i Folketinget står bag, er der så-ledes afsat ressourcer til en forstærket politiindsats i de særligt udsatte bo-ligområder, der er mest belastet af kriminalitet. Det omfatter bl.a. en for-stærket kriminalpræventiv indsats i et tæt samarbejde med kommunerne.Det er i aftalen forudsat, at der i politiets forebyggende arbejde i de pågæl-dende områder skal være fokus på tæt kontakt med de lokale unge, herun-der gennem SSP-samarbejdet og hjemmebesøg.Der er desuden i aftaleperioden afsat midler til gennemførelse af en ny ogmålrettet indsats mod bande- og rockermiljøets ”rekrutteringsbaser” i desærligt udsatte boligområderHerudover overvejer Justitsministeriet for tiden sammen med Social- og2

Integrationsministeriet alternative muligheder i forhold til at kunne sættemere effektivt ind over for unge, som udviser en asocial adfærd.

3.

Der kan ikke iværksættes strafferetlige sanktioner over for eksempelvisforældrene til en ung, som mistænkes eller sigtes for kriminalitet.Det er imidlertid klart, at forældrene til en ung, som mistænkes eller sigtesfor kriminalitet, som udgangspunkt vil blive inddraget i forbindelse medbehandlingen af sagen.Der er således f.eks. i retsplejelovens § 821 d, stk. 3, regler om underret-ning af forældremyndighedsindehaveren ved tilbageholdelse og afhøringaf et barn under 15 år.Hvis der er tale om en ung mellem 15 og 18 år, vil der som udgangspunktogså ske underretning af forældremyndighedsindehaveren ved anholdelseog afhøring af den unge. Der er fastsat nærmere retningslinjer herom iRigsadvokat Meddelelse nr. 4/2007, som senest er revideret i december2012.Forældrene er endvidere som udgangspunkt inddraget i de straffesagermod unge, som afgøres med en ungdomskontrakt, jf. retsplejelovens § 722,stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 723, stk. 1, og lov om social service § 52.De sociale myndigheder vil normalt udarbejde et udkast til ungdomskon-trakten sammen med den unge og dennes forældre, og kontrakten under-skrives efterfølgende af bl.a. både den unge og forældremyndighedsinde-haveren. Endvidere godkendes ungdomskontrakten af både politiet og ret-ten.

4.

I forhold til en nærmere beskrivelse af de muligheder, der er i den socia-le lovgivning for at iværksætte foranstaltninger i forhold til forældre, hvisbørn er på vej ud i en kriminel løbebane, samt de unge selv, må Justitsmi-nisteriet henvise til Social- og Integrationsministeriet.