Spørgsmål nr. 280 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor regelsættet vedrørendesletning af sigtede (ikke dømte) personers Dna-profiler er sårestriktivt med hensyn til fristen for sletning, når regelsættetfor opbevaring af fingeraftryk ikke er det? Fingeraftryk er velgrundlæggende et mere usikkert bevismateriale end de Dna-profiler politiet i dag kan få foretaget, og som sådan er finger-aftryk vel derfor retssikkerhedsmæssigt potentielt mere pro-blematisk?”

Svar:

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 4. december2008 dom i sagen S. og Marper mod Storbritannien. Ved dommen fastslogdomstolen, at Storbritannien havde krænket Den Europæiske Menneskeret-tighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privatlivet og familie-livet.På denne baggrund og i lyset af Menneskerettighedsdomstolens generellebemærkninger om adgangen til opbevaring af dna-profiler var det Justits-ministeriets vurdering, at de dagældende danske regler om opbevaring afoplysninger om dna-profiler burde ændres.Ændringen af de danske regler blev foretaget ved lov nr. 405 af 21. april2010 om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register.Ændringen medførte, at oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede,men ikke dømte personer, nu skal slettes efter 10 år fra frifindelse, afgørel-se om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår.Som det blev oplyst af den daværende justitsminister Brian Mikkelsen iforbindelse med lovforslagets skriftlige fremsættelse den 16. december2009 (L 90), og som det i øvrigt fremgår af pkt. 4.2 i lovforslagets almin-delige bemærkninger, vil Justitsministeriet som opfølgning på dommen fraDen Europæiske Menneskerettighedsdomstol administrativt fastsætte til-svarende regler om opbevaring mv. af fingeraftryk.De pågældende administrative regler om sletning af fingeraftryk er for ti-den under færdiggørelse i Justitsministeriet.