Spørgsmål nr. 286 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen til Retsudvalget fraEsbjerg Politiforening (REU alm. del. bilag nr. 323, folke-tingsåret 2011-12) og i den forbindelse redegøre for om mini-steren mener, at der er brug for nye initiativer i forhold til atmodvirke trusler, vold og overfald mod politifolk?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-talelser fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.Rigspolitiet har oplyst følgende:”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-hentet et bidrag fra Syd- og Sønderjyllands Politi.Syd- og Sønderjyllands Politi har i den anledning oplyst, at deri begyndelsen af 2012 var en særdeles anspændt situation mel-lem Hells Angels og Bandidos i Esbjerg, og at der var en reelbekymring for, at selv mindre provokationer mellem grupperneville udløse voldelige sammenstød, som det politikredsen op-levede i sommeren 2011. På den baggrund indførte politikred-sen visitationszoner i Esbjerg, ligesom man løbende patruljere-de ved de to gruppers tilholdssteder. De i brev af 15. marts2012 fra Esbjerg Politiforening to omtalte sager vedrørendevold og trusler om vold mod polititjenestemænd hidrører frapolitiets indsatser i ovennævnte periode.Syd- og Sønderjyllands Politi har endvidere oplyst, at rockersi-tuationen i Esbjerg fortsat er anspændt, men at situationen ved-rørende Hells Angels og Bandidos indtil videre ikke ses at ha-ve ført til et stigende antal sager vedrørende vold og truslermod polititjenestemænd. I 2010 og 2011 blev der således af-sagt henholdsvis 67 og 62 domme om vold eller trussel omvold mod polititjenestemænd, mens der til og med tredje kvar-tal 2012 er afsagt 38 domme.Rigspolitiet kan mere generelt oplyse, at der i politikredsene erhøj grad af fokus på i videst muligt omfang at modvirke trus-ler, vold og overfald mod politifolk og andre ansatte i politiet,ligesom der er stor fokus på at kunne begrænse eventuelle føl-gevirkninger af realiserede trusler og voldshandlinger, herun-der gennem politiets psykologtjeneste, formaliserede debrie-finger, kollegastøtte mv. Forebyggelse af vold og trusler modpolitiet samt konflikthåndtering indgår også som en stor del afpolitiets uddannelse.2

Rigspolitiet kan i øvrigt tilføje, at der på landsplan i 2010 og2011 blev truffet henholdsvis 643 og 637 fældende afgørelserfor overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, vedrørende voldeller trussel om vold mod polititjenestemænd, mens der i førstehalvår af 2012 er truffet 342 fældende afgørelser.”Rigsadvokaten har oplyst følgende om straffeniveauet i sager om vold ogtrusler mod politifolk:”1. Straffelovens § 119, stk. 1, fastsætter, at den, som med voldeller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler athandle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførel-sen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, straf-fes med bøde eller fængsel indtil 8 år.Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffelovenog retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelserom straffastsættelse mv.), der trådte i kraft den 2. april 2004,blev strafferammen i straffelovens § 119, stk. 1, hævet fra 6 årtil 8 år.Af forarbejderne til loven fremgår det, at det med ændringenforudsættes, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 119,stk. 1, gennemgående forhøjes med omkring en tredjedel i for-hold til den straf, der hidtil er blevet udmålt af domstolene isådanne sager.

2.

Rigsadvokaturen afgav den 7. maj 2009 en redegørelse tilJustitsministeriet vedrørende retspraksis i sager omfattet afstraffelovens § 119, stk. 1, § 121 og § 247, stk. 2, og andre sa-ger om trusler og vold, som er begrundet i forurettedes udøvel-se af sit erhverv.Redegørelsen, der blev afgivet til brug for behandlingen i Fol-ketinget af forslag til folketingsbeslutning nr. B 28 om bedreretsbeskyttelse af ejendomsfunktionærer mfl., blev den 15. maj2009 af Justitsministeriet videresendt til Folketingets Retsud-valg.I redegørelsens afsnit 2.3. redegøres der bl.a. for strafniveauet isager om vold og trusler om vold omfattet af straffelovens §119, stk. 1. Det fremgår heraf, at det kan være vanskeligt præ-cist at angive strafniveauet i sager om vold og trusler om voldomfattet af straffelovens § 119, stk. 1. Dette skyldes bl.a., atsagerne er af meget forskellig karakter, og at strafudmålingensker efter en konkret vurdering af samtlige omstændigheder isagen, herunder karakteren af truslen eller volden og omstæn-dighederne, da forholdet blev begået, samt tiltaltes personligeforhold.3

