Spørgsmål nr. 22 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvad er baggrunden for, at Justitsministeriet ikke havde no-gen bemærkninger til advokat Peter Lundmark Jensens skrivel-se til Folketingets Ombudsmand af 6. juni 2012, hvori advoka-ten fastslår, at Henrik Sass Larsens beskrivelse af forløbet den28. september 2011 "kan lægges til grund som fakta i sagen"og står "uimodsagt", og kan man af den ministerielle tilkende-givelse få dage senere af, at ministeriet ikke havde bemærk-ninger, udlede, at ministeriet anser det som fakta, at departe-mentscheferne fra Statsministeriet og Justitsministeriet samtchefen for Politiets Efterretningstjeneste under møderne medHenrik Sass Larsen den 28. september 2011 anvendte ordet"sikkerhedsgodkendelse" om den procedure, den pågældendeskulle igennem for at kunne blive minister (Der henvises tilREU alm. del Bilag 453, 2011-12 samt Henrik Sass Larsens re-ferat gengivet i Weekendavisen 28. oktober 2011 under over-skriften "Referat af møder mm. 28. og 29. september 2011")?”

Svar:

Jeg er bekendt med, at statsministeren ved besvarelsen den 9. oktober 2012af det identiske spørgsmål nr. 23 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalghar oplyst følgende:”Statsministeriet skal bemærke, at den sag, som Folketingets Ombudsmandbehandlede, ikke drejede sig om spørgsmålet om det såkaldte sikkerheds-tjek. Ombudsmandssagen drejede sig derimod dels om det tavshedspålæg,som Henrik Sass Larsen blev meddelt den 28. september 2011 under etmøde i Statsministeriet, dels om det afslag på aktindsigt, som Justitsmini-steriet havde meddelt Henrik Sass Larsen i forhold til det notat, som Hen-rik Sass Larsen fik forevist på mødet i Statsministeriet den 28. september2011.Statsministeriet har dog ved brev af 6. juli 2012 – i lyset af, at ombuds-manden i sin udtalelse af 25. juni 2012 havde formuleret sig på en måde,der kunne give indtryk af, at der blev foretaget en sikkerhedsgodkendelseaf Henrik Sass Larsen – for god ordens skyld gjort ombudsmanden op-mærksom på, at der ikke foretages sikkerhedsgodkendelse af potentielleministre.”

Jeg kan henvise hertil og i den forbindelse oplyse, at Justitsministeriet ikkei sine udtalelser i sagen til Folketingets Ombudsmand fandt det nødvendigtat forholde sig til andet end de spørgsmål om tavshedspålæg og aktindsigt,som ombudsmandssagen vedrørte.2