Samrådsspørgsmål A:

”Er det i sig selv strafskærpende, når trusler, vold og hærværk sker pået hospital; og hvis det ikke er tilfældet, vil ministeren så tage initiativtil, at det bliver selvstændigt strafskærpende?”

Samrådsspørgsmål B:

”Hvader udviklingstendensen i antallet og karakteren af sager, hvorpersoner angriber et hospital for at få fat i en eller flere patienter, oghvad kan ministeren oplyse om typiske kendetegn for gerningsmændene,herunder tilknytning til bestemte grupperinger, f.eks. indvandrerbanderog rockere?”

Samrådsspørgsmål C:

”Er et hospital så vigtig en offentlig instans, at politiets skydereglementfor brug af tjenestevåben er opfyldt, hvis en eller flere personer angri-ber et hospital eller hospitalspersonalet med trusler, vold, hærværkm.v.?”Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Tom Behnke (KF).Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

[Indledning]

1.

Tak for ordet. De tre spørgsmål, som vi skal behandle i dag, er jo stil-let i kølvandet på den episode, der den 20.-21. august i år fandt sted iVollsmose-bydelen i Odense og efterfølgende på Odense Universitets-hospital [– det var spørgeren også var inde på i sin introduktion].Jeg vil derfor indlede med kort at gøre rede for episoden. Derefter viljeg besvare de konkrete spørgsmål, som spørgeren har stillet, enkeltvis.Endelig vil jeg knytte et par mere generelle bemærkninger til de udfor-dringer, som et særligt udsat boligområde som bl.a. Vollsmose giveranledning til.

[Den konkrete episode]

2.

Jeg har for bedre at kunne kaste lys over de faktiske omstændighederomkring episoden indhentet oplysninger fra Fyns Politi til brug for dettesamråd.Fyns Politi har oplyst, at de konkrete begivenheder tog deres begyndel-se sent om aftenen mandag den 20. august 2012, hvor en person blevbeskudt i Vollsmose.På det pågældende tidspunkt var et stort antal personer forsamlet for atfejre den såkaldte Eid-fest, som markerer ramadanens afslutning.Vagtcentralen sendte med det samme patruljer fra nærpolitiet i Volls-mose til stedet og umiddelbart i forlængelse heraf blev yderligere pa-truljer fra beredskabet på Fyn sendt til stedet.Den forurettede blev bragt til Traumecenteret på Odense Universitets-hospital. Han måtte køres ud af området til en ventende ambulance i etaf politiets køretøjer, fordi stemningen i området på dette tidspunkt varmeget anspændt. Der blev derfor også straks ved ankomsten til Trau-mecenteret etableret politibevogtning af den forurettede.Lidt senere dukkede en større menneskemængde på ca. 60-70 personerop ved Traumecenteret, hvor de bevæbnet med bl.a. slagvåben trængteind på afdelingen. Den fremmødte gruppe søgte forgæves efter den for-

urettede, som det lykkedes politiet at skærme, hvorefter gruppen forlodafdelingen igen.Der blev begået hærværk mod inventar inde på afdelingen samt modnogle af politiets køretøjer, som holdt parkeret uden for afdelingen.Fyns Politi har oplyst, at forløbet ved Traumecenteret var relativt kort-varigt, og at den fremmødte gruppes ophold inde på selve afdelingenvarede nogle få minutter.Fyns Politi har endvidere oplyst, at manvarforberedt på, at der kunnemøde personer op ved hospitalet, og at dette også var baggrunden for, atman efter ankomsten til afdelingen etablerede bevogtning af forurette-de.Man havde derimodikkeforudset, at der ville være tale om et så stortantal personer, ligesom gruppens aggressivitet i nogen grad kom bag påpolitiet.Fyns Politi har desuden oplyst, at politifolk på stedet trak pistolerne.Der blev dog ikke afgivet skud, idet politipersonalet i situationen skøn-nede, at skudafgivelse ikke ville være forsvarligt under de konkrete om-stændigheder på hospitalet.Det var således den politifaglige vurdering på stedet, at afgivelse afskud ville kunne medvirke til, at situationen som helhed eskaleredeyderligere.Fyns Politi har oplyst, at der ikke var nogen, som led fysisk overlast iforbindelse med episoden på Odense Universitetshospital.

3.

