Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del
Offentligt
Udlændingeafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:
17. september 2013Kontoret for Humanitærtophold og udsendelserSagsbeh: Dorthe Lønberg KaniaSagsnr.: 2013-0030-1576Dok.:850622
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1006 (Alm.del), somFolketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. juli 2013.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Kristian PihlLorentzen (V).
Morten Bødskov/Pernille Breinholdt Mikkelsen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 1006 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, om de danske myndigheder i efter-levelsen af de internationale konventioner udnytter alle mulig-heder for en stram fortolkning, så flest mulige udvisningsdøm-te kan hjemsendes frem for at blive bevilget tålt ophold i Dan-mark? Ministeren bedes endvidere oplyse, om den danske ef-terlevelse af konventionerne ligger på linje med de lande, vinormalt sammenligner os med?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Flygtningenævnet, der har oplyst følgende:”For så vidt angår Flygtningenævnets praksis vedrørende ud-lændingelovens § 31 og refoulementsforbuddet kan nærmerehenvises til Flygtningenævnets formandskabs beretninger, se-nest 21. beretning (2012), afsnit 6.2. Det følger heraf:Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en udlændingikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikererdødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig el-ler nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingenikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Bestem-melsen er gældende for enhver udlænding, og forbuddet modudsendelse er absolut. Ved anvendelsen af bestemmelsen skalblandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolspraksis på området efterleves.Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding,der er omfattet af udlændingelovens 7, stk. 1, ikke må udsendestil et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de iflygtningekonventionen artikel 1 A nævnte grunde, eller hvorudlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådantland. Dette gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig grundmå anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvis udlændin-gen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betrag-tes som en fare for samfundet, jf. dog stk. 1. Beskyttelsen efterudlændingelovens § 31, stk. 2, er således ikke – i modsætning tilbeskyttelsen efter § 31, stk. 1 – absolut.Udlændingelovens § 31 blev ændret ved lov nr. 362 af 6. juni2002. For en nærmere gennemgang af ændringen henvises tilFlygtningenævnets formandskabs 11. beretning (2002), afsnit4.4.4, side 75ff., og afsnit 8.2, side 277f.Det følger af udlændingelovens § 32 a, at en afgørelse om afslagpå asyl skal være ledsaget af en afgørelse om, hvorvidt udlæn-2
dingen efter udlændingelovens § 31 kan udsendes, hvis ved-kommende ikke udrejser frivilligt.”
3