MIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om fremsendelse af den foreløbige rapport vedr. udvinding og eksport af grønlandsk uran, til udenrigsministeren

Indhold1. Uran og minedrift............................................................................................................................ 41.1.1.2.2.2.1.2.2.2.3.Urans anvendelsesformer ........................................................................................................ 4Fra uranforekomst til yellow-cake – de generelle processer............................................... 5Ikke-spredning og eksportkontrol.......................................................................................... 6Rapportering og sikkerhedsforanstaltninger (Safeguards) .................................................. 7Eksportkontrol.......................................................................................................................... 9FN-sanktioner og våbenembargoer................................................................................ 9Sikkerhedsrådsresolution 1540 (2004) ......................................................................... 10Nuclear Suppliers Group (NSG) .................................................................................. 10Zangger komiteen ........................................................................................................... 11EU-regulering .................................................................................................................. 12IAEA’s sikkerhedsstandarder........................................................................................ 13EU-regulering .................................................................................................................. 14

2.4.3. International fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel ogradioaktivt affald (Affaldskonventionen) ................................................................................... 142.4.4. Konventionen om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologisknødstilfælde .................................................................................................................................... 152.4.5.2.4.6.2.4.7.2.5.Konvention om nuklear sikkerhed ............................................................................... 15Espoo-Konventionen:.................................................................................................... 15Aarhus-Konventionen:................................................................................................... 16

2.5.1. FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1540 om ikke-spredning afmasseødelæggelsesvåben til særligt ikke-statslige aktører......................................................... 162.5.2. Konvention om fysisk beskyttelse af nukleart materiale og densændringskonvention...................................................................................................................... 172.6.Transport ................................................................................................................................. 18Landtransport .................................................................................................................. 18Søtransport ...................................................................................................................... 19Lufttransport ................................................................................................................... 19Jernbanetransport ........................................................................................................... 192.6.1.2.6.2.2.6.3.2.6.1.

Den praktiske udmøntning af nultoleranceprincippethar indebåret et generelt forbud modefterforskning og udvinding af uran og andre radioaktive stoffer1, hvorfor der i rigsfællesskabetikke hidtil været behov for en egentlig politik i forhold til håndtering af uran.Inden for det seneste år er spørgsmålet om evt. udvinding af uran i Grønland imidlertid blevetaktualiseret med debatten om en eventuel ophævelse af nul-tolerancepolitikken. I landsstyretskoalitionsgrundlag af 26. marts 2013 fremgår det, at nul-toleranceprincippet ophæves. Detteskal ske med hensyn til sundheden, naturen og miljøet.Med henblik på at sikre den bedst mulige belysning af konsekvenserne ved eventueligangsættelse af udvinding og eksport af uran fra Grønland blev en fælles grønlandsk-danskarbejdsgruppe nedsat i februar 2013.Arbejdsgruppens formål er at afdække og analysere derelevante problemstillinger i relation til udvinding og eksport af uran – såvel i forhold til denudenrigs- og sikkerhedspolitiske dimension som i forhold til de statsfinansielle, juridiske ogeventuelle opgavemæssige konsekvenser af bl.a. behovet for øgede kontrolforanstaltninger.Håndtering og kontrol med radioaktive materialer er reguleret internationalt, dels som en del afikke-spredningsindsatsen, dels fordi radioaktiviteten potentielt kan påvirke sundheden for depersoner, der kommer i kontakt med uran og endelig for at beskytte naturen og miljøet forskadelige virkninger.I det følgende beskrives den internationale regulering, som er blevet aftalt for at sikre, atudvinding og håndtering af uran foregår på forsvarlig vis. De nedrustnings- og ikke-spredningsaspekter vil blive gennemgået med særlig vægt på den nødvendige eksportkontrol, sikkerhed,sikringsforanstaltninger og rapportering samt transport. Derudover gennemgås de aftaler ognormer, som er aftalt for at beskytte sundhed, natur og miljø.De internationale retningslinjer har forskellig karakter og spænder fra juridiske forpligtelser tilpolitisk bindende retningslinjer. Samarbejdet om Safeguards (Comprehensive SafeGuardAgreements og Additional Protocol) er f.eks. baseret på juridisk bindende aftaler, ligesom enrække internationale konventioner på området, der retter sig mod uran-udvinding. Nuklearsikkerhed (Safety) og sikring (Security) samt nuklear teknologi er til gengæld baseret pånormsættende vejledninger og standarder. Hertil kommer det omfattende system medinternationale eksportkontrolregimer, hvor de deltagende lande har forpligtet sig til at førekontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse, dvs. produkter med civilanvendelse, som også kan bruges militært eller i forbindelse med masseødelæggelsesvåben(dual-use produkter).Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) er den vigtigste norm- og standardsættendeorganisation indenfor det nukleare område. Organisationen fungerer som depositar og somudøvende myndighed i forhold til de væsentligste internationale konventioner og andrejuridiske aftaler. IAEA er ansvarlig for safeguardssystemet og er helt central i forhold til

