Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
1181431_0001.png
1181431_0002.png
1181431_0003.png
1181431_0004.png
1181431_0005.png
1181431_0006.png
1181431_0007.png
1181431_0008.png
1181431_0009.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:Dok.:
5. november 2012568545

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål M

fra Folketingets Retsudvalg torsdag den 8. november 2012

Samrådsspørgsmål M:

”Vil ministeren redegøre for planerne om at nedlægge det ridende politi iKøbenhavn, herunder• Hvilke besparelser man opnår?• Hvorvidt man har forsøgt at finde alternativ finansiering f.eks. via fonde?• Hvilke erfaringer man har med det ridende politi med særligt fokus pådet præventive arbejde, ”synligheds-effekten” samt kontakten mellem bor-ger og politi?• Hvilke sammenlignelige erfaringer Sverige og England har gjort sig meddet ridende politi?• Hvordan ministeren helt konkret forestiller sig, at det ridende politi skalafvikles både mht. heste og faciliteter?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Andersen (V) og KarstenLauritzen (V).

[Indledning]

1.

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet. Temaet – Københavns Politisbeslutning om med virkning fra den 1. december i år at nedlægge det1
ridende politi (Rytterisektionen) – har jo den seneste tid været genstandfor meget stor opmærksomhed.
Jeg har således for et par uger besvaret et mundtligt spørgsmål heromfra hr. Peter Skaarup. Og jeg har forud for i dag som bekendt besvareten række skriftlige spørgsmål fra udvalget om samme emne.
Derudover er det jo velkendt, at der i sidste måned blev foranstaltet enunderskriftsindsamling og afviklet en demonstration – alt sammen meddet formål at formå Københavns Politis ledelse eller mig at omgøre be-slutningen.
Der synes med andre ord at være et behov for nærmere at forklare ogbegrunde den beslutning, som Københavns Politi har truffet. Men førjeg gør det, vil jeg gerne slå et par ting fast:

2.

For det første er det vigtigt for mig at pointere, at når KøbenhavnsPoliti har truffet den vanskelige beslutning at nedlægge Rytterisektio-nen, er det et udtryk for, at man politifagligt har vurderet, at borgerne iKøbenhavn får mere og bedre politi på den måde.
Det er derimodikkeet udtryk for, at Københavns Politiikkemener, atRytterisektionen inden for de givne rammer har varetaget sine opgaverpå dygtig vis. Jeg har på intet tidspunkt hørt nogen sige andet.
For det andet er det vigtigt for mig nok engang at understrege, at emnet,vi diskuterer i dag, er en ledelsesmæssig beslutning truffet af Køben-havns Politi om tilrettelæggelsen af arbejdet i politikredsen.
Jeg finder derfor anledning til at understrege, at jeg har stor respekt fordansk politis ledelse. Og jeg har derfor også tillid til, at de kompetenteledere i politiet er de bedste til at træffe de ledelsesmæssige beslutnin-ger, der er nødvendige for til stadighed at sikre, at politibetjeningen og -2
indsatsen tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde inden forøkonomiske rammer, som vi politikere stiller op.
Det er jo lige præcis det, som er ledelsen i politiets fornemste opgave.
Efter disse mere overordnede betragtninger vil jeg nu gå over til dekonkrete spørgsmål om Københavns Politis beslutning, som er stillet tilmig i dag.
Der vil jo i vidt omfang være tale om en gentagelse af de besvarelser,som jeg netop har sendt til Retsudvalget, af 10 skriftlige spørgsmål omsamme emne. Det kan ikke være anderledes.

[Om Københavns Politis Rytterisektion]

3.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Københavns Politis Rytterisekti-on blev genetableret i 1998, efter at der i en periode på 25 år ikke havdeværet ridende betjente i København.
Rytterisektionen har gennem årene først og fremmest været benyttet tilvaretagelsen af opgaver, der af borgerne generelt opfattes som borger-venlige. Det er derfor også naturligt, at Rytterisektionens virke af bor-gerne i København har været oplevet som tryghedsskabende og ogsåfremmende for kontakten mellem borgere og politi.
Det er også blevet fremhævet, at en hestepatrulje i sagens natur er me-get synlig i gadebilledet og derfor virker præventivt og tryghedsskaben-de alene i kraft af sin tilstedeværelse. Det er Københavns Politis opfat-telse, at netop dette har været Rytterisektionens styrke.