Det fremgår af redegørelsen, at strafudmålingen i nyere rets-praksis – det vil sige efter strafskærpelsen i 2004 – ligger i ni-veauet 10-60 dages fængsel for trusler om vold efter § 119, stk.1.Straffen i en ”standard trusselsag”, det vil sige en sag, hvor enustraffet person fremsætter verbale trusler over for en personomfattet af straffelovens § 119, stk. 1, ligger i niveauet fra 10til 20 dages fængsel. Som et eksempel på en sådan sag kannævnes TfK 2006.215 Ø, hvor tiltalte, der fremsatte truslerover for en politiassistent i Sandholmlejren, blev straffet med20 dages ubetinget fængsel.For så vidt angår sager om mindre alvorlig vold så som spyt,skub eller mindre kraftkraftfulde slag begået over for personeromfattet af § 119 ligger straffene efter strafskærpelsen i 2004 iniveauet fra fængsel i 10-30 dage.Straffene i sager om ordinær vold i øvrigt begået over for per-soner omfattet af § 119 ligger i niveauet 20-60 dages fængsel.Der er typisk tale om tilfælde, hvor den forurettede tildeles etknytnæveslag i ansigtet eller lignende. Langt de fleste af straf-fene er udmålt til 30 eller 40 dages fængsel. Straffen bliversom udgangspunkt udmålt som en ubetinget fængselsstraf.Som eksempel kan nævnes TfK 2004.124/1 Ø, hvor en tiltalt,der slog en politiassistent i ansigtet med knyttet hånd, blevstraffet med ubetinget fængsel i 40 dage. Det bemærkes, atdommen blev afsagt før strafskærpelsen i 2004.Straffen fastsættes generelt højere i tilfælde, hvor den tiltaltetidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Som eksempel frafør strafskærpelsen i 2004 kan nævnes TfK 2000.97/2 Ø, hvoren tiltalt, der fremsatte verbale trusler mod en politiassistent,blev straffet med 30 dages fængsel. Den pågældende var tidli-gere straffet for vold efter straffelovens § 244 og for overtræ-delse af straffelovens § 119, stk. 1. Endvidere kan nævnes TfK2008.694 V, hvor tiltalte, der tildelte en politibetjent et knyt-næveslag i ansigtet, blev straffet med fængsel i 50 dage. Denpågældende var tidligere straffet for vold efter straffelovens §244.Det kan tilføjes, at der i hovedparten af sagerne efter straf-skærpelsen i 2004 vedrørende vold og trusler om vold omfattetaf straffelovens § 119, stk. 1, som er omtalt i Rigsadvokatensredegørelse fra maj 2009, er fastsat en ubetinget frihedsstraf.Redegørelsen samt den tilhørende domsoversigt vedlægges ikopi.

3.

For så vidt angår spørgsmålet om valget mellem ubetingetog betinget frihedsstraf kan jeg oplyse, at anklagemyndigheden4