Det siger næsten sig selv. Men jeg vil nu alligevel gerne på det kraf-tigste understrege, at jeg selvfølgelig finder det hændelsesforløb, somjeg netop har beskrevet, helt utilstedeligt og grotesk – det har jeg ogsåtidligere givet udtryk for.Og det er også årsagen til, at jeg allerede et par dage efter begivenhe-derne – sammen med social- og integrationsministeren og ministeren

for by, bolig og landdistrikter – tog til Odense for at mødes med borg-mester Anker Boye og Politidirektøren for Fyn.På baggrund af dette møde og de oplysninger, som jeg har fået til brugfor i dag, vil jeg gerne slå fast, at jeg mener, at Fyns Politi fortjener rosfor håndteringen af begivenhederne i Vollsmose og ved Odense Univer-sitetshospital.Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at politiet har en stor andel i,at begivenhederne på Odense Universitetshospital lykkeligvis ikke førtetil, at nogen kom fysisk til skade.Og det kalder også på stor ros, at det efter omstændighederne ganskehurtigt lykkedes politiet at få nogenlunde kontrol over en situation, somaltså udviklede sig på en måde, som ingen havde kunnet forudse.For det må være klart for enhver, at der var tale om et ekstraordinærtforløb.

4.

Jeg er også tilfreds med, at der med det samme blev iværksat en om-fattende efterforskning af begivenhederne, med henblik på at identifice-re, pågribe og i sidste ende retsforfølge de personer, som tog del i skud-episoden og de efterfølgende uroligheder.Som det fremgår af bl.a. min besvarelse af spørgsmål nr. 496 fra Ud-valget for Udlændinge- og Integrationspolitik, er det af forskelligegrunde usikkert, om alle vil kunne pågribes.Men det ligger fast, at Fyns Politi fortsat efterforsker episoden intensivt.Efterforskningsindsatsen har indtil videre medført, at der er rejst sigtel-ser mod flere personer, ligesom et antal personer er varetægtsfængslet isagen.

[Skærpende omstændighed, at vold, hærværk mv. begås på et hos-

pital (A)]

5.

Efter denne redegørelse om hændelserne i august vil jeg nu gå overtil besvarelsen af de tre konkrete spørgsmål, som spørgeren har rejst.

I første spørgsmål spørges der til, om det i sig selv er en strafskærpendeomstændighed, hvis trusler, vold og hærværk begås på et hospital.

6.

Jeg har netop i denne uge besvaret et skriftligt spørgsmål om sammeemne – nemlig spørgsmål nr. 485 fra Udvalget for Udlændinge- og In-tegrationspolitik.I besvarelsen har Rigsadvokaten redegjort for de relevante bestemmel-ser i straffeloven – og jeg vil tillade mig at henvise til besvarelsen foralle detaljerne.Jeg vil dog gerne fremhæve, at strafferammen for hærværk efter straffe-lovens § 291 i grove tilfælde er op til 6 års fængsel, mens strafferam-men for trusler efter straffelovens § 266 er op til 2 års fængsel.Som det også fremgår af den omtalte besvarelse, afhænger strafferam-men for vold af de konkrete omstændigheder. Som eksempel kan imid-lertid nævnes, at den almindelige voldsbestemmelse i straffelovens §244 giver mulighed for at idømme fængsel i op til 3 år.Hvis der er tale om trusler og vold begået over for bl.a. læger og syge-plejersker ansat på et offentligt hospital, så kan der ydermere være taleom en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, som har en straffe-ramme på op til 8 års fængsel.Som det fremgår, så kan der altså blive tale om ganske betydelige straf-fe for de overtrædelser, som spørgeren omtaler.

7.

Det fremgår også af den nævnte besvarelse, at straffelovens alminde-lige regler om strafudmåling giver domstolene mulighed for ved denkonkrete straffastsættelse at lægge vægt på lovovertrædelsens grovhedog eventuelle skærpende omstændigheder.Ved strafudmålingen kan det således allerede i dag indgå som en skær-pende omstændighed, at gerningen f.eks. er udført af flere i forening, el-ler at gerningsmanden har udvist særlig hensynsløshed. Der kan ogsålægges vægt på, at gerningsmanden f.eks. har udnyttet den forurettedesværgeløse stilling.

8.

Som jeg nævnte før, så efterforsker politiet fortsat den konkrete epi-sode fra august – og jeg vil derfor ikke nærmere kommentere en even-tuel straffastsættelse i straffesager foranlediget af de konkrete begiven-heder.Generelt vil jeg dog sige, at det er klart, at f.eks. vold, som hensynsløstbegås over for en værgeløs patient på et hospital, selvsagt er en megetgrov forbrydelse – og at det bør afspejles ved udmåling af straffen. Detgiver straffeloven dog som sagt allerede mulighed for.Sammenfattende har jeg altså ikke noget grundlag for at antage, at derskulle være behov for særlige regler om strafudmåling for lovovertræ-delser, som begås på et hospital. Og som det i øvrigt fremgår af besva-relsen af spørgsmål nr. 485 fra Integrationsudvalget, så deler Rigsadvo-katen min opfattelse.

[Udviklingstendensen i sager om vold og hærværk mv. på hospita-

ler (B)]

9.