4.

Rytterisektionen i København har derimod ikke været sat ind i for-bindelse med håndteringen af gadeuroligheder og lignende optøjer.
3
Når Københavns Politi har undladt det, skyldes det dels, at en sådanbrug af politiheste kræver en ganske særlig træning af hestene, og delsat anvendelse af heste i sådanne mere skarpe situationer generelt er for-bundet med en risiko for, at såvel borgere som rytter og hest kommer tilskade.
Det giver derfor ikke umiddelbart mening at sammenligne KøbenhavnsPolitis erfaringer med anvendelsen af politiheste med erfaringerne fraEngland og Sverige, hvor man har anvendt politiheste i forbindelse medhåndteringen af gadeuroligheder og lignende optøjer.

[Beslutningen om at nedlægge Rytterisektionen]

5.

Som jeg indledte med at sige, så er vi nok alle er enige om, at Kø-benhavns Politis Rytterisektion inden for de givne rammer har udført etdygtigt og nyttigt stykke politiarbejde.
Og der er, som jeg har været inde på, næppe heller tvivl om, at mangeborgere i København og også besøgende har oplevet hestepatruljernesom både tryghedsskabende og fremmende for kontakten mellem politiog borger.
Når Københavns Politi alligevel har truffet beslutningen om at nedlæg-ge Rytterisektionen, skyldes det imidlertid bl.a., at en meget betydeligdel af arbejdstiden for de ridende betjente går med opbygning og vedli-geholdelse af hestenes færdigheder.
Med andre ord har de betjente, som har været tilknyttet Rytterisektio-nen, haft væsentlig færre timer i operativ tjeneste end andre betjente ioperative funktioner på gadeplan.
Nedlæggelsen af Rytterisektionen vil derfor indebære, at der samlet setfrigøres ressourcer til flere timers operativ tjeneste på gadeplan.4

[Besparelsespotentialet]

6.

Der spørges også særligt til, hvilket besparelsespotentiale der er for-bundet med nedlæggelsen af Rytterisektionen.
Til det vil jeg for det første minde om, at det jo er kendt stof i dennekreds af ordførere med et indgående kendskab til flerårsaftalen om poli-tiets økonomi, at aftalen indebærer en reduktion af politiets bevillingerover de kommende år.
Og det gælder for Københavns Politi såvel som for landets øvrige poli-tikredse, at man løbende må overveje, hvordan man får mest politi forpengene.
Det er derfor heller ikke overraskende, at Københavns Politi oplyser, atbeslutningen om at nedlægge Rytterisektionen også baserer sig på øko-nomiske betragtninger.
Som der er redegjort mere detaljeret for i min nylige besvarelse afspørgsmål nr. 117 fra udvalget, er driften af Rytterisektionen forbundetmed en årlig udgift på ca. 9 mio. kr.
En nedlæggelse af Rytterisektionen vil umiddelbart udløse en direktebesparelse på knapt 3 mio. kr. Beløbet omfatter først og fremmest ud-gifter til løn, drift og vedligehold samt afskrivninger på køretøjer ogandet materiel.
Hvis lejemål afvikles som følge af Rytterisektionens nedlæggelse, vilder på lidt længere sigt være tale om en direkte besparelse på ca. 4 mio.kr. årligt.
5
Afviklingen af Rytterisektionen vil komme til at foregå på den måde, atde polititjenestemænd, der har været tilknyttet sektionen, vil blive over-ført til andre politiopgaver, mens de civilt ansatte medarbejdere, dvs.staldpersonalet, vil blive opsagt.
Hestene og det materiel, som alene kan benyttes til brug for driften afRytterisektionen, vil blive solgt, mens de bygningsmæssige faciliteter,så vidt muligt vil blive udnyttet til andre formål.

[Ekstern finansiering]

7.

