Spørgsmål nr. 272 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes på baggrund af artiklen om den morddømteHA-rocker Jørgen 'Fehår' Nielsen i BT den 1. oktober 2012 iikke-fortrolig form redegøre for det forhold, at pågældende påden ene side har fået afslag på sin ansøgning om prøveløsladel-se samtidig med, at vedkommende passer et fuldtidsarbejdesom håndværker og således alene tilbringer aftener, nætter ogweekender i sin celle i statsfængslet Østjylland.”

Svar:

Når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, afgør justitsministe-ren, om den dømte kan løslades på prøve. Dette fremgår af straffelovens §41.Det er efter straffelovens § 41, stk. 2, bl.a. en forudsætning for prøveløsla-delse, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, og at der ersikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold.Det følger videre af straffuldbyrdelseslovens § 80, at der ved spørgsmålom prøveløsladelse efter straffelovens § 41 skal træffes afgørelse på et så-dant tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske efter udståelse af 12år af straffen af fængsel på livstid, samt at der er pligt til fornyet afgørelseaf spørgsmålet om prøveløsladelse fra straf af fængsel på livstid senest 1 årefter en afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse.Endvidere fremgår det af straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6, at en ende-lig administrativ afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse i henhold tilstraffelovens § 41 af den dømte kan kræves indbragt til prøvelse for retten,når den pågældende har udstået 14 år af straffen af fængsel på livstid.Kriminalforsorgen er således forpligtet til mindst en gang årligt fra udstå-elsen af 12 år af en livstidsstraf at træffe afgørelse om, hvorvidt der skalske prøveløsladelse eller ej, ligesom den dømte fra det 14. år kan få efter-prøvet et afslag ved retten en gang årligt.Afgørelsen af, om den livstidsdømte skal løslades eller ej, afhænger af enkonkret vurdering af samtlige sagens relevante omstændigheder, herundernavnlig den domfældtes farlighed og i forbindelse hermed risikoen for re-cidiv til ligeartet eller anden alvorlig kriminalitet.

I vurderingen indgår med stor vægt dels afsoningsforløbet, herunder omden indsatte har været i stand til at administrere de lempelser, som er tildeltden pågældende (udgang, ophold i åben anstalt, frigang, udstationering el-ler lignende), dels situationen, den domfældte vil stå i ved en løsladelse.Til brug for vurderingen af den domfældtes farlighed indhentes i alminde-lighed en udtalelse fra Retslægerådet og anklagemyndigheden, som ogsåinddrages på et tidligere tidspunkt i forbindelse med overvejelserne omlempelser i afsoningsforløbet.Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 3, at fuldbyrdelse af straf skalske med fornøden hensyntagen til såvel straffens gennemførelse som be-hovet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfritilværelse.Det er således forudsat, at der kan ske prøveløsladelse også af livstidsdøm-te, at den dømte prøves af i forhold til stadig flere frihedsgoder, og at dendømte under strafudståelsen skal påvirkes og hjælpes til at kunne leve enkriminalitetsfri tilværelse.Det kan oplyses, at det fremgår at Straffelovrådets betænkning nr. 1355/98om straffuldbyrdelsesloven, at den gennemsnitlige afsoningstid for livs-tidsfanger, der blev løsladt i perioden fra 1985 til 1997 var 15 år og 4 må-neder, hvor den længste afsoningstid var 19 år og 6 måneder.Med henblik på at skabe den bedst mulige løsladelsessituation, når den tidkommer, tilrettelægger kriminalforsorgen efter drøftelse med Rigsadvoka-ten et langvarigt udslusningsforløb for den livstidsdømte med stadig flerefrihedsgoder i overensstemmelse med de regler, der er på området.Det kan videre oplyses, at der kan være endog meget stor variation i, hvor-når en livstidsdømt får tilladelse til udgang og prøveløsladelse.Et typisk afsoningsforløb for en livstidsdømt, der er medlem af en rocker-klub, vil kort skitseret se således ud: Påbegyndelse af ledsagede udgangemed efterfølgende overgang til uledsagede udgange. Det vil endvidere ef-ter et længerevarende uledsaget udgangsforløb kunne være relevant medfrigang til arbejde eller uddannelse, inden løsladelse på prøve finder sted.

Et sådant afsoningsforløb er nødvendigt for at kunne vurdere, om den ind-satte er i stand til at administrere stadig større frihedsgoder, inden prøve-løsladelse finder sted.Endvidere er frigang til arbejde eller uddannelse med til at sikre den dømteden bedst mulige tilbagevenden til samfundet efter en lang afsoning.Det er således i regler og praksis forudsat, at frigang til arbejde eller ud-dannelse kan tillades, selv om betingelserne for prøveløsladelse ikke er op-fyldt.Under frigangen vil der blive ført kontrol med, at den dømte ikke misbru-ger frigangstilladelsen. Kontrollen føres af en kontaktperson på frigangs-stedet. Kriminalforsorgen har forinden via politiet indhentet oplysningerom den virksomhed, som den dømte skal gå frigang til, ligesom det under-søges i kriminalregisteret, om den pågældende kontaktperson er straffet.Endvidere afholder kriminalforsorgen samtaler med kontaktpersonen for atsikre, at den pågældende forstår sine forpligtelser overfor fængslet, hvisden dømte overtræder reglerne for frigangen, herunder at kontaktpersonenskal kontakte fængslet, hvis den dømte udebliver fra frigangen eller i øv-rigt misbruger den. Endvidere foretager kriminalforsorgen stikprøvevisuanmeldte kontrolbesøg på frigangsstedet med henblik på at konstatere,om der sker misbrug af frigangen.Der er således ikke tale om, at dømte på frigang frit kan færdes uden forfængslet i dagtimerne.