monitorering og kontrol i alle ledi forbindelse med udvinding og eksport af uran samt i forholdbl.a. sikkerhed og transport i henhold til retningslinjer herfor.Andre relevante internationale organisationer er OECDsNuclear Energy Agency ogInternational Commission on RadiologicalProtection (ICRP). ICRP er en uafhængig institution,der siden 1928 har udarbejdet anbefalinger og vejledninger vedrørende de grundlæggendevidenskabelige og tekniske forhold for beskyttelse af personer mod ioniserende stråling(røntgen- og radioaktiv stråling). ICRP’s anbefalinger og vejledninger danner udgangspunkt forudarbejdelsen af IAEA’s retningslinjer og EU-direktiver på strålebeskyttelsesområdet ogdermed også for den danske lovgivning på området. Derudover har en række internationaleorganisationer fastsat bindende regler baseret på retningslinjer fra IAEA. Dette gælder fxreglerne for transport af radioaktive stoffer til søs (IMO), i luften (ICAO) og på vej/jernbane(ADR/RID).Endelig er der processen om Nuclear Security Summit (NSS), som er en international politiskproces, der blev indledt i Washington D.C. i 2010 med afholdelsen af det første internationaletopmøde om nuklear sikring. Hovedformålet er primært at imødegå truslen fra nuklearterrorisme.

1. Uran og minedrift.1.1. Urans anvendelsesformerMange mineraler indeholder de radioaktive grundstoffer uran og thorium. Uran findes i småmængder mange steder i naturen, både i jord, bjergarter og vand. Nogle af de uranholdigemineraler danner grundlag for kommerciel udvinding.Uran og uranmalm adskiller sig ikke principielt fra andre grundstoffer for så vidt angår deanvendte brydningsmetoder. Tilsvarende er de metoder, der anvendes til at få koncentreret deuranholdige mineraler fra malmen, også de samme,der anvendes ved udvinding af andremalmmineraler.Derimod adskiller uran sig fra andre grundstoffer ved at være radioaktivt og at have dobbelt(både civil og militær) anvendelse. Dette har potentielle implikationer for miljø, sundhed ogsikkerhed, og det betyder, at brydning af uranmalm kræver specifikke forholdsregler i allestadier af processen.Uran kan indgå i en atomar brændselscyklus2, der ud over civil anvendelse også kan haveforskellige former for militær anvendelse.Størstedelen af verdens udvundne uran anvendes ikernekraftværker til produktion af elektrisk energi. Men samme uran kan i højt beriget formanvendes militært i kernevåben, som drivmiddel til atomubåde,ligesom forarmet uran kanbruges til eksempelvis projektiler i våbenammunition og til fremstilling af panserskjold.nukleare (atomare) brændselscyklus er betegnelse for alle aktiviteter i forbindelse med produktion af atomenergi frabrydning af uranmalm til nedlæggelse af atomkraftværker og slutdeponering af det radioaktive affald (Grønland stiller dogspørgsmål ved definitionen af brændselscyklus, og den vil blive genstand for yderligere afklaring).2Den

