Spørgsmål nr. 30 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om udnævnelse af en minister er en af-gørelse i forvaltningslovens forstand?”

Svar:

Det følger af § 2, stk. 1, i forvaltningsloven, at loven gælder for behand-lingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvalt-ningsmyndighed.Af bemærkningerne til forvaltningsloven, jf. Folketingstidende 1985-86,tillæg A, sp. 61 ff., fremgår bl.a., at der: ”Med udtrykket »truffet afgørel-se« sigtes til udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser, der går ud på atfastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.”Afgørelsesbegrebet er nærmere omtalt i den forvaltningsretlige litteratur,jf. f.eks. Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret (2002), side 29ff., og Jens Garde m.fl., Forvaltningsret – Sagsbehandling (2007), side 11ff.Om anvendelsen af forvaltningslovens afgørelsesbegreb i forhold til sagerom ansættelse i det offentliges tjeneste kan der bl.a. henvises til Oluf Eng-borg og Peer Schaumburg-Müller i Offentlig Arbejdsret (1998), side 36 ff.,og John Vogter, Forvaltningsloven med Kommentarer (2001), side 126,hvor det sidstnævnte sted bl.a. anføres, ”[…] at alle sager om ansættelse idet offentliges tjeneste som udgangspunkt er omfattet af forvaltningsloven,herunder reglerne om begrundelse og aktindsigt, jf. også forudsætningsvis§ 10, stk. 2. Det samme gælder sager om afskedigelse, disciplinærsager ogandre personalesager, hvor myndigheden kan siges at træffe »afgørelse« iforhold til den ansatte […].”Der ses ikke i forarbejderne til forvaltningsloven, i retspraksis eller i denforvaltningsretlige litteratur at være taget stilling til spørgsmålet om, hvor-vidt udnævnelse af en minister er en afgørelse i forvaltningslovens for-stand.Udnævnelse af en minister hviler på en grundlovsumiddelbar kompetence(et såkaldt prærogativ), jf. grundlovens § 14, 1. pkt., hvorefter kongen(statsministeren) udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige mi-nistre.2

Det er Justitsministeriets opfattelse, at udnævnelse af en minister ikke eren afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der er i den forbindelse lagtvægt på, at udnævnelse af en minister som nævnt hviler på en grundlovs-umiddelbar kompetence, som er tillagt statsministeren, og at det – i mod-sætning til, hvad der efter lovgivningen gælder i forhold til ansættelse aftjenestemænd eller overenskomstansatte i den offentlige forvaltning – efterdet pågældende prærogativ står statsministeren frit at udnævne (og afske-dige) ministre. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Poul Andersen,Dansk Statsforfatningsret (1954), side 152 ff., og Alf Ross, Dansk Stats-forfatningsret (3. udgave ved Ole Espersen, 1983), side 428, hvor detsidstnævnte sted bl.a. anføres, at statsministerens adgang til at udnævneministre ikke kan ”[…] begrænses derved at der ved lov opstilles andrehabilitetskrav end de nævnte; ejheller på den måde at der stilles krav omen vis fremgangmåde, foreskrives indstilling, høring eller lignende.”