Spørgsmål nr. 255 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren – i forlængelse af ministerens svar på spørgs-mål 130 – redegøre for, hvad der efter ministerens opfattelse eren rimelig gennemsnitlig sagsbehandlingstid, herunder om ensagsbehandlingstid på tre måneder ikke er mere rimelig forborgeren end Advokatnævnets egen målsætning på seks måne-der, hvis borgeren f.eks. skal bruge Advokatnævnets afgørelsefor at komme videre med sagen via domstolene?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-gende udtalelse fra Advokatsamfundet, hvortil der henvises:”Det fremgår af § 11 i Advokatnævnets forretningsorden, atnævnet har som målsætning, at nævnets gennemsnitlige sags-behandlingstid ikke overstiger 6 måneder fra nævnets modta-gelse af klagen, til nævnets afgørelse foreligger.Sagsbehandlingstiden for en klagesag i Advokatnævnet består ihovedtræk af tre elementer: 1) en høringsfase, 2) en vurde-ringsfase og 3) en afgørelsesfase.1) HøringsfasenAdvokatnævnets sekretariat er ansvarlig for, at sagen er til-strækkelig oplyst, før den forelægges Advokatnævnet til afgø-relse. Det betyder, at parterne som udgangspunkt – ud over denindgivne klage – tilsammen får lejlighed til at komme medyderligere tre indlæg til belysning af sagen. Herefter vil sekre-tariatet typisk anse høringsfasen for afsluttet. Dog sker detganske ofte, at parterne alligevel uopfordret kommer med nyeindlæg, som nødvendiggør en yderligere partshøring. Sekreta-riatet er således i medfør af forretningsordenen forpligtet til atinddrage alle indkomne oplysninger i afgørelsen af sagen.Det er vurderingen, at høringsfasen typisk varer 2-4 måneder,men i nogle tilfælde væsentligt længere.Det vil som udgangspunkt være retssikkerhedsmæssigt betæn-keligt, hvis denne fase søges afkortet, f.eks. ved at fastsættebegrænsninger for antallet af de indlæg, som parterne kan ind-give. Dette ville således kunne afskære parterne – og især denpart, som ikke er professionel, f.eks. en forbruger – mulighe-den for at fremkomme med sine synspunkter og de oplysningerom sagens faktiske omstændigheder, som vil kunne have be-tydning for sagens udfald. I givet fald vil det også kunne med-føre, at parterne i stedet vil være henvist til at fremkomme medoplysningerne under den efterfølgende domstolsprøvelse af2

nævnsafgørelsen og derved forlænge domstolenes sagsbehand-lingstid i disse sagstyper.2) VurderingsfasenAnden del af sagsbehandlingstiden vedrører sekretariatets juri-diske vurdering af sagen, herunder udarbejdelse af udkast tilnævnets afgørelse. Udfaldet af sekretariatets vurdering kan en-ten blive en indstilling om, at klagesagen realitetsbehandles afnævnet, eller at klagesagen afvises. Sekretariatet foretager iforbindelse med vurderingen en prioritering af sagerne, hvorien lang række momenter tillægges vægt, herunder tidspunktetfor klagens indgivelse, sagens kompleksitet og sagens betyd-ning for parterne, herunder for parternes retsstilling i afledtesager.Det er denne fase i sagsbehandlingen, som især har været un-der pres i de sidste par år på grund af den ophobning af uafslut-tede sager, der har været i 2010 og især i 2011.Der arbejdes målrettet på, at denne fase i sagsbehandlingenskal forkortes, således at der hurtigere foretages en juridiskvurdering af de sager, som afventer vurdering. Ved denne ef-fektivisering skal der imidlertid samtidig lægges afgørendevægt på, at der fortsat er en høj kvalitet i sagsbehandlingen.3) AfgørelsesfasenTredje og sidste fase i sagsbehandlingstiden vedrører nævnetsafgørelse af klagesagen.Advokatnævnet afholder som udgangspunkt ti årlige møder.Klagersager, der af sekretariatet er indstillet til realitetsbehand-ling, bliver som udgangspunkt afgjort på et af disse ti nævns-møder. Udkast til indstilling og afgørelse sendes til nævnsmed-lemmerne senest 14 dage før nævnsmødet, således at nævns-medlemmerne kan forberede sagen inden mødet. Efter at næv-net har truffet afgørelse i sagerne, udarbejder sekretariateteventuelle rettelser i de fremsendte kendelsesudkast og senderafgørelsen til parterne.Klagesager, der af sekretariatet er indstillet til afvisning, bliversom udgangspunkt afgjort på skriftligt grundlag i Advokat-nævnet. Sekretariatet sender således afvisningsindstillingen ogsagens bilag til et medlem af formandskabet. Hvis medlemmetaf formandskabet kan tiltræde indstillingen, sendes sagen til etmedlem af nævnet, der er udpeget af justitsministeren (offent-lighedsrepræsentanten) og et medlem af nævnet, der er advokat(advokatrepræsentanten). Hvis disse to medlemmer kan tiltræ-de indstillingen, sender sekretariatet afgørelsen til parterne.Hvis et af nævnsmedlemmerne ikke kan tiltræde afvisningen,skal sagen som udgangspunkt behandles på et nævnsmøde.3

Advokatnævnet finder det ikke realistisk at forsøge at afholdevæsentlig flere end ti nævnsmøder om året, bl.a. fordi nævnetsmedlemmer kommer fra alle egne af landet og ofte har ganskelang transporttid forbundet med nævnsmøderne. Endvidere erarbejdet i nævnet ikke nævnets medlemmers hovedbeskæfti-gelse, hvilket der ved planlægningen skal tages behørigt hen-syn til. Det betyder samtidig, at der uundgåeligt vil være nogetventetid forbundet med at få en sag realitetsbehandlet i nævnet.Der er ikke forbundet den samme ventetid med sager, der afvi-ses, men der skal anvendes sagsbehandlingstid på både at fore-lægge sagerne for et medlem af formandskabet og efterfølgen-de for de to medlemmer af nævnet.Samlet set vil det derfor næppe være realistisk at opstille enmålsætning om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, der erkortere end seks måneder. En gennemsnitlig sagsbehandlings-tid på f.eks. tre måneder ville således på en række punkterkunne have en negativ indvirkning på retssikkerheden for deinvolverede parter.”