Folketingets Retsudvalg har den 27. november 2012 stillet følgende spørgs-mål nr. 290 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermedbesvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).Spørgsmål nr. 290:’’Ministeren bedes undersøge og komme med en juridisk vurdering af Europa-Kommissionens påstand om, at snus ikke længere er tilladt i Danmark. Derønskes bl.a. svar på rigtigheden af påstanden om, at forbuddet mod snus kanske, også selvom den eneste ændring i det juridiske grundlag fra 92/41/EØF til2001/37/EF udelukkende er sket via en ændring i præamblen og således ikke ide operative bestemmelser.”Svar:

1.

Efter artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5.juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrati-ve bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer (heref-ter tobaksvaredirektivet) skal medlemsstaterne forbyde markedsføring af to-bak, som indtages oralt.I tobaksvaredirektivets artikel 2, nr. 4, defineres ”tobak, som indtages oralt” påfølgende måde: ”[V]arer, der er bestemt til oral indtagelse, med undtagelse afvarer bestemt til at ryges eller tygges, og som helt eller delvis består af tobak iform af pulver eller fine partikler eller enhver kombination af disse former –navnlig varer i portionsbreve eller porøse breve eller i en form, der minder omet levnedsmiddel.”Tobaksvaredirektivet, som trådte i kraft den 18. juli 2001, ophævede Rådetsdirektiv 89/622/EØF af 13. november 1989 om indbyrdes tilnærmelse af med-lemsstaternes love og administrative bestemmelser om mærkning af tobaksva-rer. Tobaksvaredirektivet fra 1989 indeholdt oprindeligt ikke et forbud modmarkedsføring af tobak, som indtages oralt.Med Rådets direktiv 92/41/EØF af 15. maj 1992 om ændring af direktiv89/622/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og admini-strative bestemmelser om mærkning af tobaksvarer, blev der imidlertid indsatto bestemmelser i tobaksvaredirektivet fra 1989, som svarer til de ovennævntebestemmelser i det gældende tobaksvaredirektiv. Det vil sige, at forbuddetmod tobak, der indtages oralt, som blev indført med ændringsdirektivet i 1992er videreført i det nu gældende direktiv.Af en præambelbetragtning til ændringsdirektivet i 1992 fremgik det i relation tilforbuddet mod markedsføring af tobak, som indtages oralt, at ”dette forbud

omfatter dog ikke traditionelle tobaksvarer, som indtages oralt, og som fortsater undergivet de bestemmelser i direktiv 89/622/EØF, som ændret ved nær-værende direktiv, der gælder for røgfri tobaksvarer.”En sådan præambelbetragtning genfindes ikke indsat i det gældende tobaks-varedirektiv. Der blev ved revisionen af direktivet i 2001 ikke ændret på ind-holdet af de to bestemmelser vedrørende tobak, der indtages oralt, i direktiv89/622/EØF - dvs. forbuddet i artikel 8 og definitionen i artikel 2, nr. 4, og beg-ge er videreført uændret i det gældende direktiv.

2.

Tobaksvaredirektivet fra 2001 blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 375af 6. juni 2002 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer (tobaksva-reloven). Af § 19 i den gældende tobaksvarelov – lov nr. 1022 af 21. oktober2008 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – fremgår det, at”[s]alg af pulveriseret tobak i form af snus pakket i porøse portionsbreve ellerlignende til indlæg i mundhulen ikke er tilladt.” Bestemmelsen indebærer, atmarkedsføring af snus i portionsbreve er forbudt i Danmark, hvorimod mar-kedsføring af løs snus er tilladt.

3.

Kommissionen har med åbningsskrivelse af 21. juni 2012 indledt en traktat-krænkelsessag mod Danmark, idet det er Kommissionens opfattelse, at dendanske retstilstand – som tillader markedsføring af løs snus – er i strid medtobaksvaredirektivet. Kommissionen har i åbningsskrivelsen bl.a. givet udtrykfor, at ovennævnte præambelbetragtning alene henviser til tobaksvarer, der erbestemt til at ryges eller tygges, og at der herudover ikke er undtagelser fraforbuddet mod markedsføring af tobak, som indtages oralt. Præambelbetragt-ningen retter sig således alene mod de tobaksvarer, der som følge af definitio-nen af ”tobaksvarer, som indtages oralt” er undtaget fra forbuddet mod mar-kedsføring. Kommissionen anfører i denne forbindelse, at snus er bestemt tilindtagelse ved, at det anbringes mellem tandkødet og læben. Idet snus såle-des hverken er bestemt til at ryges eller tygges, har snus efter Kommissionensopfattelse aldrig været omfattet af undtagelsen til forbuddet mod markedsfø-ring. Det vil sige, at forbuddet mod enhver form for snus, der er bestemt til oralindtagelse, efter Kommissionens opfattelse strækker sig tilbage til ændringsdi-rektivet fra 1992.Kommissionen har efterfølgende den 24. oktober 2012 sendt Danmark en be-grundet udtalelse (sidste administrative skridt inden Kommissionen kan indle-de en retssag mod Danmark ved EU-Domstolen). Kommissionen har i den be-grundede udtalelse gentaget, at Danmark ved at tillade markedsføring af løssnus i Danmark har tilsidesat sine EU-retlige forpligtelser.

4.

Kommissionens henvendelser har været drøftet i Juridisk Specialudvalg, derhar vurderet, at den danske retstilstand er i strid med tobaksvaredirektivet.

5.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har gennemgået de sagsakter,som relaterer sig til ændringsdirektivet fra 1992 og det gældende tobaksvare-direktiv. Gennemgangen viser, at løs snus i Danmark er blevet betragtet somen traditionel tobaksvare, og at det på den baggrund har været opfattelsen, atløs snus ikke var omfattet af direktivet fra 1992, og videre at det har været op-fattelsen, at denne retstilstand ikke blev ændret i forbindelse med vedtagelseni 2001 af det nu gældende direktiv. Forbuddet i den tobaksmærkningsbe-