Spørgsmål nr. 302 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere forbundsformand Peter Ibsensblog af 17. september 2012 om politiets måltal, der efter hansmening er gået over gevind.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”Rigspolitiet kan konstatere, at indholdet i bloggen med over-skriften ”Iskolde måltal” primært omhandler Peter Ibsensoverordnede syn på brugen af måltal i hele den offentlige sek-tor, herunder politiets brug af måltal.For så vidt angår de synspunkter, som Peter Ibsen fremfører iforhold til politiets brug af måltal og direktørkontrakter, harRigspolitiet fundet anledning til mere faktuelt at redegøre formål- og resultatstyring i politiet.I de senere år er der foretaget en række helt grundlæggendeforbedringer af mål- og resultatstyringen i politiet med blandtandet en betydelig forenkling af styringen som resultat. For-bedringerne har blandt andet medført, at der er sat en klarereog mere langsigtet retning for politiets opgavevaretagelse.Samtidig er den tidligere centrale og meget detaljerede styringaf politikredsenes økonomi og opgavevaretagelse afløst af enstyring, der sikrer et stort lokalt råderum til politikredsene.Disse forbedringer er sket samtidig med, at politiet i de senestefinanslovsaftaler har fået større fleksibilitet til både at tilrette-lægge opgavevaretagelsen og disponere bevillingerne i forholdtil de politioperative udfordringer nationalt som lokalt. De se-neste aftaler indeholder således – i modsætning til de forudgå-ende aftaler – færre overordnede mål, der primært drejer sigom bekæmpelsen af henholdsvis indbrudskriminalitet, rocker-og bandekriminalitet og kriminaliteten i de særligt udsatte bo-ligområder. Herudover er det tidligere såkaldte normativtal,der låste omkring 80 procent af politiets bevilling til at opret-holde styrkens størrelse, blevet ophævet.For at sikre en effektiv anvendelse af politiets ressourcer og enhensigtsmæssig forvaltning af det større styringsmæssige råde-rum, som politiet har fået, er det efter Rigspolitiets opfattelsevigtigt, at der fastlægges en tydelig udviklingsretning for poli-tiet og anklagemyndigheden samtidig med, at politikredsenehar råderum til at disponere ressourcerne lokalt. Rigspolitiet ogRigsadvokaten har derfor sammen med politikredsene fastlagt2

en fælles strategi, som udstikker de overordnede mål og fokus-områder for politiets og anklagemyndighedens arbejde i 2011-15. Den overordnede strategi er fastlagt i en tæt dialog med po-litiets og anklagemyndighedens samarbejdspartnere og nøgle-interessenter og har inkluderet en omfattende inddragelse afsåvel personaleorganisationer som ledere fra alle dele af politi-et og anklagemyndigheden. Den overordnede strategi er ud-møntet i en række delstrategier inden for politiets forskelligeopgaveområder, herunder en strategiplan for politiets operativearbejde, der sætter retning for den politifaglige opgavevareta-gelse. Det skal understeges, at fastlæggelsen af den nationaleoperative strategiplan, der udarbejdes årligt, primært er baseretpå en national operativ/strategisk analyse og det aktuelle trus-selsbillede i forhold til den operative opgavevaretagelse.Målfastlæggelsen for politiets opgavevaretagelse sker i dagovervejende i politikredsenes resultatkontrakter. Fastlæggelsenaf de operative mål tager udgangspunkt i den overordnede stra-tegi for politiet og anklagemyndigheden for 2011-15 og dennationale strategiplan for politiets operative indsats samt trus-selsbilledet i politikredsene – således at der er en fælles retningi politikredsenes målopstilling, der understøtter opgavevareta-gelsen.Som led i forbedringen af mål- og resultatstyringen i politiet erder ligeledes udarbejdet et nyt kontraktkoncept, som understøt-ter, at målene i politikredsenes resultatkontrakter i højere gradkobles til den lokale kriminalitetsbekæmpelse, og at målenefokuseres på, at indsatserne skal give resultater – eksempelvis iform af færre anmeldelser om indbrud i privat beboelse, ellerved at der rejses flere sigtelser for indbrudskriminalitet. Rigs-politiet skal i den forbindelse oplyse, at der med henblik på atgive politikredsene den størst mulige fleksibilitet til at sætteind overfor de lokale kriminalitetsproblemer, og for at undgådetailstyring, kun fastsættes ganske få mål i kontrakterne. Re-sultatkontrakterne indeholder således typisk kun 7 til 8 mål,der dækker hele kredsens opgavevaretagelse. Det skal samtidigbemærkes, at en del af disse mål er fastsat af den enkelte poli-tikreds. I forbindelse med fastlæggelsen af mål er Rigspolitietsærlig opmærksom på, at disse ikke skaber unødige behov foryderligere registreringer, der kan belaste medarbejderne ogdermed løsningen af kerneopgaverne. Således er hovedpartenaf de oplysninger, der anvendes til opfølgning på målene i kon-trakterne, indeholdt i politiets forskellige it-systemer.Sammenfattende har politikredsene i dag et stort råderum til atmålrette deres ressourcer mod de lokale politimæssige udfor-dringer. De forholdsvis mange og detaljerede målkrav, der tid-ligere regulerede politiets opgavevaretagelse, er erstattet af fålandsdækkende og lokale strategiske mål, som primært er rettetmod bekæmpelsen af den borgervendte og utryghedsskabende3

kriminalitet. Disse mål udspringer af de overordnede mål ihenholdsvis politiets og anklagemyndighedens strategi for2011-15 og målene i politiets og anklagemyndighedens flerår-saftale for 2012-15.Det er efter Rigspolitiets opfattelse vigtigt, at politiet fastsættermål, der sikrer et stærkt fokus på de højest prioriterede områ-der, men det er samtidigt væsentligt, at antallet af mål begræn-ses, og at de operative mål baseres på grundige analyser af deaktuelle trusselsbilleder og politifaglige vurderinger. Hertilkommer, at målene primært skal være rettet mod at bekæmpekriminalitet, skabe tryghed og forhindre uro.”Jeg finder i forlængelse heraf anledning til at bemærke, at det generelt ermin opfattelse, at det er af stor betydning for den offentlige sektors effek-tivitet og udvikling, at arbejdet foregår på baggrund af klare målsætninger,ligesom det er vigtigt for offentligheden, at den offentlige sektor kan do-kumentere de resultater, den skaber. Jeg finder således, at mål- og resultat-styring indgår som en naturlig del af de grundvilkår, der skal gælde for enmoderne offentlig sektor. Det gælder naturligvis også på politiets område.Samtidig er det selvfølgelig klart, at opfyldelse af resultatkrav ikke skalvære et mål i sig selv uden nogen kobling til det overordnede formål, derligger bag resultatkravet. Resultatkrav og opfyldelse heraf skal give me-ning i virkelighedens verden. Det er mit klare indtryk, at man i Rigspolitietog i øvrigt i hele politiets ledelse er meget opmærksom på dette, som detogså fremgår af Rigspolitiets udtalelse.