Jeg vil nu gå til besvarelsen af det andet spørgsmål, hvor spørgerenønsker oplysninger om udviklingstendensen for så vidt angår sager,hvor personer angriber et hospital for at få fat i én eller flere patienter.Til brug for besvarelsen af dette spørgsmål har jeg indhentet oplysnin-ger fra Rigspolitiet, som har oplyst, at der ikke føres statistik over så-danne sager. Rigspolitiet har dog hørt udvalgte politikredse om dereserfaringer med denne type sager.

10.

I den forbindelse har Københavns Politi oplyst, at politikredsen ikkeforetager en særskilt registrering af sådanne sager eller hændelser.Der har dog været flere tilfælde, hvor personer er mødt op på hospitaler– enten for at beskytte eller for at få fat i en indlagt person. I disse situa-tioner har der dog ikke været begået et strafbart forhold mod patienten.Københavns Politi har derudover meddelt, at det ikke er muligt at angi-ve typiske kendetegn for de personer, der er mødt op på hospitalet, her-under om deres tilknytning til bestemte grupperinger.

Københavns Politi har endelig oplyst, at politikredsen både af sikker-heds- og efterforskningsmæssige hensyn – placerer politifolk på rele-vante hospitaler i forbindelse med indlæggelser som følge af bande-sammenstød.

11.

Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen kun har registreret etenkelt relevant tilfælde siden den 1. januar 2007.Det drejer sig om en episode fra april 2010, hvor en gruppe indfandt sigpå skadestuen på Aarhus Universitetshospital efter et aftalt slagsmål optil en superligafodboldkamp. Der var bl.a. tale om rockerrelaterede per-soner samt en gruppe personer med relation til en kendt århusiansk ind-vandrergruppe.Episoden gav ikke anledning til sigtelser, og de uvedkommende perso-ner blev ved politiets mellemkomst bortvist fra stedet.Østjyllands Politi har derudover oplyst, at politikredsen for nylig harafholdt møder med skadestuerne i Aarhus, Randers og med PsykiatriskHospital i Risskov for bl.a. at drøfte sikkerhedsforholdene.

12.

Endelig har Fyns Politi oplyst, at personer fra de etniske grupperin-ger i Vollsmose igennem de senere år i enkelte tilfælde er mødt op påOdense Universitetshospital i forbindelse med alvorlige kriminelle for-hold.Der er typisk mødt mellem to og ti personer op. De pågældende har ik-ke hidtil medbragt våben, og politiet har kunnet bortvise de pågældendeuden nogen form for sammenstød.Fyns Politi har i øvrigt indgået en aftale med Odense Universitetshospi-tal om, at politikredsen sender patruljer til hospitalet, hvis der finder enepisode sted i Vollsmose, som skønnes at kunne give anledning til uro-ligheder på skadestuen eller Traumecentret.

13.

Jeg vil runde besvarelsen af dette samrådsspørgsmål af med at gen-tage, at episoden på Odense Universitetshospital i august – gudskelov –var helt ekstraordinær og umulig at forudse. Sådanne episoder er hel-

digvis så sjældent forekommende, at det er vanskeligt at sige noget me-re generelt om udviklingstendenser eller lignende.Når det er sagt, så er én episode, som den vi så i august, én episode formange. Og det er selvsagt vigtigt, at politiet også er i stand til at håndte-re episoder af den karakter, hvis noget lignende skulle opstå i fremtiden.Netop på et hospital bør man – af alle steder – kunne føle sig i sikrehænder.Derfor er jeg også tilfreds med, at Rigspolitiets høring af de kredse,hvor landets største byer er beliggende, har vist, at flere politikredse harfastlagt et beredskab for håndteringen af sådanne situationer, ligesomder er etableret et samarbejde med hospitalerne.

14.

Under den konkrete episode fra august havde politiet jo rent faktiskogså iværksat bevogtning på hospitalet efter begivenhederne i Vollsmo-se.Men som jeg har været inde på, så viste det sig i situationen at væreutilstrækkeligt til at forhindre de fremmødte personer i at trænge ind påTraumecenteret, hvilket først og fremmest skyldes det usædvanligt storeantal personer, som indfandt sig på stedet.Det er selvfølgelig noget, som vil indgå i erfaringerne og politiets be-redskab fremover – og jeg ved da også, at Fyns Politi efterfølgende harhaft nye drøftelser med Odense Universitetshospital om sikkerheds- ogadgangsforholdene på Traumecenteret.

[Politiets anvendelse af skydevåben ved angreb mod hospitaler mv.

(C)]

15.

Jeg vil nu gå til besvarelsen af det sidste samrådsspørgsmål. Her øn-sker spørgeren oplyst, om politiet kan anvende skydevåben i tilfælde afangreb mod et hospital eller hospitalspersonalet med trusler, vold, hær-værk eller lignende.Jeg kan oplyse, at reglerne om politiets brug af skydevåben navnlig fin-des i politilovens § 17.

