Spørgsmål nr. 1020 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for politiets måltal og de deraf føl-gende bonusordninger for politidirektørerne. Vil ministeren påbaggrund af de uhensigtsmæssige konsekvenser, der har vistsig, gennemføre et servicetjek af måltallene og eventuelt indfø-re nye mål, der inkluderer borgernes tilfredshed med politietsamt mål om det præventive arbejde?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”Rigspolitiet har til brug for Justitsministeriets anmodningsamt under henvisning til, at der i løbet af sommeren har væretrejst kritik i medierne af politiets brug af måltal og direktør-kontrakter, fundet anledning til mere faktuelt og sammenhæn-gende at redegøre for mål- og resultatstyringen i politiet.Helt indledningsvis skal Rigspolitiet oplyse, at der som led igennemførelsen af politireformen blev indført kontraktstyring ipolitiet og anklagemyndigheden. Siden 2007 er der såledesindgået årlige kontrakter mellem Rigspolitiet og politikredse-ne. Herudover er der indgået årlige kontrakter mellem Justits-ministeriet og rigspolitichefen. Til disse kontrakter, som er ud-arbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retnings-linier, er der tilknyttet resultatløn til henholdsvis politidirektø-rerne og rigspolitichefen.Den konkrete størrelse af resultatlønnen afhænger af målopfyl-delsen i den enkelte politikreds. Det skal dog i den forbindelseoplyses, at rigspolitichefen og politidirektørerne maksimalt kanopnå en resultatløn på henholdsvis kr. 100.000 og kr. 80.000(bortset fra politidirektøren for Bornholms Politi, der kan opnåkr. 30.000 i resultatløn).Vedrørende indførelsen af kontraktstyring i politiet henvisesder til pkt. 3.2.1.5. i de almindelige bemærkninger til L 168Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige an-dre love. (Politi- og domstolsreform), der blev vedtaget af etbredt flertal i Folketinget, som lov nr. 538 af 8. juni 2006, hvorder er anført følgende:”Justitsministeriet indgår direktørkontrakter med både rigspo-litichefen og rigsadvokaten, der på grundlag heraf udarbejderog indgår en fælles resultatkontrakt med hver af de 12 politidi-rektører med mål- og resultatkrav vedrørende både politi- oganklagevirksomhed i politikredsen,…”2

Herudover kan det oplyses, at der i politiets og anklagemyn-dighedens flerårsaftale for 2007-2010, der blev indgået af etbredt flertal i Folketinget, var fastsat følgende krav:”Til at understøtte opstillingen af mål og resultatkrav for poli-tikredsene anvendes resultatevalueringssystemet PRES og re-sultatkontrakter. De opstillede mål skal bl.a. omfatte krav tilpolitikredsenes indsats på de særligt prioriterede kriminali-tetsområder og til politiets respons- og sagsbehandlingstidermv. generelt”.Størsteparten af målfastlæggelsen for politiets opgavevareta-gelse sker i dag i politikredsenes resultatkontrakter. Fastlæg-gelsen af de operative mål tager udgangspunkt i flerårsaftalenfor politiet og anklagemyndigheden for 2012-15, den overord-nede strategi for politiet og anklagemyndigheden for 2011-15og den årligt udarbejdede nationale strategiplan for politietsoperative indsats samt det aktuelle trusselsbillede i politikred-sene. Det skal understreges, at fastlæggelsen af den nationaleoperative strategiplan primært er baseret på operative analyserog politifaglige vurderinger.I de senere år er der foretaget en række grundlæggende æn-dringer af mål- og resultatstyringen i politiet med henblik på atforbedre og forenkle styringen. Disse ændringer er dels initie-ret af politiet selv og dels af de Rigsrevisionsundersøgelser ogbudgetanalyser mv., som løbende foretages af politiets opga-vevaretagelse og styring.Forbedringerne har blandt andet medført, at der er sat en klare-re og mere langsigtet retning for politiets opgavevaretagelse,da der er fastlagt en strategi for politiet og anklagemyndighe-den for 2011-15. Samtidig er den tidligere meget centrale ogdetaljerede styring af politikredsenes økonomi- og opgavevare-tagelse afløst af en styringsform, der sikrer et stort lokalt råde-rum til politikredsene.Disse forbedringer er sket samtidig med, at politiet i de senestefinanslovsaftaler har fået større fleksibilitet til både at tilrette-lægge opgavevaretagelsen og disponere bevillingerne. De se-neste aftaler indeholder således – i modsætning til de forudgå-ende aftaler – kun ganske få helt overordnede mål, der primærtdrejer sig om bekæmpelsen af henholdsvis indbrudskriminali-tet, rocker- og bandekriminalitet og kriminaliteten i de særligtudsatte boligområder. Disse overordnede mål udmøntes pri-mært i resultatkontrakterne for politiet.Som led i forbedringen af mål- og resultatstyringen i politiet erder ligeledes foretaget en videreudvikling af politiets og an-klagemyndighedens kontraktkoncept, som understøtter, at må-3