i sager om trusler om vold omfattet af straffelovens § 119, stk.1, som udgangspunkt nedlægger påstand om ubetinget friheds-straf. Det samme gælder selvsagt i sager om vold omfattet afstraffelovens § 119, stk. 1.Jeg skal i den forbindelse henvise til Rigsadvokatmeddelelsenr. 9/2005 om strafpåstanden i sager om overtrædelse af straf-feloven, hvor der i relation til anklagemyndighedens strafpå-stand i sager om overtrædelse af straffelovens § 119 såledesbl.a. anføres følgende:”Ved dom af 29. november 2002 (UfR 2003.412H)udtalte Højesteret, at trussel om vold mod en par-keringsvagt som udgangspunkt må straffes medubetinget fængsel. Som følge af dommen fastsattejeg i Rigsadvokaten Informerer nr. 3/2003, der nuerstattes af denne meddelelse, følgende retningslin-jer, der fortsat gælder:Højesterets dom indebærer, at der i sager om trus-sel om vold mod parkeringsvagter af anklagemyn-digheden fortsat som udgangspunkt skal nedlæggespåstand om ubetinget frihedsstraf.Højesterets dom medfører endvidere efter min op-fattelse, at der i sager om trussel om vold mod an-dre offentligt ansatte som udgangspunkt skal ned-lægges påstand om ubetinget fængsel. Det gælder ihvert fald i sager vedrørende offentligt ansatte, derefter karakteren af deres arbejde er særligt udsat fori det daglige at blive mødt med aggressiv adfærdfra borgernes side. Betinget dom, herunder medvilkår om samfundstjeneste, bør således efter minopfattelse kun anvendes undtagelsesvis og efter ennøje individuel vurdering. Om anvendelsen af be-tinget straf for trusler efter § 119, stk. 1, henvisestil Højesterets domme i UfR 1996.748H [trussel pålivet mod en sagsbehandler, hvor Højesteret bl.a.lagde vægt på, at truslen fremkom som en spontanreaktion på, hvad tiltalte opfattede som en megetlangsommelig behandling af sin sag om indgåelseaf ægteskab] og UfR 2001.1082H [trusler på livetmod sagsbehandler, hvor Højesteret navnlig lagdevægt på, at truslerne fremstod som uovervejede,spontane reaktioner dels på et afslag på overvågetsamvær med tvangsfjernede børn og dels på en op-lysning om, at der ville blive indgivet politianmel-delse].”

4.

Som det fremgår af det ovenfor anførte, fastsættes straffenfor trusler om vold omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, lige-5

som i andre straffesager efter en konkret vurdering af den en-kelte sags omstændigheder.Straffen i en sag om trusler om vold omfattet af straffelovens §119, stk. 1, hvor en ustraffet person fremsætter verbale trusler,ligger i nyere retspraksis i niveauet fra 10-20 dages fængsel, ogstraffen fastsættes som udgangspunkt som en ubetinget fæng-selsstraf.I sager om vold omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, liggerstraffene i nyere retspraksis i niveauet mellem 10 og 30 dagesfængsel, hvis der er tale om mindre alvorlig vold, og mellem20 og 60 dages fængsel i de ordinære voldssager. De flestedomme udmåles i intervallet 30-40 dages fængsel, og straffenfastsættes som udgangspunkt som en ubetinget fængselsstraf.Hvis der er tale om grovere vold, herunder vold omfattet afstraffelovens § 245, stk. 1, om vold af særlig rå, brutal ellerfarlig karakter, vil der blive udmålt længere straffe.Det er vanskeligt nærmere at angive strafniveauet i sager omvold eller trusler om vold omfattet af straffelovens § 119 i for-hold til strafniveauet for overtrædelse af straffelovens alminde-lige bestemmelser om vold (§ 244) og trusler (§ 266), da straf-fene fastsættes under hensyntagen til de konkrete omstændig-heder i hver enkelt sag, herunder voldens eller truslens karak-ter, forurettedes eventuelle skader og den tiltaltes personligeforhold.Umiddelbart er det dog min vurdering, at der i sager om over-trædelse af straffelovens § 119, stk. 1, alt andet lige fastsættesstrengere straffe end i sager med tilsvarende overtrædelser afstraffelovens § 244 og § 266, herunder navnlig således, at mani sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, i færretilfælde fastsætter en betinget fængselsstraf i stedet for en ube-tinget fængselsstraf.Jeg kan i øvrigt tilføje, at erfaringerne med sager om overtræ-delse af straffelovens § 119, stk. 1, vil blive drøftet på næstemøde i Fagudvalget om Personfarlig Kriminalitet, hvor repræ-sentanter for Rigsadvokaten, de regionale statsadvokater ogsamtlige politikredse deltager.”Jeg skal i tilknytning til det anførte bemærke, at jeg af principielle grundeikke finder at burde gå nærmere ind i de to konkrete episoder, som omtalesi henvendelsen.Samtidig vil jeg gerne mere generelt slå fast, at der ikke skal herske tvivlom, at trusler og voldelige overfald mod polititjenestemænd naturligvis ik-ke skal accepteres. Som jeg også har givet udtryk for tidligere i forbindelse6