Spørgsmål nr. 1040 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener ministeren, at vilkårene og procedurerne for prøveløs-ladelse er rimelige, når for eksempel den såkaldte ”stadion-morder” efter fem års fængsel prøveløslades og efterfølgendebegår vold under prøveløsladelsen?”

Svar:

1.

Efter straffelovens § 38, stk. 1, kan løsladelse på prøve finde sted, når totredjedele af straffen, dog mindst 2 måneder, er udstået. Hvis der meddelesafslag på prøveløsladelse, når to tredjedele af straffen er udstået, men be-tingelserne for prøveløsladelse opfyldes på et senere tidspunkt under afso-ningen, vil der på dette efterfølgende tidspunkt kunne meddeles tilladelsetil prøveløsladelse. Prøveløsladelse er forudsat som et regelmæssigt led ifuldbyrdelse af fængselsstraffe på 2 måneder og derover.Ifølge straffelovens § 38, stk. 4, er det en forudsætning for løsladelse påprøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sik-ret den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at denpågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fast-sættes.At den dømtes forhold ikke må gøre prøveløsladelsen utilrådelig betyder,at der ikke må foreligge en væsentlig risiko for recidiv til ikke bagatelagtigkriminalitet, som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn af kriminal-forsorgen og eventuelle særvilkår.Om kriminaliteten kan betragtes som bagatelagtig beror på en konkret vur-dering. I denne vurdering indgår kriminalitetens art, tidligere kriminalitetog den indsattes personlige forhold. Længden af den straf, som kan idøm-mes, vil ikke i sig selv være afgørende for, om kriminaliteten kan betragtessom bagatelagtig, men vil sammen med kriminalitetens art være et mo-ment, der indgår i vurderingen. Det bemærkes, at voldskriminalitet, uansetstraffens længde, ikke betragtes som bagatelagtig kriminalitet.Afgørelse om prøveløsladelse træffes efter en konkret og individuel vurde-ring af den dømtes forhold. I denne vurdering lægges der særlig vægt påblandt andet antallet af tidligere løsladelser og betingede domme. Der skalendvidere bl.a. lægges særlig vægt på den indsattes forhold under tidligeretilsynsperioder, herunder om den indsatte er recidiveret hurtigt efter densidste løsladelse.2

For unge indsatte (under 21 år) vil prøveløsladelse kunne komme på tale,uanset at en samlet vurdering af de øvrige nævnte momenter taler herimod.Kriminalitetens art vil have en vis betydning for bedømmelsen af risikoenfor ny kriminalitet. Risikoen for tilbagefald til personfarlig kriminalitet vilmed større vægt tale imod prøveløsladelse end risikoen for tilbagefald til(ikke professionel) berigelseskriminalitet. Det indebærer som udgangs-punkt en skærpet vurdering af indsatte, der er dømt for personfarlig krimi-nalitet.Den indsattes forhold under afsoningen skal endvidere tillægges vægt i detomfang, disse kan give anledning til at formode, at der er risiko for recidivtil fornyet kriminalitet. Dette kan eksempelvis være oplysninger om nykriminalitet under afsoningen, stofmisbrug, misbrug af udgang og eventu-elle undvigelser.Prøveløsladelse betinges altid af, at den dømte i en nærmere bestemt peri-ode, typisk 2 år, ikke begår strafbart forhold. Der kan herudover efter enkonkret vurdering fastsættes vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen, typisk i1 år, og eventuelle særvilkår, f.eks. vilkår om behandling mod misbrug afalkohol eller euforiserende stoffer.Vilkår om tilsyn og særvilkår skal fastsættes under hensyn til den indsattesindividuelle forhold med henblik på at støtte den dømtes indsats for enkriminalitets- og misbrugsfri tilværelse.Hvis den prøveløsladte unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af sær-vilkår, skal kriminalforsorgen træffe foranstaltninger med henblik på atgenetablere tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkår. Såfremt vilkårs-overtrædelsen må antages at medføre en nærliggende risiko for kriminali-tet, vil det blive overvejet, om den pågældende skal genindsættes til udstå-else af reststraffen. I den forbindelse bemærkes, at hvis den prøveløsladtealene overtræder vilkåret om straffrit liv ved at begå ny kriminalitet, er detikke kriminalforsorgen, som skal skride ind. Derimod kan retten i medføraf straffelovens § 40, stk. 1, bestemme, at den prøveløsladte idømmes enfællesstraf, der omfatter både de(t) nye kriminelle forhold og reststraffenfra prøveløsladelsen.

2.

Afgørelse om prøveløsladelse er, som det fremgår, en skønsmæssig af-gørelse og forudsætter, at det senest på det tidspunkt, hvor prøveløsladelseskal ske, vurderes, at der ikke foreligger en væsentlig risiko for ny ikke3

bagatelagtig kriminalitet, der ikke kan begrænses af tilsyn og eventuellesærvilkår.Der vil, på trods af at der foretages en sådan konkret vurdering i hver en-kelt sag, desværre ikke kunne udstedes en absolut garanti for, at en indsat,der er blevet prøveløsladt, ikke på ny begår kriminalitet. I sådanne tilfældevil den prøveløsladte som nævnt imidlertid kunne risikere ikke blot enstraf for den nye kriminalitet, men også at skulle afsone resten af den straf,der henstår fra den tidligere dom.Prøveløsladelse er et godt kriminalpolitisk instrument, der kan medvirke tilat resocialisere den indsatte. Prøveløsladelse giver således mulighed for atstøtte og kontrollere den indsatte efter løsladelsen ved hjælp af tilsyn ogeventuelle særvilkår. Dette er der ikke mulighed for, hvis løsladelse førstsker ved endt straf, idet man da ikke har mulighed for at knytte betingelsertil løsladelsen.Endvidere vil reststraffen udgøre en straftrussel, der kan motivere den løs-ladte til at overholde tilsynets forskrifter og vilkår og dermed medvirke tilat afholde den prøveløsladte fra at begå ny kriminalitet.Det er min opfattelse, at den sag, der henvises til i spørgsmålet, ikke giveranledning til at ændre i de eksisterende regler mv. vedrørende prøveløsla-delse. Der henvises i den forbindelse til den samtidige besvarelse afspørgsmål nr. 1039 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.