Spørgsmål nr. 284 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I lyset af EU-domstolens dom i sag C-614/10 (Kommis-sionen mod Østrig) bedes ministeren redegøre for, hvor-vidt det danske datatilsyn opfylder kriteriet om uafhæn-gighed i forhold til dets personalemæssige og organisatori-ske relationer til Justitsministeriet.”

Svar:

1.

Følgende kan oplyses om EU-Domstolens dom i sagen Kommissionenmod Østrig (sag C-614/10):Den 22. december 2010 anlagde Kommissionen traktatbrudssøgsmål vedEU-Domstolen mod Østrig med påstand om, at Østrig havde tilsidesat sineforpligtelser i henhold til artikel 28, stk. 1, 2. afsnit, i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-veksling af sådanne oplysninger.Artikel 28, stk. 1, i direktiv 95/46/EF har følgende ordlyd:”Hver medlemsstat drager omsorg for, at der udpeges en eller flereoffentlige myndigheder, der har til opgave på dens område at påseoverholdelsen af de bestemmelser, medlemsstaten vedtager til gen-nemførelse af dette direktiv.Disse myndigheder udøver i fuld uafhængighed de funktioner, dertillægges dem.”

2.

Kommissionen gjorde gældende, at Østrig havde foretaget en urigtiggennemførelse af artiklen og henviste i den forbindelse for det første til, atden østrigske tilsynsmyndigheds (DSK) administrerende medlem ifølgeøstrigsk lov altid skal være en tjenestemand i forbundskanslerens kontor.Derved bliver alle DSK’s løbende forretninger efter Kommissionens opfat-telse rent faktisk ledet af en statstjenestemand, som er bundet af sin ar-bejdsgivers instrukser og er undergivet et tjenstligt tilsyn efter nærmereregler herom i østrigsk lovgivning.For det andet henviste Kommissionen til, at DSK organisatorisk er en inte-greret del af forbundskanslerens kontor og gjorde i den forbindelse gæl-dende, at DSK som følge heraf hverken er organisatorisk eller faglig uaf-hængig. Det fremgår således af den østrigske lovgivning, at alle ansatte iDSK’s kontor er forpligtede til at efterkomme instrukser fra forbundskans-2

lerens kontor og dermed også er undergivet dette kontors tjenstlige tilsyn.For det tredje henviste Kommissionen til, at forbundskansleren ifølgeøstrigsk lovgivning til enhver tid har ret til at blive informeret af forman-den for og det administrerende medlem af DSK om alle aspekter ved for-valtningen af tilsynsmyndigheden.

3.

Østrig gjorde heroverfor bl.a. gældende, at den omstændighed, at detadministrerende medlem ligesom enhver anden tjenestemand med henblikpå forfremmelse er undergivet sin direkte foresattes afgørelse og i sidsteinstans ministerens afgørelse, ikke påvirker vedkommendes uafhængighed.Østrig anførte desuden, at ethvert organ i forbundsadministrationen bud-getmæssigt henhører under et ministerområde, og at den omstændighed, atde ansatte juridisk er tilknyttet forbundskanslerens kontor, både i hierar-kisk og lønmæssig henseende, ikke berører deres uafhængighed.Endvidere gjorde Østrig gældende, at forbundskanslerens ret til at blive in-formeret har til formål at sikre, at uafhængige organer har en vis demokra-tisk tilknytning til parlamentet, men at denne ret ikke giver mulighed for atudøve nogen form for påvirkning af forvaltningen af DSK.

4.

EU-Domstolen udtalte i dommen af 16. oktober 2012 bl.a., at på grundaf forholdet mellem det administrerende medlem af DSK og det politiskeorgan, som DSK fører tilsyn med, er sidstnævnte ikke hævet over enhvermistanke om partiskhed (dommens præmis 52).Domstolen udtalte endvidere, at DSK ikke skal have en selvstændig bud-getpost for at kunne opfylde uafhængighedskravet i artikel 28, stk. 1, 2. af-snit, og at medlemsstaterne kan bestemme, at tilsynsmyndigheden i bud-getmæssig henseende henhører under et bestemt ministerområde. Imidler-tid må tildeling af udstyr og personalemæssige ressourcer, som er nødven-dige for en sådan myndighed, ikke forhindre den i at udøve sine funktioner”i fuld uafhængighed” som omhandlet i artiklen (dommens præmis 58).Domstolen fandt, at Østrig ikke opfylder denne betingelse og anførte bl.a.,at den omstændighed, at personalet i DSK’s kontor består af tjenestemændi forbundskanslerens kontor, som selv er under tilsyn af DSK, indebæreren risiko for, at der øves indflydelse på sidstnævntes afgørelser. Under alleomstændigheder er en så tæt organisatorisk sammenknytning mellem DSK

