Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. NST-4401-00169Den 19. november 2012
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 25. oktober 2012 stillet følgende spørgsmål nr. 53 (alm.del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Juel Jensen (V).
Spørgsmål nr. 53 (alm. del)
Hvad er årsagen til, at man ikke sætter alt ind for at komme rotteproblemerne til livs, når vinu ved, at rotter koster samfundet milliarder hvert år?Svar
1. juli i år trådte bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om forebyggelse og bekæmpelse afrotter i kraft.Samlet set øger den nye bekendtgørelse kommunernes muligheder for at styrke bådeforebyggelses- og bekæmpelsesindsatsen mod rotterne i vores samfund.Kommunerne skal fremover udarbejde handlingsplaner, der skal indeholde de overordnedemål for rottebekæmpelsen i kommunen samt konkret beskrive tiltagene til opnåelse afmålene. I handlingsplanen skal kommunerne, hvor det er relevant, beskrive særligeindsatsområder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Det kan f.eks. være påhavnearealer, i landzone eller på fødevarevirksomheder.Som noget helt nyt skal kommunerne nu også forholde sig til rotterne i kloakkerne, idet desom grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt, på eksisterende kommunaleskoler, plejehjem og daginstitutioner skal opsætte rottespærrer på kloakledningerne.Forpligtelsen til at opsætte rottespærrer gælder også på hospitaler, når der er opnåettilladelse fra grundejeren. Tilsvarende gælder ved byggemodning af de pågældende områder.Opsætning af rottespærrer skal desuden fremgå af kommunens handlingsplan.Med henblik på at forsinke rotternes resistensudvikling mod de kemiske bekæmpelsesmidlerpålægger bekendtgørelsen kommunerne at følge Naturstyrelsens resistensstrategi, hvilketindebærer, at kommunen ved bekæmpelse af rotter med kemiske bekæmpelsesmidler skalanvende det kemiske middel med det svageste aktivstof først.I landzoner skal kommunerne nu foretage et mere intensivt og målrettet tilsyn medejendomme med rotter, mens ejendomme uden rotter modtager et mere ekstensivt tilsyn.Det giver for det første store kommunale besparelser på tilsynet i landzoner, somkommunerne så kan anvende på andre initiativer på rotteområdet, f.eks. udarbejdelse afhandlingsplan og investering i rottespærrer. For det andet forventes den nye landzonemodelmed tiden at give færre rotter i landzoneområderne end i dag.For så vidt angår spørgsmålets præmis vedrørende de udgifter, som rotter koster samfundet,henvises til mit svar på spørgsmål 50 (alm. del).Ida Auken
/
Thorbjørn Fangel
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
