Spørgsmål nr. 1195 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor det i forbindelse med an-søgning om fri proces efter retsplejelovens bestemmelser (jf.bekendtgørelse nr. 1084 af 22. november 2012 om fri proces),alene er indtægtsgrundlaget, der er afgørende for hvorvidt friproces bevilges? Vil ministeren i den forbindelse redegøre for,hvorfor formueforhold ikke spiller ind? Ville det ikke væremere hensigtsmæssigt at ændre reglerne sådan, at både ind-komsten og formuen indgik i vurderingen af, om der bør bevil-ges fri proces, herunder så skatteyderne ikke skal betale forformuende personers retssager, blot fordi disses indkomst lig-ger under de beløbsgrænser, der findes for at fri proces kan be-vilges?”

Svar:

1.

Retsplejelovens regler om fri proces (§§ 325-336) fik deres nuværendeudformning ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejelovenog forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces).Reglerne, der trådte i kraft den 1. januar 2007, bygger på Retsplejerådetsbetænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang tildomstolene).Fri proces gives til personer, der opfylder nogle nærmere angivne økono-miske kriterier og ikke har en forsikring, der dækker omkostninger ved sa-gen, hvis den pågældende skønnes at have rimelig grund til at føre proces,jf. retsplejelovens §§ 325 og 328, stk. 1, og bekendtgørelse nr.1084 af 22.november 2012 om fri proces.Ved afgørelsen af, om ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser forfri proces, anvendes et indtægtsgrundlag, der består af summen af den per-sonlige indkomst og kapitalindkomsten med tillæg af aktieindkomst ogCFC-indkomst, jf. bekendtgørelsens § 1. En eventuel formue indgår såle-des indirekte i form af afkast.Ved afgørelsen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces indgårbl.a. sagens betydning for ansøgeren, udsigten til, at ansøgeren vil få med-hold i sagen, sagsgenstandens størrelse, størrelsen af de forventede om-kostninger, og muligheden for at få sagen afgjort ved et administrativtnævn eller et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af økonomi- ogerhvervsministeren, jf. retsplejelovens § 328, stk. 2.2

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at når særlige grunde taler for det,kan en person få fri proces, selvom de almindelige betingelser i retspleje-lovens §§ 325 og 328 ikke er opfyldt. Dette gælder navnlig i sager, som eraf principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som harvæsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situati-on, jf. retsplejelovens § 329.Det er Civilstyrelsen, der behandler ansøgninger om fri proces efter rets-plejelovens §§ 328 og 329. Civilstyrelsens afslag på fri proces kan påkla-ges til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fåetmeddelelse om afslaget, jf. retsplejelovens § 328, stk. 5.

2.

Af forarbejderne til de gældende regler om fri proces fremgår det bl.a.,at Retsplejerådet i betænkning nr. 1436/2004, Reform af den civile retsple-je III, Adgang til domstolene, overvejede om ansøgerens formueforholdburde indgå direkte – og ikke kun indirekte i form af afkast af formuen – ivurderingen af, om de økonomiske betingelser for at få fri proces er op-fyldt. Retsplejerådet beskrev i den forbindelse en række problemstillingervedrørende forskellige formueaktiver, opgørelsen og registreringen heraf iforhold til at skabe et grundlag, hvor alle væsentlige formueaktiver med-regnes. Retsplejerådet anførte, at selvom det forekommer stødende, at per-soner med betydelig (likvid) formue kan opnå fri proces, meddeles fri pro-ces sjældent i sådanne tilfælde. Formue burde derfor ikke tillægges direktebetydning, da en formuegrænse kun vil have selvstændig betydning i etmindre antal sager. Denne begrænsede betydning medførte derfor samti-dig, at der er en ret snæver grænse for, hvor omfattende en administrationman med rimelighed kan kræve af både myndigheder og ansøgere medhenblik på opgørelsen af ansøgerens formue. Derimod fandt Retsplejerå-det, at ansøgerens formue bør tillægges direkte betydning ved rettens vur-dering af, om ansøgeren efter retssagens afslutning helt eller delvist skalrefundere statskassens udgifter til fri proces, jf. retsplejelovens § 332, stk.2. Der henvises til betænkningen side 361 ff, side 520 og lovforslag nr. L132 (Folketinget 2004-05).Det fremgår endvidere af forarbejderne til de gældende regler om fri pro-ces, at Justitsministeriet af de grunde, der var anført af Retsplejerådet, til-sluttede sig, at ansøgerens formue ikke burde indgå i de økonomiske be-tingelser for at få fri proces, men at reglen om, at retten ved sagens afslut-ning efter omstændighederne kan pålægge en part med fri proces helt ellerdelvis at refundere statskassens udgifter til den fri proces, burde gives etstørre anvendelsesområde, navnlig således, at der bl.a. skal tages hensyn3

Spørgsmål nr. 1195 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

Svar:

1.

2.

3.