I forhold til at sikre mod utilsigtet brug af uran er det en udfordring, at processerne, der indgår icivil brug af uran, i mange henseender er identiske med processerne, der kan lede til militærbrug. Derfor gælder der selv fsva. den civile anvendelse særlige krav til håndtering og kontrol påalle stadier af udvindingsprocessen.1.2. Fra uranforekomst til yellow-cake–de generelle processerUranforekomsttyper findes i forskellige geologiske miljøer og har almindeligvis forskelligfremtrædelsesform, og der anvendes derfor 3 forskellige brydningsmetoder:a) open-pit (åbent brud, svarende til f.eks. et stenbrud),b) underjordisk minedrift, ogc) underjordisk in-situ udludning (ubemandet).Naturligt uran består af mere end 99 pct. uran med atomvægt 238, kaldet uran-238 og lidtunder 1 pct. uran med atomvægt 235, kaldet uran-235. Det er det sjældne uran-235, som brugesi kernekraftreaktorer og i kernevåben. Det uran, der udvindes fra uranminer, kan somhovedregel ikke anvendes, som det er, hverken til kernekraft eller til kernevåben..Malmstørrelse, dybde fra overfladen, urankoncentration og malmens mineralsammensætningvarierer fra forekomst til forekomst og har afgørende betydning for den teknologi, der kananvendes til at bryde malmen, og for hvor meget uran, der kan udtrækkes.Dette har samlet setbetydning for en given uranforekomsts rentabilitet. Derfor skræddersys alle trin ioparbejdningen fra malm til produktetyellow-cake3til den enkelte forekomst.Flowdiagrammet for produktion af yellowcake nedenfor viser de generelle processer, som erinvolveret i fremstilling af yellowcake fra uranmalm:

2. Internationale retningslinjer vedr. uranudvinding og eksportDette kapitel vil beskrive den væsentligste internationale regulering, der er gennemført for atsikre, at udvinding og håndtering af uran foregår på forsvarlig og forklarlig vis. Derforgennemgås nedrustnings- og ikke-spredningsaspekter med særlig vægt på den nødvendigeeksportkontrol, sikkerhed, sikringsforanstaltninger og rapportering samt transport.2.1. Ikke-spredning og eksportkontrolDen globale nedrustnings- og ikke-spredningsindsats på det nukleare område er funderet i”Traktaten om ikke-spredning af Atomvåben” (NPT), som afspejler et omhyggeligt kompromismellem dem der har, og dem der ikke har atomvåben. Traktaten hviler på tre søjler, som er 1)atomvåbenmagternes forpligtelse til nuklear nedrustning; 2) alles forpligtelse til at undgå

spredning af atomvåben, samt 3)alles ret til fredelig anvendelse af nuklear teknologi. NPT erunderskrevet af alle lande med undtagelse af Pakistan, Indien, Israel og Nordkorea.NPT administreres af IAEA, der arbejder for at fremme den civile anvendelse af nuklearteknologi, samt verificerer, at der er tale om fredelige anvendelse, og at landene overholderderes ikke-spredningsforpligtelser. I tvivlstilfælde indbringes sager for IAEA’s styrelsesråd ogevt. FN’s sikkerhedsråd. Som statspart til NPT og medlem af IAEA er rigsfællesskabet såledesunderlagt en række internationale forpligtelser, der skal sikre en forsvarlig håndtering afradioaktivt materiale.Der findes også CTBT-traktaten (Comprehensive Nuclear Test-Ban Treaty), som indebærer etaltomfattende forbud mod atomprøvesprængninger. Traktaten blev åbnet for underskrift i 1996og er endnu ikke trådt i kraft.Traktaten forpligter de deltagende stater til ikke at gennemføre prøvesprængninger af nuklearevåben eller enhver anden form for nukleare sprængninger, samt at afstå fra medvirken elleropmuntring til sådanne sprængninger. Traktaten indebærer oprettelse af et globaltverifikationssystem,derindeholderetinternationaltovervågningssystem,enkonsultationsmekanisme, inspektioner på stedet samt tillidsskabende foranstaltninger.I tilknytning til traktaten oprettedes en organisation, CTBTO, der forestår forvaltningen aftraktatens bestemmelser, herunder opbygningen af et globalt verifikationssystem. To CTBTOmålestationer befinder sigiGrønland.Ikke-spredningskonventioner og deres gyldighed for Danmark og GrønlandNavn på konventionNon-proliferationTreaty (NPT)Comprehensive Test Ban TreatyPartial Test Ban Treaty 1963Gælder for DKJaJaJaGælder for GrønlandJaJaJa

