Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. NST-4601-0031826. september 2013
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 4. september 2013 stillet følgende spørgsmålnr. 468 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraBrian Mikkelsen (KF).
Spørgsmål nr. 468 (alm. del)
Med "Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold" vedtogFolketinget at oprette nye selvstændige selskaber bl.a. vedr. spildevand. Der står iloven bl.a., at spildevandsforsyningsaktivitet omfatter "Transport, behandling ellerafledning af spildevand mod betaling”. Det fremgår samtidig, at kommunernefortsat er myndighed. Er ministeren enig i, at loven kan skabe uklarhed vedoverdragelse af myndighedsopgaven, og at man ikke i loven har præciseret, om enverserende retssag, der f.eks. vedrører kommunens manglende tilslutning af enborgers stikledning til hovedkloakken, midt under retssagen må flyttes frakommunen til et nystiftet spildevandsselskab? Og vil ministeren i bekræftende faldsørge for at loven præciseres?Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som har oplyst følgende:”Det fremgår klart af vandsektorloven (lov om vandsektorens organisering ogøkonomiske forhold), at de brugerfinansierede spildevandsaktiviteter skal væreadskilt fra den skattefinansierede myndighedsudøvelse.Helt generelt kan der ikke ske overdragelse af myndighedsopgaver til privateselskaber, hvilket også gælder spildevandsforsyningsselskaber. Beskrivelsen afkommunernes myndighedsansvar på spildevandsområdet fremgår hovedsagligt afmiljøbeskyttelsesloven og af spildevandsbekendtgørelsen.De rette parter i en retssag ved domstolene, herunder evt. spørgsmål omoverdragelse/overgang af rettigheder og pligter – det vil sige succession – følger ilighed med anden forsyningslovgivning ikke af vandsektorlovgivningen, men bl.a.af domstolspraksis.”Jeg finder på den baggrund ikke, at der er behov for at præcisere vandsektorloven.
Ida Auken
/
Thorbjørn Fangel
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk