Spørgsmål nr. 168 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for de sager, som Den UafhængigePolitiklagemyndighed - ifølge direktør Kirsten Dyrman (Politi-ken, 14. august 2012) - har måttet henlægge, fordi det ikke harvære muligt at identificere de involverede polititjenestemænd?Vil ministeren i den forbindelse give en redegørelse for, hvilkeidentifikationsproblemer man er stødt på i hver enkelt sag, oghvilke metoder politiet og Politiklagemyndigheden har brugt iforsøget på at identificere politifolkene, samt for, om en bedrelogning og registrering af politiets arbejde ville kunne haveløst identifikationsproblemerne?Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2011-12,jf. REU alm. del - spm. 1015.”

Svar:

1.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der har oplyst føl-gende:”Politiklagemyndigheden har ikke umiddelbart mulighed for atredegøre for de enkelte sager, som myndigheden har måttet af-slutte, uden at det har været muligt at identificere den eller deinvolverede polititjenestemænd, idet dette vil kræve en omfat-tende manuel gennemgang af myndighedens sager.Mere generelt kan Politiklagemyndigheden oplyse, at vanske-lighederne med at identificere de relevante polititjenestemændnavnlig opstår i de tilfælde, hvor der indgives en klage elleranmeldelse mod en eller flere polititjenestemænd i tilknytningtil større politiaktioner med deltagelse af mange polititjeneste-mænd. Det kan f.eks. dreje sig om politiets indgriben i forbin-delse med uroligheder under demonstrationer, fodboldkampeeller større politiaktioner rettet mod bestemte grupperinger mv.I de tilfælde, hvor identiteten på den indklagede/anmeldte poli-titjenestemand ikkeumiddelbart fremgårafkla-gen/anmeldelsen eller af politiets rapportmateriale, vil Politi-klagemyndigheden normalt igangsætte en nærmere efterforsk-ning med henblik på at fastslå denne. Efterforskningen kanf.eks. omfatte afhøring af klager/anmelder for nærmere signa-lement af polititjenestemanden, gennemgang af eventuelle vi-deooptagelser fra episoden, afhøring af politiets indsatsledereog de polititjenestemænd, som deltog i politiaktionen samteventuelle andre vidner til episoden. Politiklagemyndighedensefterforskning kan i disse tilfælde være ganske ressourcekræ-vende. Det har således meget stor betydning for Politiklage-myndighedens muligheder for at identificere den eller de ind-2

klagede/anmeldte polititjenestemænd, at politiet – bl.a. i rap-porter, patruljelister mv. – nøje registrerer hvilke polititjene-stemænd, der deltager i de enkelte politiaktioner, herunderhvilke indgreb der foretages, hvem der foretager indgrebet, oghvem indgrebet retter sig imod.”

2.

Justitsministeriet kan derudover henvise til besvarelsen af 13. september2012 af spørgsmål nr. S 3849 fra medlem af Folketinget Pernille Skipper(EL).Som det fremgår heraf, pågår der i øjeblikket overvejelser om, hvorvidtder er behov for nye tiltag med henblik på at forbedre mulighederne for atidentificere politibetjente. I den forbindelse skal fordele og ulemper vedforskellige modeller afvejes.