2.2. Rapportering og sikkerhedsforanstaltninger (Safeguards)Safeguards-regimet omhandler informationsdeling med IAEA om nukleart materiale og andreforhold af betydning for udvikling af den nukleare brændselscyklus. Indenforsafeguardsområdet er fokus på forpligtigelser vedr. rapportering og myndighedsansvar. Detindebærer juridisk bindende krav om rapportering og oprettelse af en ansvarlig myndighed.Herudover er der dog relativt få krav til lande, hvor den eneste nukleare aktivitet er uran-udvinding.IAEA’s ”Comprehensive Safeguards Agreement” er et system af aftaler indgået mellem IAEAog enkelstater eller en gruppe af lande, som i tilfældet med EURATOM. (Agreement of 5 April1973 between the non-nuclearweapon States of EURATOM, EURATOM and the IAEA(INFCIRC/193).Euratom-traktaten og Traktaten om det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) –tilsammen betegnet ”Rom-traktaterne” – blev undertegnet den 25. marts 1957 og trådte i kraft7

den 1. april 1958. Traktaterne blev undertegnet af medlemmerne af Det Europæiske Kul- ogStålfællesskab (EKSF). I 1965 undertegnedes Fusionstraktaten, og dermed foretog de trefællesskaber en fuldstændig fusion af deres institutioner. I dag er det EU’s institutioner, derdriver Euratom, og medlemmerne af Euratom udgøres af EU’s medlemsstater. Ligesom EU erEuratom en selvstændig juridisk person.Som en del af det danske rigsfællesskab blev Grønland medlem af de tre fællesskaber, Euratom,EØF og EKSF, i forbindelse med Danmarks medlemskab pr. 1. januar 1973. Grønland varsåledes omfattet af Euratomtraktaten i 12 år frem til 1. februar 1985, hvor Grønland efter envejledende folkeafstemning trådte ud af de tre fællesskaber.Alle stater har pligt til at indgå safeguardsaftaler med agenturet, for så vidt angår deres civileatomprogrammer, og IAEA har opbygget et omfattende verifikations- og monitoreringssystem.Medlemslandene kan herudover tildele IAEA en væsentlig udvidet inspektionsadgang gennemen såkaldt tillægsprotokolaftale.Tillægsprotokolaftalen (Protocol Additional to the Agreementbetween the Government of the Kingdom of Denmark and the International Atomic EnergyAgency forthe Application of Safeguards in Connection with the Treaty on theNon-Proliferation of Nuclear Weapons) blevi marts 2013 udvidettilogså at omfatteGrønland.Ikke-atomvåbenlande, som har undertegnet IAEA’s aftalesystem, er forpligtede til at informereIAEA om og at give adgang for IAEA’s inspektører til alle dele af det pågældende lands fysiskeanlæg, der understøtter den nukleare brændselscyklus. Dette inkluderer miner og anlæg forforarbejdning af brændsel og berigelse. For at gøre det muligt for IAEA at sikre, at der ikkesker omdirigering af nukleart materiale, skal IAEA også underrettes om forventet produktion.Når tillægsprotokollen udvides til et nyt område, er staten forpligtet til at lave en første rapporttil IAEA, inden 180 dage fra underskrivelsendvs. inden den 22. september 2013. Rapporten skalindeholde den krævede information i Tillægsprotokollens Artikel 2.a.(i), (iii), (iv), (v), (vi)(a),(vii) og (x), samt Artikel 2.b.(i).Forpligtelserne for stater, som har tiltrådt de samlede IAEA safeguardsaftaler, er:Informere IAEA om nukleart materiale, anlæg og aktiviteterGive adgang til IAEA for inspektionsformål og mulighed for at verificere informationom design af anlægSamarbejde med IAEA ved implementering af safeguardsaftalerEtablere og vedligeholde et nationalt system af regnskab over og kontrol med nukleartmaterialeAcceptere adgang for designerede inspektører og give visa hvis nødvendigtForetage indberetninger til IAEA om forsknings- og udviklingsaktiviteter i forbindelsemed den nukleare brændselscyklus, hvortil der ikke benyttes nukleare materialerForetage kvartalsmæssige indberetninger vedr. eksport af ikke-nukleart materiale ogbesvare spørgsmål om evt. import af sådanne materialerGive tilladelser til besiddelse af nukleart materiale.