Det fremgår bl.a. af denne bestemmelse, at politiet kan anvende skyde-våben med henblik på at afværge et påbegyndt eller overhængende far-ligt angreb på en person – eller med henblik på at sikre pågribelsen afpersoner, der har påbegyndt eller gennemført et sådant angreb.Det følger i øvrigt generelt af politilovens § 16, at politiets anvendelseaf magt – herunder anvendelsen af skydevåben – skal være nødvendigog forsvarlig.Magtanvendelse må alene ske med midler og i en udstrækning, der ståri rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet. Dertil kommer,at magtanvendelsen skal ske så skånsomt, som omstændighederne tilla-der, og således at eventuelle skader begrænses til et minimum.

16.

Som jeg redegjorde for tidligere, så afgav politiet ikke skud underden konkrete episode på Odense Universitetshospital. Politipersonaletskønnede således i situationen, at skudafgivelse ikke ville være forsvar-ligt under de konkrete omstændigheder, da det kunne medvirke til, at si-tuationen som helhed eskalerede.Hertil vil jeg for det første sige, at politiets anvendelse af skydevåbenselvsagt er et meget drastisk skridt, som må forbeholdes de allermestalvorlige situationer – det siger sig selv.Derfor må der også gælde strenge retningslinjer for politiets anvendelseaf skydevåben. Det afspejler reglerne i politiloven jo også.Samtidig tror jeg, at vi skal være varsomme med at sidde på magelig af-stand af begivenheder og forestille os, at vi er bedre end politiet til atforetage konkrete politifaglige skøn. Det tror jeg, at også spørgeren vilgive mig ret i.Realiteten er jo, at beslutninger i skarpe situationer skal træffes på split-sekunder og ofte under meget vanskelige forhold.Når det er sagt, så mener jeg nu også, at alt tyder på, at beslutningen omat undlade at afgive skud konkret var den rigtige. For på bundlinjen stårjo lykkeligvis, at ingen led fysisk overlast i forbindelse med hændelser-ne ved Traumecenteret.9

[Afrunding – situationen i Vollsmose mv.]

17.

Selv om temaet for samrådet i dag ikke er den generelle situation iVollsmose, vil jeg alligevel slutte af med et par bemærkninger om si-tuationen.Det er ingen hemmelighed, at Vollsmose – med den beboersammen-sætning området har – rummer nogle særlige problemer og udfordrin-ger.Netop derfor er der iværksat en række initiativer for at vende udviklin-gen i området, ligesom der løbende foregår et intensivt samarbejde mel-lem politiet og andre lokale myndigheder.Som jeg f.eks. senest redegjorde for i et samråd her i Retsudvalget den24. maj 2012, så har Fyns Politi iværksat en række tiltag med det sigteat mindske utrygheden og kriminaliteten i området.Det drejer sig bl.a. om forøget patruljering i aften- og nattetimerne ogskærpet tilsyn ved de lokaliteter, hvor hashhandlen i området typisk fo-regår.Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der siden etableringen af en nærpolitista-tion i området for nogle år tilbage generelt har været markant bedrerammer for politiets opgaveløsning i området, hvilket særligt tilskriveskendskabet til hinanden beboere og politifolk imellem.

18.

Man må derfor holde fast i, at episoden fra august var helt ekstraor-dinær og forhåbentlig også enestående.Det siger jeg ikke for at forklejne de problemer, som notorisk findes –for Vollsmose står ganske rigtigt over for en række svære udfordringer.Det er vist klart for enhver.Men det ville være synd og skam, hvis episoden i august får lov at stjæ-le fokus fra, at der også er tegn på en positiv udvikling i Vollsmose.

Jeg nævnte således før, at rammerne for politiets opgaveløsning i områ-det er blevet forbedret igennem de seneste år. Det skyldes bl.a. etable-ringen af en nærpolitistation i området.Og det, som Fyns Politi fortalte mig, da jeg besøgte Odense for en må-neds tid siden, er da også, at politikredsen oplever, at tingene overord-net set går i den rigtige retning – og at det er mindre grupper særligtforhærdede kriminelle, som desværre ind imellem har held med at øde-lægge det for de mange.Denne gruppe skal der selvsagt sættes hårdt og konsekvent ind over for.Regeringen har fra starten lagt afgørende vægt på indsatsen i de udsatteboligområder og på bekæmpelsen af rocker- og bandegrupperingerne.Det er fortsat min overbevisning, at det er en rigtig prioritering, og denvil vi selvsagt fastholde.

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen den 4. oktober 2012

af samrådsspørgsmål A, B og C fra Folketingets Retsudvalg