REU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 1050: Spm. om baggrunden for, at kredse med mange trafikdræbte har relativt lave krav til antal sigtelser, mens kredsene med få trafikdræbte har relativt høje målkrav, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1050 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:”Ifølge opgørelser gengivet i artiklen ’Her falder bøderegnen’,bragt i BT 2. august 2013, har Midt- og Vestjyllands Politi-kreds været en af de trafikmæssigt farligste kredse at færdes ihidtil i år med fjorten trafikdræbte. Til sammenligning er femtrafikanter blevet dræbt i hovedstadens trafik i 2013. Alligevelligger kravet i det midt- og vestjyske kun på 13.850 sigtelserfor at overtræde hastighedsbegrænsningerne, mens Køben-havns Politi har et krav på 34.400 sigtelser. Nordsjællands Po-liti har det næsthøjeste bødekrav på 18.900 sigtelser, men kunfire trafikdræbte i år. Vil ministeren redegøre for, hvad bag-grunden er for at kredse med mange trafikdræbte har relativtlave krav til antal sigtelser, mens kredsene med få trafikdræbtehar relativt høje målkrav?”Svar:Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”1. Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiets færdselsind-sats har tre hovedformål. Indsatsen skal bidrage til:at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikkenat skabe tryghed blandt trafikanterneat understøtte en hensigtsmæssig trafikafvikling.Politiets færdselsindsats understøtter således Færdselssikkerheds-kommissionens nationale handlingsplan for 2013-2020, ”Hver ulyk-ke er én for meget – et fælles ansvar”, hvor kommissionen ud fra envurdering af indsatsernes effekt på de væsentligste trafiksikkerheds-problemer har udvalgt ti fokusområder, herunder for høj hastighed.I 2013 har Rigspolitiet i forhold til færdselsindsatsen valgt bl.a. atsætte særligt fokus på færdselsforseelser af trafikfarlig karakter ogsamtidig fastholde det hidtidige færdselsmæssige kontroltryk for atbidrage til færdselssikkerheden.Kontroltrykket rettet mod de såkaldte ”trafikfarlige forseelser” angi-ver politiets samlede indsats på færdselsområdet og omfatter en ræk-ke forskellige elementer. Det drejer sig bl.a. om hastighedskontrol-ler, herunder ved brug af ATK, indsatser mod spiritus- og nakotika-kørsel, overtrædelser af vigepligtsregler, brug af håndholdt mobilte-lefon under kørslen og kørsel uden sikkerhedssele.For at sikre en stærk færdselsindsats i 2013 har Rigspolitiet i kon-trakterne for politikredsene opstillet mål dels om, hvor mange timerATK-bilerne skal anvende, dels om at politikredsene skal levere enindsats, der som minimum resulterer i det antal sigtelser, som denenkelte politikreds i gennemsnit har leveret i perioden 2010-2012.

Dette har på landsplan resulteret i et krav om, at politikredsene skallevere en færdselsindsats rettet mod trafikfarlige forseelser, som ud-møntes i 182.000 sigtelser herfor.Kravet er fordelt ud på de enkelte politikredse baseret på, hvor man-ge sigtelser for trafikfarlige forseelser, den enkelte kreds i gennem-snit havde i perioden 2010-2012.Når der for Midt- og Vestjyllands Politi er fastsat et målkrav på13.850 sigtelser for trafikfarlige forseelser, hænger det således sam-men med, at det var det gennemsnitlige antal sigtelser for trafikfarli-ge forseelser i kredsen i 2010-2012.Den enkelte kreds kan opfylde kravet både ved indsatser rettet modhastighed, mod spirituskørsel, mod brug af håndholdt mobiltelefonunder kørslen og mod de andre trafikfarlige forseelser. Det kan oply-ses, at sigtelser for overtrædelse af hastighedsgrænserne på landsplanudgør ca. 30 pct. af sigtelserne for trafikfarlige forseelser.Når der som angivet i spørgsmålet ikke er nogen sammenhæng mel-lem antallet af trafikdræbte og kravet til politikredsenes indsats modtrafikfarlige forseelser, hænger det således sammen med, at der hi-storisk ikke har været nogen sammenhæng mellem antallet af sigtel-ser for at begå trafikfarlige forseelser og antallet af dræbte i trafikkeni hver enkelt kreds.Målkravet er fastsat for at sikre, at politiet som minimum oprethol-der det hidtidige kontroltryk i hele landet. Derimod er målet ikke op-stillet for at få de enkelte politikredse til at gøre en særlig indsats,f.eks. fordi der i en periode eller på særlige vejstrækninger har væretsærligt mange uheld.2.Rigspolitiet er i øjeblikket ved at færdiggøre en ny færdselsstrate-gi og ser i den forbindelse også på, hvordan målkravene på færdsels-området bør udformes fremover.Det er et centralt element i strategien, at politiet i de kommende årvil styrke analysearbejdet på færdselsområdet. Både centralt i Rigs-politiet og i de enkelte politikredse vil der blive arbejdet målrettetmed at etablere et analysebaseret grundlag for indsatsen, således atpolitiets kontrolarbejde fokuseres mod de vejstrækninger og de om-råder, hvor effekten er størst.Målstyringen skal understøtte den analysebaserede tilgang og inde-holde mål, som er så ”intelligente” som muligt og understøtter denlokale forankring af færdselssikkerhedsindsatsen.Rigspolitiet arbejder derfor i øjeblikket i samarbejde med politikred-sene bl.a. på forslag, som skal erstatte det hidtidige mål for antalletaf sigtelser for trafikfarlige forseelser med nye mål.For så vidt angår indsatsen mod hastighedsforseelser er en af de mu-ligheder, som i øjeblikket overvejes, om det vil være muligt at opstil-le egentlige effektmål om, at politiets indsats skal resultere i en lave-re gennemsnitshastighed på særligt farlige vejstrækninger eller vedudvalgte vejarbejder.3

