Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:
17. december 2012Sikkerheds- og Forebyg-gelseskontoretSagsbeh: Jean Elisabeth HørdumSagsnr.: 2012-0030-1158Dok.:615010
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 311 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. november 2012.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Morten Bødskov/Anette Arnsted
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 311 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”På samrådet i Retsudvalget den 22. november 2012 gav mini-steren med henvisning til Vollsmose-sagen udtryk for, at der erdomstolskontrol med PETs brug af agenter. Kan ministerenoplyse, om denne domstolskontrol gælder generelt, eller PETsagenter ikke netop er undtaget fra retsplejelovens almindeligeregler om brugen af civile agenter? I det omfang domstolskon-trollen gælder generelt, bedes ministeren redegøre for, hvorvidtbrugen af civile PET agenter i forbindelse med Anwar Al-Awlaki sagen, kan undersøges ved domstolene?”Svar:
1.
Retsplejelovens regler om agenter finder ikke anvendelse i sager omovertrædelser af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selv-stændighed og sikkerhed) samt §§ 111-115 og § 118 i lovens kapitel 13(forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terro-risme mv.).Det betyder i praksis, at PETs brug af agenter i stort omfang ikke er regu-leret af retsplejelovens regler om agentvirksomhed. PETs opgaver vedrørersåledes i første række de forbrydelser, der er omhandlet i straffelovens ka-pitel 12 og 13. Efterretningstjenestens brug af agenter som led i bekæm-pelse af terrortrusler mod Danmark vil f.eks. ikke være omfattet af retsple-jelovens regler.Om baggrunden for begrænsningen af retsplejelovens regler om agentvirk-somhed fremgår følgende af Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr.1023/1984 (side 153 ff.):”Udvalget har endvidere overvejet, om lovudkastet bør omfatte alle katego-rier af sager, eller om der i visse typer af sager gør sig sådanne særlige hen-syn gældende, at disse sager bør undtages fra lovudkastet.I denne forbindelse må man være opmærksom på, at efterforskning vedrø-rende overtrædelser af straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod statensselvstændighed og sikkerhed og kapitel 13 om forbrydelser mod statsfor-fatningen og de øverste statsmyndigheder m.v. er af særegen karakter. Ef-terforskningen, der som regel udføres af eller i samarbejde med politiets ef-terretningstjeneste, kan være overordentlig langvarig, og afsløring af dekriminelle aktiviteter vil undertiden forudsætte, at der kan udøves agent-virksomhed under andre betingelser, end det efter udvalgets opfattelse eracceptabelt ved andre lovovertrædelser. Undertiden retter efterforskningen2
sig mod eksterritoriale personer og munder ikke ud i en straffesag, menkun i et diplomatisk skridt. Af denne grund – men også som følge af sager-nes art i øvrigt – er det en uomgængelig nødvendighed, at efterforskningenkan holdes fuldstændig hemmelig. Ved de kontrolforanstaltninger, som ud-valget foreslår nedenfor med hensyn til agentvirksomhed i andre sager, vilder opstå en vis risiko for "udsivning" af oplysninger, selv om risikoen sø-ges begrænset mest muligt.”
PETs brug af agenter er omtalt i kapitel 7 i Wendler Pedersen-udvalgetsbetænkning nr. 1529/2012 om PET og FE. Det er udvalgets opfattelse, atPETs brug af agenter ved efterforskning af de ovenfor nævnte forbrydelserheller ikke for fremtiden bør være reguleret i retsplejeloven, og udvalgettilslutter sig i den forbindelse synspunkterne fra Strafferetsplejeudvalget(betænkningens side 323).Wendler Pedersen-udvalget har til gengæld forudsat, at PETs anvendelseaf agenter i disse sager – ligesom i dag – undergives administrativ regule-ring. Udvalget har i den forbindelse peget på, at det bør fremgå af den ad-ministrative regulering, at enhver foranstaltning, der indebærer brug afagenter, skal godkendes af politimesteren eller politimesterens stedfortræ-der på baggrund af et oplæg. Det bør endvidere være en betingelse for brugaf agenter, at der foreligger en begrundet mistanke om, at en af de nævnteforbrydelser er ved at blive begået eller forsøgt (mistankekrav), og at efter-forskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for efter-forskningen (indikationskrav). Endelig bør agentaktionen ikke bevirke enforøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed (provokationsfor-bud).2.
Indskrænkningen af anvendelsesområdet for retsplejelovens regler omagentvirksomhed medfører ikke, at de dele af PETs agentvirksomhed, derer omtalt ovenfor under pkt. 1, kan ske uden nogen form for begrænsningog regulering. Der peges allerede på dette i betænkning nr. 1023/1984(side 154):”[Begrænsningen] af reglernes anvendelsesområde betyder ikke, at politietsbenyttelse af agenter som led i efterforskningen af overtrædelser af straffe-lovens kapitler 12 og 13 (med undtagelse af §§ 116 og 117) vil kunne skeuden nogen form for begrænsning og regulering, men blot at de af udvalgetforeslåede nye begrænsninger og reguleringer ikke finder anvendelse i deomhandlede sager. Hertil kommer, at der af justitsministeriet som hidtil vilblive udøvet en særlig, direkte kontrol med politiets efterretningstjenestesvirksomhed.”3
Brugen af agenter er således underlagt almindelige retsprincipper. Der kanherved henvises til Højesterets dom i den såkaldte Vollsmose-sag (optrykti U 2008.1587 H), hvoraf der bl.a. fremgår følgende:”De særlige lovregler om agentvirksomhed i retsplejelovens §§ 754 a-754d gælder ikke ved efterforskning vedrørende bl.a. straffelovens § 114 omterrorisme, jf. retsplejelovens § 754 e. Det følger imidlertid af dansk retsalmindelige retsprincipper, at også anvendelse af en agentaktion i forbin-delse med sådan efterforskningsvirksomhed er betinget af, at der foreliggerfornøden mistanke, ligesom aktionen ikke må bevirke en forøgelse af lov-overtrædelsens omfang eller grovhed.Efter det, der er oplyst om M's agentvirksomhed, finder Højesteret, at den idet hele har opfyldt de nævnte betingelser. Der er således ikke grundlag forat anse den for ulovlig.”
Som det fremgår, lagde Højesteret til grund, at det følger af dansk rets al-mindelige retsprincipper, at anvendelse af agentvirksomhed i forbindelsemed efterforskning af terrorisme forudsætter, at der foreligger en fornødenmistanke (mistankekravet), og at agentvirksomhed ikke må bevirke en for-øgelse af lovovertrædelsens grovhed eller omfang (provokationsforbud-det). Wendler Pedersen-udvalget har i øvrigt herudover forudsat, at PETsanvendelse af agenter ligesom i dag undergives en administrativ regulering(betænkningens side 323).Højesterets dom illustrerer, at PET er undergivet en række almindeligeretsprincipper ved anvendelsen af agenter, og at overholdelse af disse eromfattet af den almindelige domstolskontrol i forbindelse med behandlin-gen af en eventuel efterfølgende straffesag.
4