Safeguardskonventionerog deres gyldighed for Danmark og GrønlandNavn på konventionDanmarks overenskomst med IAEA mhp. atforhindre, at nukleart materiale anvendes tilfremstilling af kernevåben eller andre nuklearesprænglegemer (Comprehensive Safeguards Agreement(CSA) (INFCIRC/176))Overenskomst mellemIAEA og EURATOMs ikke-atomvåbenstater mhp. at forhindre, at nukleartmateriale anvendes til fremstilling af kernevåben ellerandre nukleare sprænglegemer (INFCIRC/193)Tillægsprotokolaftale vedr. SafeguardsDanmark og IAEA (for Grønland)mellemGælder for DKNejErstattet af aftale ml.IAEA og EURATOMJaNejErstattet af aftale ml.IAEA og EURATOMJaNejJaGælder for Grønland

2.3. EksportkontrolEksportkontrol er et internationalt samarbejde, der har til formål at sikre, at eksport af sensitiveprodukter og teknologi ikke falder i de forkerte hænder og dermed medvirker til udvikling ellerspredning af masseødelæggelsesvåben eller eksporteres til lande, der udgør en risiko for deninternationale sikkerhed og stabilitet. Der findes fire eksportkontrolregimer, der hver isærforhandler og udarbejder lister over, hvilke produkter og teknologier, der skal være omfattet afeksportkontrol, og som dermed kræver tilladelse til at eksportere.De fire eksportkontrolregimerer følgende: Nuclear Suppliers’ Group (NSG), Australien Gruppen, Wassenaar og MissileTechnology Control Regime (MTCR). Endelig er Zangger Komiteen en relevant aktør i detinternationale samarbejde om eksport af nukleare produkter.Af særlig betydning er de eksportkontrolordninger, der skal sikre, at eksport af uran sker tillovlige formål og ikke anvendes til opbygning af fordækte atomprogrammer. Nedenforredegøres nærmere for samarbejdet og forpligtelserne i hhv. Nuclear Suppliers Group, NSG (seafsnit 2.3.3.), og Zangger Komiteen, som vurderes at være af særlig relevans i håndteringen afeksportkontrol i relation til uran. Ligeledes redegøres for forpligtelser i henhold til FN´sSikkerhedsresolution1540vedr.eksportkontrolmedmasseødelæggelsesvåben,fremføringsmidler og relaterede materialer.Den danske implementering foregår gennem en EU forordning, som er beskrevet i afsnit 2.3.5.Det at Grønland ikke er omfattet af dansk eller EU lovgivning, ændrer ikke på det forhold, atGrønland er omfattet af de internationale forpligtelser under eksportkontrolregimerne, hvor derikke er taget forbehold for Grønland.2.3.1. FN-sanktioner og våbenembargoerFN-charteret indeholder bestemmelser om forholdsregler over for trusler mod freden,fredsbrud og angrebshandlinger (FN-pagtens kapitel VII). I tilfælde, hvor der foreligger entrussel mod freden, kan Sikkerhedsrådet beslutte, hvilke forholdsregler der skal træffes, ogopfordre FN’s medlemsstater til at iværksætte disse forholdsregler.

