Besvarelse af spørgsmål 1041 alm. del stillet af Retsudvalget den 7.

august 2013 efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Spørgsmål:

Kan ministeren oplyse, om man i forbindelse med indførelsen af reglernei selskabsloven om fremgangsmåden ved tvangsopløsning af selskaberhar overvejet, hvorvidt skifteretten i henhold til selskabslovens § 227 kantage stilling til omfanget af de salæromkostninger til likvidator, som på-løber under selskabets likvidation, såfremt selskabets aktionæ-rer/anpartshavere ikke vil godkende størrelsen heraf? Vil ministeren, der-som man ikke tidligere har taget stilling dertil, oplyse, hvilken holdningministeriet har til spørgsmålet? Ministeren bedes herunder redegøre for,om skifterettens kompetence eventuelt er anderledes, hvis selskabet visersig at være insolvent, og omkostningerne derfor skal dækkes af statskas-sen, end hvis selskabet er solvent? Kan ministeren i givet fald begrundeen sådan forskel?

Svar:

Med selskabsloven fra 2009 videreførte § 227 den gældende retstilstandvedrørende Erhvervsstyrelsens beslutning om at oversende et kapitalsel-skab (aktie- eller anpartsselskab) til tvangsopløsning.Der er således taleom en bestemmelse, som har været gældende i aktieselskabsloven siden1973.Som noget nyt indførtes i 2009desuden mulighed for skifteretten tilat udnævne en revisor i et selskab under tvangsopløsning.Det bemærkes,at tvangsopløsning af et kapitalselskab er uafhængigt af, om det pågæl-dende selskab måtte være solvent eller insolvent.Erhvervsstyrelsen oplyser, at salæromkostninger til likvidator i forbindel-se med tvangsopløsning af et selskab ikke blev overvejet under udvalgs-arbejdet i forbindelse med indførelsen af selskabsloven. Det indgik derforheller ikke i det efterfølgende lovforslag.Erhvervsstyrelsen er ikke efterfølgende blevet gjort bekendt med, at derskulle være problemer med størrelsen af likvidators salær. Det kan i denforbindelse nævnes, at selskabsloven netop er blevet evalueret, og der harsom led i denne evaluering ligeledes ikke været bemærkninger omkringdette forhold.Selskabsloven regulerer selskabsretlige forhold, herunder skifterettensmulighed for at udpege en likvidator, der i tvangsopløsningsperiodenagerer som ledelse i selskabet. Lovens bestemmelser om likvidation fin-der anvendelse, dog således at skifteretten eller en eventuelt udpeget li-

kvidator træffer afgørelser i selskabets forhold. Det følger bl.a. af likvida-tionsbestemmelserne i selskabsloven, at lovens bestemmelser om et sel-skabs ledelse med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på likvida-tor. Det gælder efter disse bestemmelser, at vederlaget til medlemmer afet kapitalselskabs ledelse ikke må overstige, hvad der anses for sædvan-ligt efter hvervets art og omfang, samt hvad der anses for forsvarligt iforhold til selskabets økonomiske stilling.Det er vurderingen, at disseforhold også må tages i betragtning i forhold til en likvidators salærom-kostninger i forbindelse med en tvangsopløsning. En endelig afgørelse vildog henhøre under domstolene.Set i lyset af selskabslovens gældende bestemmelser om tvangsopløsning,herunder bestemmelser om likvidation og ledelse, harsalæromkostningertil en skifteretsudnævnt likvidator i et selskab under tvangsopløsning hid-til ikke været anset for at være et forhold, der skulle reguleres særskilt iselskabsloven. Der er derfor heller ikke bestemmelser i selskabsloven om,at salæret til en skifteretsudnævnt likvidator i et selskab under tvangsop-løsning skal godkendes af kapitalejerne. Der er dog intet til hinder for atoptage godkendelse af likvidators salæromkostninger som et punkt pådagsordenen for et selskabs generalforsamling, hvis ejerkredsens god-kendelse ønskes.Finder en aktionær eller en anpartshaver, at salæromkostningerne til li-kvidator ikke svarer til det udførte arbejde, vil den pågældende kunneanlægge et civilt søgsmål mod likvidator.