lene i politikredsenes resultatkontrakter i højere grad kobles tilden lokale kriminalitetsbekæmpelse, og at de fokuserer på, atindsatserne skal give resultater. Det kan eksempelvis være iform af færre anmeldelser om indbrud i privat beboelse, ellerat der rejses flere sigtelser for indbrudskriminalitet. Rigspoliti-et skal i den forbindelse oplyse, at der kun fastsættes ganske fåmål i disse kontrakter med henblik på at give politikredseneden størst mulige fleksibilitet til at sætte ind over for de lokalekriminalitetsproblemer, og for at undgå detailstyring. Resultat-kontrakterne indeholder således typisk kun 8 til 9 mål, der ale-ne dækker de højest prioriterede opgaver i både politiet og an-klagemyndigheden, herunder også administrative mål.Herudover er forhandlingsprocessen mellem Rigspolitiet,Rigsadvokaten og politikredsene blevet strømlinet. Det harblandt andet medført, at samtlige kontrakter for 2013 blev ind-gået inden udgangen af 2012. Således har målene været påplads ved årets begyndelse, så de har kunnet indgå i politikred-senes samlede planlægning for 2013.Det bemærkes i den forbindelse, at politiets og anklagemyn-dighedens kontraktkoncept er fleksibelt og åbner mulighed for,at der i kontraktperioden kan ske en genforhandling af målene,hvis omverdensforholdene, herunder trusselsbilledet, ændres.De trusselsvurderinger, der blev foretaget ultimo 2012, pegedepå, at der var behov for at udvide rocker- og bandeindsatsen, såden udover de registrerede medlemmer også fokuserer på depersoner, der understøtter rockerne og bandernes virksomhed.Denne udvidelse blev afspejlet i målopstillingen i såvel helepolitiets kontrakt som kontrakterne med politikredsene for2013.Som led i forbedringen af kontraktkonceptet har Rigspolitiethaft fokus på, at der også skal tilskyndes til fastsættelse af kri-minalpræventive mål. I forlængelse heraf har flere politikredsei 2013 fastsat lokale mål, der har en præventiv karakter. Detkan eksempelvis være mål, der er rettet mod utryghed i natteli-vet, utryghedsskabende knallertkørsel mv. eller overgreb modbørn i hjemmet.Herudover har Rigspolitiet afsat en pulje på 50 mio. kr. årligt i2012 og 2013 til en ekstraordinær indsats mod rocker- og ban-demiljøets ”rekrutteringsbaser” i de særligt udsatte boligområ-der, hvor indsatser med en kriminalpræventiv karakter er ble-vet prioriteret.Endvidere er der i resultatkontrakterne for 2013 opstillet et 3-årigt mål vedrørende bekæmpelsen af indbrud i privat beboel-se, der blandt andet skal tilskynde politikredsene til at iværk-sætte mere langsigtede kriminalpræventive indsatser.4

Endelig er der i kontrakterne fastsat mål for politiets færdsels-indsats, der er rettet mod automatisk trafikkontrol (ATK) ogantallet af rejste sigtelser for trafikfarlige færdselsforseelser.For så vidt angår målkravet for politiets ATK-indsats skal detoplyses, at kravet alene vedrører kontroltrykket i form af antal-let af kontroltimer. Der er således ikke opstillet et krav i kon-trakterne om, at der skal udstedes et bestemt antal bøder. Detfastsatte målkrav er således ikke en hindring for, at kontroller-ne kan foretages der, hvor det giver størst færdselssikkerheds-mæssig effekt. Det skal bemærkes, at de ATK-sigtelser dermedfører klip i kørekortet eller omhandler manglende brug afsikkerhedssele er indeholdt i de trafikfarlige færdselsforseelser,jf. næste afsnit.De trafikfarlige færdselsforseelser er udvalgt på baggrund af enpolitifaglig vurdering af, hvilke forseelser der har en væsentligindflydelse på antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken,idet der fortsat er mange trafikanter, der foretager disse forse-elser med stor fare for trafiksikkerheden. Det er derfor efterRigspolitiets opfattelse vigtigt, at der fortsat er et generelt højtkontroltryk på vejene.I forhold til politiets brug af borgertilfredshedsundersøgelserskal det oplyses, at analyseinstituttet Reputation Institute årligtudarbejder såkaldte omdømmeanalyser af offentlige organisa-tioner, hvori politiet indgår.Disse analyser viser generelt, at politiet er blandt de bedste or-ganisationer målt på omdømme.Både Rigspolitiet og politikredsene følger nøje resultaterne afdisse analyser og øvrige borgerundersøgelser, herunder demsom blev foretaget af Københavns Universitet i forbindelsemed evalueringen af politireformen.I de tilfælde, hvor resultaterne af omdømmeanalyserne og an-dre undersøgelser giver anledning til opfølgning, overvejerRigspolitiet om det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte målfor disse indsatser i kontrakterne. Eksempelvis har de udfor-dringer i forhold til nærhed og synlighed, som evaluering afpolitireformen pegede på, betydet, at der i kontrakterne erkommet et stærkere fokus på fastlæggelsen af lokale mål, somer rettet mod den kriminalitet, der lokalt generer borgernemest. På den baggrund indeholder kontrakterne nu både natio-nale og lokale mål.Sammenfattende er der i dag et stærkt fokus på at tilskynde po-litikredsene til at fastsætte mål for det kriminalpræventive ar-5

