Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
1193890_0001.png
1193890_0002.png
1193890_0003.png
1193890_0004.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:
11. december 2012Sikkerheds- og forebyg-gelseskontoretSagsbeh: Jean Elisabeth HørdumSagsnr.: 2012-0030-1091Dok.:579693
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 141 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. oktober 2012.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Morten Bødskov/Anette Arnsted
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 141 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ifølge svar på REU alm del spørgsmål 623, 2007-08, 2. sam-ling var Tamils Rehabilitation Organisation opført på USA'sterrorliste, Executive Order 13224, hvilket var en del af bag-grunden for, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Krimina-litet sigtede formanden og kassereren i foreningens danske af-deling og beslaglagde foreningens indestående på bankkonti.Vil ministeren i den forbindelse gøre rede for, om den nu op-givne sigtelse giver ministeren anledning til at overveje politi-ets og anklagemyndighedens ageren på baggrund af USA's ter-rorliste?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-gende udtalelse fra Rigsadvokaten, som ministeriet kan henholde sig til:”1. Som anført i besvarelsen af 29. maj 2008 af spørgsmål nr.623 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg har T.R.O. Dan-mark været mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 114 bom terrorfinansiering ved i perioden fra december 2004 ogfrem direkte eller indirekte at have tilvejebragt eller indsamletmidler eller direkte eller indirekte at have stillet midler til rå-dighed for en person, en gruppe eller en sammenslutning, derbegår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straffe-lovens § 114 eller § 114 a.Baggrunden for mistanken var, at der i 2006 blev fremsat be-skyldninger i danske medier om, at en indsamling iværksat afT.R.O. Danmark til fordel for tsunami-ofre på Sri Lanka reeltgik til De Tamilske Tigre, der den 29. maj 2006 blev optagetpå EU’s terrorliste.På den baggrund indledte Statsadvokaten for Særlig Økono-misk Kriminalitet (SØK) en efterforskning vedrørende denævnte beskyldninger og foretog den 20. november 2007 be-slaglæggelse af indeståender på konti tilhørende T.R.O. Dan-mark i medfør af retsplejelovens § 802, stk. 1. Efter denne be-stemmelse kan genstande, som en mistænkt har rådighed over,beslaglægges, såfremt den pågældende med rimelig grund ermistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentligpåtale, og der er grund til at antage, at genstanden bør konfi-skeres.Ved kendelse af 1. februar 2008 godkendte Københavns Byretbeslaglæggelsen. Københavns Byrets kendelse blev den 8.april 2008 stadfæstet af Østre Landsret under henvisning til op-lysningerne i sagen, herunder navnlig at T.R.O. Danmark siden2
den 17. november 2007 havde været optaget på den amerikan-ske terrorliste.Kendelsen blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse ind-bragt for Højesteret, der den 27. januar 2009 stadfæstede ken-delsen. I den forbindelse anførte Højesteret bl.a., at foreningenefter de foreliggende oplysninger om overførsel af penge fraforeningen til Sri Lanka med rimelig grund var mistænkt foroverførsel af penge til De Tamilske Tigre, der er optaget påEU’s liste over personer, grupper og enheder involveret i ter-rorhandlinger, og at foreningen derfor med rimelig grund varmistænkt for terrorfinansiering.På baggrund af de oplysninger, der var fremkommet under ef-terforskningen, blev to personer med tilknytning til T.R.O.Danmark i 2008 sigtet for overtrædelse af straffelovens § 114b.I de følgende år sendte SØK som led i efterforskningen enrække retsanmodninger til Sri Lanka, hvori man bl.a. anmode-de de sri lankanske myndigheder om at iværksætte efterforsk-ningsskridt med henblik på at spore de midler, der fra T.R.O.Danmark var overført til Sri Lanka.Efter omfattende efterforskning, herunder i Sri Lanka, blev sig-telserne i sagen i september 2012 opgivet under henvisning til,at anklagemyndigheden ikke forventede, at de sigtede ville bli-ve fundet skyldige i finansiering af terrorisme, jf. retsplejelo-vens § 721, stk. 1, nr. 2.

2.

For så vidt angår spørgsmålet om betydningen af, at en per-son eller en organisation bliver sat på en terrorliste, kan derhenvises til forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002, hvorbl.a. straffelovens § 114 om terrorisme og § 114 b om terrorfi-nansiering blev indsat i straffeloven.Som det fremgår af forarbejderne, herunder bl.a. justitsministe-rens besvarelser af spørgsmål nr. 83 og nr. 131 vedrørende lov-forslaget (L35), er retsvirkningen af, at en person eller organi-sation optages på EU’s terrorliste, at medlemsstaterne er for-pligtede til at indefryse disse personers og organisationers fi-nansielle midler.Det forhold, at EU sætter en person eller en organisation påEU’s terrorliste, eller at en organisation sættes på en nationalterrorliste i et andet land, indebærer imidlertid ikke automatisk,at dansk politi vil iværksætte efterforskning i forhold til f.eks.danske medlemmer af organisationen.
3
Det vil således være de danske myndigheder, der tager stillingtil, om der efter reglerne i retsplejeloven mv. er grundlag for atindlede efterforskning i Danmark.Hvis et andet land eller EU sætter en organisation på en terror-liste, kan dette imidlertid – sammenholdt med politiets eksiste-rende viden om organisationen – være tilstrækkeligt til, at poli-tiet af egen drift iværksætter en efterforskning af, om et straf-bart forhold er begået.Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at enorganisation er anført på EU’s terrorliste, under en straffesagikke i sig selv vil kunne anses som bevis for, at der er tale omen terrororganisation. Danske domstole skal således i sager omterrorfinansiering foretage en selvstændig prøvelse af, om derer tale om en organisation, der begår eller har til hensigt at be-gå handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a.Der kan i den forbindelse også henvises til f.eks. Højesteretsdom i den såkaldte T-shirtsag (U2009.1453H) vedrørende støt-te til organisationerne FARC og PFLP, der begge er opført påEU’s terrorliste, og hvor der var betydelig bevisførelse medhenblik på at belyse, om der var tale om organisationer, sombegår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straffe-lovens § 114 (terrorhandlinger), hvilket blev selvstændigt vur-deret af både byret, landsret og Højesteret.

3.

Som anført i afsnit 1 blev efterforskningen i sagen vedrø-rende T.R.O. Danmark iværksat i 2006 efter oplysninger ipressen om, at T.R.O. Danmark havde overført midler indsam-let til tsunami-ofre på Sri Lanka til De Tamilske Tigre, der imaj 2006 var blevet optaget på EU’s terrorliste. Højesterethenviste i sin kendelse om beslaglæggelse til, at De TamilskeTigre var optaget på EU’s terrorliste, og Højesteret tiltrådte, atT.R.O. Danmark med rimelig grund var mistænkt for terrorfi-nansiering.Det skal endvidere bemærkes, at politi og anklagemyndighedgenerelt er meget opmærksom på, at straffesager fremmes medden fornødne hurtighed, og det gælder naturligvis også i sagermed mistanke om terrorfinansiering. Det vil imidlertid nødven-digvis have indflydelse på sagsbehandlingstiden, hvis store de-le af efterforskningen – som det var tilfældet i sagen vedrøren-de T.R.O. Danmark – skal foregå i udlandet.På den anførte baggrund giver sagen vedrørende T.R.O. Dan-mark ikke i øvrigt Rigsadvokaten anledning til særlige overve-jelser vedrørende politiets og anklagemyndighedens be-handling af terrorfinansieringssager.”
4