På baggrund af bl.a. data fra Vejdirektoratet og politikredsenes egneanalyser er det således muligt at udpege vejstrækninger, hvor f.eks.antallet af hastighedsforseelser og antallet af ulykker indikerer behovfor en særlig indsats. Det vil også være muligt at etablere en ”påplads måling”, hvor gennemsnitshastigheden opgøres, før politietindleder en særlig indsats, ligesom det vil være muligt at opgøregennemsnitshastigheden undervejs i forløbet.På andre områder er det mere kompliceret at etablere nye og mere”intelligente” mål. Det gælder f.eks. indsatsen mod spirituskørsel,der som nævnt i dag indgår som en del af målet om, at politikredseneskal levere et antal sigtelser for trafikfarlige forseelser, som svarer tilgennemsnittet i 2010-2012.Her har Rigspolitiet bl.a. overvejet at erstatte det nuværende sigtel-sesmål med et mål om, at politikredsene skal levere en indsats sva-rende til et bestemt antal timer. Et sådant ”input-mål” er dog ikkenødvendigvis mere hensigtsmæssigt end et mål rettet mod antallet afsigtelser, bl.a. fordi det ikke sikrer fokus på, at timerne lægges såle-des, at der opnås maksimalt færdselssikkerhedsmæssigt udbytte afindsatsen.Rigspolitiet arbejder således videre med en række forskellige mulig-heder for videreudvikling af målstyringen på færdselsområdet. Rigs-politiet forventer, at der allerede i kontrakterne for 2014 vil blive fo-retaget ændringer i målformuleringen, men det er endnu for tidligt atsige noget om, præcis hvordan målene vil blive udformet. Forhand-lingerne om de nye kontrakter for politikredsene er indledt i begyn-delsen af oktober måned.”

Som det fremgår, er Rigspolitiet for tiden ved at overveje, hvordan mål-kravene for politikredsene på færdselsområdet fremover bør være udfor-met, så målene er så ”intelligente” som muligt og understøtter den lokaleforankring af færdselssikkerheden.For så vidt angår hastighedsforseelser overvejes det således, om det er mu-ligt at opstille egentlige effektmål om, at politiets indsats skal resultere i enlavere gennemsnitshastighed på særligt farlige vejstrækninger eller vedudvalgte vejarbejder. Det er Justitsministeriets umiddelbare opfattelse, atsådanne mål vil kunne medvirke til at sikre, at politiets indsats på områdetfår mærkbar effekt for færdselssikkerheden.I forhold til andre dele af politiets indsats på færdselsområdet er det somanført af Rigspolitiet mere kompliceret at etablere nye og mere ”intelligen-te” mål. I forlængelse af ovenstående har Rigspolitiet således også oplyst,at de omtalte forhandlinger om de nye kontrakter for politikredsene peger iretning af, at det vil være rigtigst i 2014 at fastholde sigtelsesantal som etaf målkravene.4