Sikkerhedsrådet kan således gennem vedtagelsen af en resolution indføre en våbenembargoover for et land, som truer den mellemfolkelige fred og sikkerhed. Sådanne resolutioner erjuridisk bindende for FN’s medlemsstater, dvs. at de er folkeretligt forpligtet til at gennemføreog håndhæve våbenembargoerne i deres nationale retssystemer.Sikkerhedsrådet har med sine forbud mod leverancer af teknologi til atomvåbenprogrammer ogmissiler til Nordkorea (resolution 1695 og 1718) og Iran (resolution 1696, 1737, 1747, 1803 og1929) forpligtet medlemsstaterne til at håndhæve forbuddet under anvendelse af NSG’s ogMissile Technology Control Regimes retningslinjer, hvilket styrker eksportkontrolregimernesautoritet.FN sanktioner og våbenembargoer, truffet af FN´s Sikkerhedsråd, gælder for Danmark ogGrønland.2.3.2. Sikkerhedsrådsresolution 1540 (2004)FN’s Sikkerhedsråds resolution 1540forpligter alle stater at gennemføre og håndhævekontrolforanstaltninger med masseødelæggelsesvåben, fremføringsmidler og relateredematerialer samt at kontrollere overførsler til andre lande, herunder gennem eksportkontrol samtkontrol med transit og mæglervirksomhed. Disse bestemmelser er som nævnt ovenfor i afsnit2.3.1folkeretligt forpligtende.Medlemsstaterne har ifølge resolutionen pligt til at rapportere om den nationale indsats modspredning af masseødelæggelsesvåben til en – i medfør af resolutionen – oprettet komité underSikkerhedsrådet: ”1540-komitéen”, hvori samtlige 15 sikkerhedsrådsmedlemmer deltager. Etvigtigt instrument hertil er 1540-komitéens gennemgang af de enkelte landes nationalerapporter om efterlevelsen af resolutionen.Sikkerhedsrådsresolution 1540 gælder for Danmark og Grønland.2.3.3. Nuclear Suppliers Group (NSG)Nuclear Suppliers’ Group (NSG) er en sammenslutning af 48 lande, der har til formål at sikre,at eksport af nukleart materiale og relevant teknologi og udstyr ikke fører til spredning afatomvåben til ikke-anerkendte atomvåbenlande, samtidig med at den internationale handel ogsamarbejde ikke indskrænkes uhensigtsmæssigt. Til dette formål har gruppen etableret to sæt afkontrollister og retningslinjer for hhv. eksport af nukleare produkter (NSG part 1) og nukleart-relaterededual-use produkter (NSG part 2). Retningslinjerne implementeres af medlemslandenevia national lovgivning og opdateres med jævne mellemrum.Uranmalm er ikke opført på nogen af NSG´s lister. Derimod er bl.a. naturligt uran ogyellowcake opført på NSG part 1 – den såkaldte triggerlist, der vedrører de mest sensitive NSGprodukter. Vælger et landsåledes at eksportere yderligere forarbejdet uranmalm som fxyellowcake, udløser dette en række særlige forpligtelser i henhold til NSG´s retningslinjer ogIAEA.For produkter på triggerlistener der således en række særlige betingelser, der skal iagttages, forat der kan gives tilladelse til eksporten. Der skal bl.a. foreligge formelle garantier på10

regeringsniveau (government assurances) om, at produkterne ikke vil bidrage til spredning afmasseødelæggelsesvåben, iagttagelse af at den modtagende stat, hvis denne ikke er en af defemanerkendte atomvåbenmagter, skal have indgået en aftale med IAEA om, at de radioaktivematerialer alene skal anvendes til fredelige formål, og endelig skal der foreligge aftaler oggarantier fra modtagerlandet om fysisk beskyttelse af produktionen/produkterne baseret påanerkendte standarder.NSG’spart 2 indeholderen liste over dual-useudstyr, materialer og teknologi, som alenemåeksportes , hvis modtagerlandet har udstedt garanti for, at disse ikke vil blive brugt tilmilitære formål, og at deres anvendelse vil være underlagt IAEA’s kontrolforanstaltninger(comprehensivesafeguards) eller, hvis IAEA ikke længere kan varetage dette ansvar, såkaldtetilbagefaldssafeguards. Retningslinjerne stiller også krav om, at det eksporterende land sikrer sigmod re-eksport af det pågældende materiale/teknologi/udstyr uden oprindelseslandetstilladelse,ogatderimodtagerlandetimplementereseffektivefysiskebeskyttelsesforanstaltninger mod tyveri og ulovlig handel.NSG’s retningslinjer indeholder også det overordnede ikke-spredningsprincip, som blevvedtaget af gruppen i 1994. Det er den såkaldte catch-all klausul, som supplerer kontrollistenover udstyr, materialer og teknologi.Catch-all princippet indebærer, at der skal søge omtilladelse til eksport af ikke-listede nukleare produkter, hvis der er viden eller mistanke om, atprodukterne skal anvendes i forbindelse med udvikling af en kernevåbensprængning. I sådannetilfælde ereksportkontrolmyndighederne forpligtet til at afvise eksporten.Med henblik på at sikre systemets effektivitet rapporterer NSG-lande til hinanden omeksportafslag, således at andre lande kan tage dette i betragtning, når de skal afgøre omtilsvarende eksport kan tillades.Reguleringen gennem Nuclear Suppliers Group (NSG)gælder for Danmark og Grønland.2.3.4. Zangger komiteenZangger Komiteen blev oprettet i 1971 som et uformelt forum for nukleare leverandører medhenblik på at drøfte fortolkningsspørgsmål i relation til ikke-spredningstraktatens bestemmelserom eksportkontrol og om anvendelse af IAEA safeguards til eksport af nukleareprodukter.Konkret fokuseres på at bistå NPT statsparter i at identificere udstyr og materiel, derskal underlægges eksportkontrol.Zangger Komiteens etablerede i 1974 en liste over nukleare produkter, som kun kaneksporteres under særlige kontrolforanstaltninger til lande, der ikke har tiltrådt ikke-spredningstraktaten. Listen er identisk med NSG´striggerlist, jf. afsnit 2.3.3.Eksempler på kontrollerede produkter er plutonium, uran samt materiel og delkomponenter tilreaktorer og berigelsesudstyr. Nedenfor er angivet de deltagende landes forpligtelser overforkomitéen ift. eksport af udstyr på kontrollisten. Det eksporterende land skal kontrollere,At udstyret ikke må anvendes i et militært atomprogramAt den modtagende ikke-atommagt er underlagt kontrol af IAEA gennem11