Det har været fremme i medierne, at private fonde har vist interessefor – ved økonomisk støtte – at medvirke til at bevare det ridende politii hovedstaden.
Jeg kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 52fra udvalget. Som det fremgår heraf, bekræfter Københavns Politi, atman er blevet kontaktet af en advokat, der repræsenterer et antal fonde,som forhørte sig, om det kunne være en mulighed at opretholde Rytteri-sektionen ved hjælp af tilskud fra private fonde. Der har dog på intettidspunkt været nævnt beløbsrammer for en sådan eventuel støtte.
Københavns Politi har oplyst, at det principielt er muligt at afholde po-litirelaterede aktiviteter med ekstern finansiering, men Finansministerietskal dog konkret give tilladelse til det, hvis der ved modtagelse af etprivat tilskud medfølger særlige vilkår.
Det er dog Københavns Politis opfattelse, at en sådan ekstern finansie-ring ikke kan komme på tale for så vidt angår egentlige politioperativeopgaver, som dem der har været udført af Rytterisektionen.
Den blotte mistanke, som en sådan konstruktion kunne give anledningtil, om at politiet ikke udelukkende varetager objektive hensyn ved til-6
rettelæggelsen af beredskab, efterforskning og andre politimæssige op-gaver, taler med afgørende styrke herimod. Det gælder uanset, hvorubegrundet en sådan eventuel mistanke ville være.
Det ville på den baggrund efter Københavns Politis opfattelse være be-tænkeligt at søge at opretholde Rytterisektionen gennem en finansieringfra private fonde.
Det synes jeg er en klog og korrekt vurdering, uanset hvor besnærendeen sådan løsning umiddelbart kan lyde.

[Afslutning]

8.

Jeg vil gerne, inden jeg afslutter min besvarelse af samrådsspørgsmå-lene, minde om, at det er et led i flerårsaftalen for politiet, som jo bl.a.spørgernes parti står bag, at politiindsatsen inden for en række områderer blevet forstærket.
Det gælder først og fremmest på rocker- og bandeområdet, hvor politietleverer meget flotte resultater.
Der er også det seneste år sket en markant styrkelse af indsatsten overfor den borgervendte kriminalitet, herunder ikke mindst i forhold tilindbrud i private hjem, hvor meget kunne tyde på, at udviklingen pålandsplan nu omsider går den rette vej.
Aftalen indebærer herudover en intensiveret indsats i forhold til dengrænseoverskridende kriminalitet og kriminaliteten i de særligt udsatteboligområder, som er mest plagede af kriminalitetsproblemer.
Foruden de prioriteringer, som er indeholdt i aftalen, opstår der jævnligt– typisk på baggrund af enkeltsager i medierne – politiske krav om, at
7
der prioriteres flere politiressourcer til nærmere bestemte områder ogindsatser.
Før sommerferien var det som bekendt Christiania, det drejede sig om,og her i sensommeren og i efteråret har bl.a. mediernes omtale af pro-blemer med gadepushere på Vesterbro samt begivenhederne på OdenseUniversitetshospital udløst lignende krav.

9.

Jeg synes som udgangspunkt, at det er positivt, at der er så stor og le-vende en interesse for politiets arbejde, herunder også politiets ressour-ceanvendelse.
Det er imidlertid vigtigt i disse sammenhænge, at man ikke glemmerden virkelighed, som dansk politi opererer i, når der gang på gang stil-les krav om, at der skal allokeres flere politiressourcer til bestemte om-råder.
En virkelighed, der – som jeg var inde på – indebærer, at politiet lige-som andre offentlige institutioner og private virksomheder er nødt til atforetage en knivskarp prioritering af de ressourcer, der er til rådighed.
Det kan lyde banalt, men realiteten er jo også den simple, at man ikkekan få det hele. For at kunne imødekomme bl.a. kravene om en forstær-ket indsats mod rocker- og bandekriminaliteten og indbrudskriminalite-ten er politikredsene ganske enkelt nødt til hele tiden at have blik for attilrettelægge og prioritere opgavevaretagelsen på den politifagligt bed-ste og mest rationelle måde.
At Københavns Politi som et led heri konkret har vurderet, at det ikkevil være hensigtsmæssigt at opretholde Rytterisektionen, har jeg sådanset ingen yderligere bemærkninger til.
8
For som jeg indledte med at sige, har jeg stor tillid til, at ledelsen idansk politi nu engang er de bedste til at træffe de ledelsesmæssige be-slutninger, der er nødvendige for til stadighed at sikre, at politibetjenin-gen og -indsatsen tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde in-den for økonomiske rammer, som vi politikere stiller op.
9