bejde, ligesom Rigspolitiet nøje følger op på politiets omdøm-me, herunder tilliden til og tilfredsheden med politiet.Herudover har forbedringen af mål- og resultatstyringen bety-det, at politikredsene i dag har et stort råderum til at målrettederes ressourcer mod de lokale administrative og operative ud-fordringer. De forholdsvis mange og detaljerede målkrav, dertidligere regulerede politiets opgavevaretagelse, er erstattet affå landsdækkende mål og lokale strategiske mål, der er udpegetaf den enkelte politikreds.Det er efter Rigspolitiets opfattelse vigtigt, at politiet fastsættermål, der sikrer et stærkt fokus på de højest prioriterede områ-der, men det er samtidigt væsentligt, at antallet af mål begræn-ses, og at de operative mål baseres på politifaglige vurderingerog analyser af det aktuelle trusselsbillede. Hertil kommer, atmålene primært skal være rettet mod at bekæmpe og forebyggekriminalitet, skabe tryghed og forhindre uro og ikke som tidli-gere primært fokusere snævert og detaljeret på ressourcean-vendelsen på forskellige opgaveområder.For så vidt angår kvaliteten i politiets mål- og resultatstyring,skal det oplyses, at Rigsrevisionen i forbindelse med sin revi-sion af målopstilling og -rapportering i politiets og anklage-myndighedens årsrapport for 2012 fra juni 2013 anførte føl-gende:Målene i rigspolitichefens og rigsadvokatens direktørkon-trakter med Justitsministeriet har udgjort et godt grundlagfor mål og resultatstyringen af politiet og anklagemyndig-heden i 2012.Der er god sammenhæng mellem målene i den politiskeaftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi i2012-2015, direktørkontrakterne og årsrapporten, ligesommålene i direktørkontrakterne afspejler den faktiske sty-ring, der foregår i politiet og anklagemyndigheden.Kvaliteten af data til brug for ledelsesinformation og må-ling af resultatopfyldelse bliver sikret ved, at data hentesfra systemer, der allerede anvendes i den løbende sagssty-ring og styring af aktiviteterne i politiet og anklagemyn-digheden i øvrigt.

alene ses som et spørgsmål om at sikre, at politidirektøren fårudbetaling af sin resultatløn.Med henblik på at sikre en bedre forankring af mål- og resul-tatstyringen blandt alle medarbejdere i hele politiet, har Rigs-politiet særligt fokus på at sikre en klarere kommunikation tilmedarbejderne om baggrunden og formålene med de fastsattemåltal. En mere klar kommunikation og dialog skal sikre enbedre forståelse af, hvorfor og hvordan medarbejderen i dag-ligdagen kan bidrage til realisering af de højest prioriteredemål for den enkelte politikreds og dermed en mere effektiv ek-sekvering af de prioriterede mål. I den forbindelse overvejerRigspolitiet blandt andet, hvordan resultatkontrakterne kan ud-formes, så udmøntningen af resultatlønnen sker efter en pas-sende helhedsorienteret vurdering. For så vidt angår sidstnævn-te vil der blive lagt vægt på at se politikredsens og dens ledel-ses indsats i et helhedsperspektiv, som også omfatter andreforhold end de konkrete politioperative målsætninger.”Som jeg også tilkendegav i min besvarelse af 10. januar 2013 af spørgsmålnr. 302 (Alm.del) fra Folketingets Retsudvalg er det generelt min opfattel-se, at det er af stor betydning for den offentlige sektors effektivitet og ud-vikling, at arbejdet foregår på baggrund af klare målsætninger, ligesom deter vigtigt for offentligheden, at den offentlige sektor kan dokumentere deresultater, den skaber. Jeg finder således, at mål- og resultatstyring indgårsom en naturlig del af de grundvilkår, der skal gælde for en moderne of-fentlig sektor. Det gælder naturligvis også på politiets område.Samtidig er det selvfølgelig klart, at opfyldelse af resultatkrav ikke skalvære et mål i sig selv uden nogen kobling til det overordnede formål, derligger bag resultatkravet. Resultatkrav og opfyldelse heraf skal give me-ning i virkelighedens verden. Som det også fremgår af Rigspolitiets udta-lelse er der i flere politikredse lokalt fastsatte mål, der har en præventiv ka-rakter, ligesom der hos Rigspolitiet og politiets ledelse i øvrigt er et løben-de fokus på politiets måltal og på brugertilfredshed. Jeg finder derfor somRigspolitiet ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for grundlæg-gende ændringer af politiets mål- og resultatstyring.