safeguardssystemetAt udstyret ikke reeksporteres til lande, der ikke er underlagt IAEA-safeguardsZangger komiteens reguleringgælder for Danmark og Grønland.2.3.5. EU-reguleringI Danmark reguleres de internationale forpligtelser ift. eksportkontrol af dual-use produkter afEU’s dual-use forordning nr. 428/2009. Forordningen har direkte retlig bindende virkning forDanmark, men ikke for Grønland. Forordningensformål er bl.a. at sætte medlemsstaterne istand til at opfylde de internationale forpligtelser, som landene har påtaget sig ved ratifikation afinternationale traktater eller som deltagere i ikke-sprednings- og eksportkontrolregimerne, jf.ovenfor. EU´s kontrolliste, der indgår som bilag til forordningen, indeholder således en samlingaf de fire eksportkontrolregimers kontrollister. Radioaktive stoffer (naturligt uran,depleteret(forarmet) uran, thorium, yellowcake m.v.), der stammer fra NSG´s kontrolliste, ersåledes opført i kontrollisten og kræver dermed forudgående tilladelse til eksport. Herudoverindebærer forordningens såkaldte ”catch-all” bestemmelser, at der skal søges om tilladelse tileksport af dual-use produkter, der ikke er nævnt i kontrollisten,hvis der er viden om ellerkendskab til, at produkterne enten skal bruges i forbindelse med udvikling eller produktion afmasseødelæggelsesvåben eller missiler hertil, eller hvis de er beregnet til militær anvendelse i etland, der er underlagt en international våbenembargo.Forordningen indeholder endvidere bestemmelser om kontrol med mæglervirksomhed ogtransit for at opfylde forpligtelser herom i FN´s Sikkerhedsrådsresolution 1540 (2004).EU vedtog i 2000 en Fælles Aktion om kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visseformer for militær endelig anvendelse.EU’s Fælles Aktion indebærer forbud eller krav omtilladelse til at yde teknisk bistand uden for EU, hvis der kendskab til eller begrundet mistankeom, at den tekniske bistand skal anvendes i forbindelse med udvikling afmasseødelæggelsesvåben. Den Fælles Aktion er i Danmark implementeret i den danskebemyndigelseslov (LBK nr. 635 af 9. juni 2011) som et forbud mod teknisk bistand.Derudover er der i EU vedtaget særlige restriktive foranstaltninger i forbindelse med eksport tilIran, Syrien og Nordkorea. Der er tale om forordninger, som er umiddelbart gældende i danskret. I forhold til Iran gælder, at det er forbudt at eksportere stort set alle produkter på dual-usekontrollisten. Det indebærer også radioaktive stoffer. Herudover er en række yderligereprodukter til Iran (både dual-use og ikke dual-use produkter) forbudte at eksportere til Iran.EU-reguleringen gælder for Danmark, men ikke for Grønland.

