Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
9. april 2014
Folketingets Miljøudvalg har den 31. juli 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 437 til forsvars-
ministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra per Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 437:
”Ministeren bedes referere og kommentere de vurderinger af mulighederne for at rydde op
efter en større olieulykke i Arktisk område, som er fremsat af Kai Sørensen og Sigurd Solem
i artiklerne ”Eksperterne har talt: Dansk olieberedskab er værdiløst” og ”Olieekspert: Stop
de forrykte olieboringer” i Metroxpress 25. og 26. juni 2013.”
Svar:
Den 11. oktober 2013 besvarede jeg spørgsmålet foreløbigt, idet jeg oplyste, at der er
iværksat et afklarende arbejde vedrørende myndighedskompetencerne i relation til havmil-
jøområdet i Grønland og som følge heraf, har det ikke været muligt for Forsvarsministeriet
at besvare spørgsmålet inden for fristen. Endvidere fremgik det af besvarelsen, at det er
forventningen, at arbejdet vil være afsluttet primo 2014, hvorefter udvalgsspørgsmålet vil
kunne besvares endeligt.
Det afklarende arbejde vedrørende myndighedskompetencerne i relation til havmiljøområdet
i Grønland pågår fortsat.
Når arbejdet er afsluttet, vil jeg fremsende en endelig besvarelse af udvalgsspørgsmålet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200