Spørgsmål nr. 283 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, med hvilken af de tidligere anvendtekompetenceafgivelser iht. Grundlovens §20, Danmark har af-givet suverænitet i forbindelse med EU-kommissær VivianneReddings forslag om kvindekvoter i børsnoterede virksomhe-ders bestyrelser?”

Svar:

Justitsministeriet går ud fra, at der med spørgsmålet sigtes til det forslag tilet direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelses-medlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger(KOM(2012) 614), som Europa-Kommissionen har fremsat den 14. no-vember 2012.Formålet med direktivet, som hører under Ministeriet for Ligestilling ogKirke, er at sikre en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinderblandt menige medlemmer af børsnoterede selskabers bestyrelser.I forhold til det rejste spørgsmål kan Justitsministeriet generelt oplyse føl-gende:

1.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 157, stk. 3, i Trakta-ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), der med Lissa-bon-Traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Artikel 157 har følgen-de ordlyd:”1. Hver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn tilmænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af sammeværdi.2. Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grund- ellerminimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren somfølge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkteeller indirekte i penge eller naturalier.Lige løn uden forskelsbehandling baseret på køn indebærer:a) at den løn, der ydes for samme akkordlønnede arbejde, fast-sættes på samme beregningsgrundlagb) at den løn, der ydes for tidlønnet arbejde, er den samme forsamme slags arbejde.3. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindeligelovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske ogSociale Udvalg foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen afprincippet om lige muligheder for og ligebehandling af mændog kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herun-2

der princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde afsamme værdi.4. For at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i prak-sis på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke tilhinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedta-ger foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikkefordele, der har til formål at gøre det lettere for det underre-præsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at fore-bygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere.”Bestemmelsen i TEUF artikel 157 er (bortset fra en enkelt teknisk ændringi artikel 157, stk. 3, som hænger sammen med en ændret lovgivningspro-cedure efter Lissabon-Traktaten) en videreførelse af, hvad der fulgte af dethidtidige traktatgrundlag. Der kan i den forbindelse henvises til, at Trakta-ten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-Traktaten), der blevafløst af TEUF, efter Amsterdam-Traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999i artikel 141 indeholdt følgende bestemmelse:”1. Hver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn tilmænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af sammeværdi.2. Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grund- ellerminimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren somfølge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkteeller indirekte i penge eller naturalier.Lige løn uden forskelsbehandling baseret på køn indebærer:a) at den løn, der ydes for samme akkordlønnede arbejde, fast-sættes på samme beregningsgrundlagb) at den løn, der ydes for tidlønnet arbejde, er den samme forsamme slags arbejde.3. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efterhøring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg foranstaltninger,der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder forog ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med be-skæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn forsamme arbejde eller arbejde af samme værdi.4. For at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i prak-sis på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke tilhinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedta-ger foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikkefordele, der har til formål at gøre det lettere for det underre-præsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at fore-bygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere.”Den pågældende artikel 141 i EF-Traktaten afløste i øvrigt artikel 119 iden oprindelige EØF-Traktat (Traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeØkonomiske Fællesskab af 25. marts 1957). Artikel 119 havde følgendeordlyd:3

”1. Hver medlemsstat gennemfører i løbet af første etape ogopretholder derefter princippet om lige løn til mænd og kvin-der for samme arbejde.2. Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grund- ellerminimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren somfølge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkteeller indirekte i penge eller naturalier.Lige løn uden forskelsbehandling med hensyn til køn indebæ-rer:a) at den løn, der ydes for samme arbejde, der aflønnes i ak-kord, fastsættes på samme beregningsgrundlag;b) at den løn, der ydes for arbejde, betalt efter tid, er den sam-me for samme slags arbejde.”

2.

Grundlovens § 20 har følgende ordlyd:”§

20.

Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigetsmyndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overla-des til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gen-sidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfol-kelig retsorden og samarbejde.Stk. 2.Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal påfem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådantflertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovfors-lag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, fo-relægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forka-stelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.”Proceduren i grundlovens § 20 har i forhold til EF/EU været anvendt i for-bindelse med Danmarks tilslutning til EF i 1972, Danmarks tilslutning tilMaastricht-Traktaten og Edinburgh-afgørelsen i 1993 samt Danmarks til-slutning til Amsterdam-Traktaten i 1998.Proceduren efter grundlovens § 20 har i den forbindelse (med enkelte und-tagelser, der vedrører de danske forbehold) været anvendt i forhold til denævnte traktater i deres helhed, og proceduren har dermed (med de nævnteundtagelser) omfattet samtlige bestemmelser, der måtte indebære beføjel-sesoverladelse i grundlovens § 20, stk. 1’s forstand.