og forbundskanslerens kontor til hinder for, at DSK er hævet over enhvermistanke om partiskhed (dommens præmis 59-61).Om retten for den østrigske forbundskansler til at blive informeret udtalteDomstolen, at en sådan ret ligeledes vil kunne medføre, at DSK er under-lagt en indirekte indflydelse fra forbundskansleren, der er uforenelig meduafhængighedskravet i artikel 28. Domstolen fandt således, at bestemmel-sen er til hinder for, at DSK under alle omstændigheder kan anses for atkunne udføre sine opgaver hævet over enhver mistanke om partiskhed(dommens præmis 63 og 64).Efter en samlet vurdering fandt Domstolen, at Østrig har tilsidesat sineforpligtelser i henhold til artikel 28, stk. 1, 2. afsnit, i direktiv 95/46/EF.Domstolen henviste i den forbindelse til, at den gældende østrigske lov-givning ikke opfylder kriteriet om uafhængighed, idet der er ”indført rets-forskrifter, hvorefter det administrerende medlem af DSK er en statstjene-stemand, som er undergivet et tjenstligt tilsyn, DSK’s kontor er integreret iforbundskanslerens kontor, og forbundskansleren har en ubetinget ret til atblive informeret om alle aspekter ved forvaltningen af DSK” (dommenspræmis 66).

5.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at forholdene i sagen Kommissio-nen mod Østrig ikke kan sammenlignes med forholdene i Danmark.Der kan bl.a. peges på, at det af § 56 i den danske persondatalov følger, atDatatilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. Dette indebærerbl.a., at hverken Justitsministeriet eller andre ministerier kan give instruk-tioner eller føre tilsyn med Datatilsynet.Der kan desuden peges på, at der ikke findes en bestemmelse i dansk ret,der er sammenlignelig med østrigsk lovgivning, hvorefter eksempelvis ju-stitsministeren til enhver tid har ret til at blive informeret om alle aspekterved Datatilsynets forvaltning.Der kan endvidere peges på, at der ikke i Danmark er regler om, at en per-son ansat i Justitsministeriets departement skal være medlem af Datatilsy-nets råd, og at rådet, som udpeges af justitsministeren, selv fastsætter sinforretningsorden, herunder også reglerne om fordelingen af arbejdet mel-lem rådet og sekretariatet. Det bemærkes, at det af forarbejderne til per-sondataloven (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 4036ff) fremgår,at der ved udpegning af medlemmer af rådet skal tilstræbes uvildighed og4

sagkundskab, og at rådets medlemmer således skal udpeges på en måde,der sikrer Datatilsynet den fornødne uafhængighed. Hvad angår de ansattei Datatilsynets sekretariat er disse ikke undergivet et tjenstligt tilsyn fra Ju-stitsministeriets side.Som anført ovenfor udtalte EU-Domstolen, at der ikke er noget til hinderfor, at en tilsynsmyndighed henhører under et bestemt ministerområde, li-gesom det er foreneligt med artikel 28, stk. 1, 2. afsnit, at en tilsynsmyn-dighed ikke har en selvstændig budgetpost.Justitsministeriet finder, at Datatilsynets organisatoriske sammenhængmed ministeriet ikke kan sammenlignes med den østrigske ordning, og atder heller ikke foreligger en grad af integration mellem ministeriet og Da-tatilsynet, som medfører, at Datatilsynet ikke udøver sine funktioner i fulduafhængighed.Samlet set er det Justitsministeriets opfattelse, at EU-Domstolens dom af16. oktober 2012 ikke kan antages at rejse spørgsmål i forhold til gennem-førelsen af artikel 28, stk. 1, 2. afsnit, om tilsynsmyndigheders uafhængig-hed i dansk ret.