2.4. Sikkerhed – Sundhed og MiljøSikkerhed gælder som udgangspunkt miljøbeskyttelse (”environmentalimpact”), stråling ogbeskyttelse af arbejdere.I forbindelse med brydning og opkoncentrering af uranmalm, kemisk separation af uran framalm og efterfølgende håndtering af det opståede radioaktive affald findes der internationaleanbefalinger og forpligtigelser.IAEA anbefaler, at der anlægges en ”lifecycle” tilgang (dvs. hele processen fra brydning af urantil endelig håndtering af radioaktivt affald). På strålebeskyttelsesområdet drejer det sig primærtom affaldskonventionen og IAEA’s sikkerhedsstandarder, men UNECE’s ESPO- ogÅrhuskonventioner kan også være relevante.Det er vurderingen fra IAEA, at sikkerhedsspørgsmål er blandt de første, der skal adresseresved opstart af uran-udvinding. Det drejer sig bl.a. om udvinding, opbevaring, transport ogsenere afvikling af miner. Det anbefales generelt fra IAEA-side, at et land forud forpåbegyndelse af uran-udvinding foretager et baseline-studie4af miljø- og strålingsforhold m.v.2.4.1. IAEA’s sikkerhedsstandarderIAEA’s sikkerhedsstandarder (General Safety Requirements og Specific Safety Guides)er ikkebindende, men de udgør i dag grundstammen for, hvad der internationalt betragtes som ”godpraksis”. Sikkerhedsstandarderne danner basis for benchmarking5og internationale peerreviews6af et lands lovgivnings- og myndighedsmæssige infrastruktur påstrålebeskyttelsesområdet.Sikkerhedsstandarderne dækker alle aspekter af et nationalt strålebeskyttelsessystem ogindeholder eksempelvis krav til lovgivning, myndigheder, ansvarlige for strålekilder,dosisgrænser og dosisovervågning, beskyttelse af arbejdstagere, befolkning og miljø.Ved sammenligning med anden minedrift, gælder der typisk særligt skærpede regler foruranminer fsva. angår på sundhed og kontrol. Staterne anvender typisk IAEA’s regelsæt SafetyFundamentals og tilhørende Safety Guides som grundlag for deres nationale lovgivning.

baseline-studie er et studie af f.eks. al relevant geologisk og biologisk data, som går forud for et industrielt projekt.Benchmarking betyder, at lande kan anvende IAEA’s sikkerhedsstandarder til at fremsætte en målestok med konkretemålsætninger, som det enkelte lands myndigheder kan bruge til at formulere nationale ambitioner på strålings- ogmiljøsikkerhedsområdet. Dette giver endvidere mulighed for bedre at kunne sammenligne fremskridt blandt landene.6Internationale peer reviews dækker over, når evalueringen af et lands sikkerhedsstandarder (herunder vurderingen afinfrastrukturelle og myndighedsmæssige policies) foretages af et andet land fremfor af IAEA.5

2.4.2. EU-reguleringI henhold til Artikel 30 i Euratom-traktaten skal der indføres grundlæggende normer tilbeskyttelse af befolkningens og arbejdstagernessundhed mod de farer, som er forbundet medioniserende stråling. Dette er sket med Rådets direktiv nr. 96/29/Euratom af 13. maj 1996 omfastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens ogarbejdstagernes sundhed mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling, også benævntEU’s strålebeskyttelsesdirektiv. Strålebeskyttelsesdirektivet er suppleret med direktiver ommedicinsk bestråling (97/43/Euratom), om oplysning af befolkningen i tilfælde af strålingsfarer(89/618/Euratom), om eksterne arbejdstagere (90/641/Euratom), om højaktive strålekilder(2003/122/Euratom) samt en forordning om overførsel radioaktive stoffer mellemmedlemslandende (93/1493/Euratom). I tillæg hertil er der gennemført et direktiv om nuklearsikkerhed (2009/71/Euratom), om om radioaktivt affald (2011/70/Euratom) og om overførselaf radioaktivt affald(2006/117/Euratom).EU-reguleringerne gælder for Danmark, men ikke for Grønland.2.4.3. International fælles konvention om sikker håndtering af brugtbrændsel og radioaktivt affald (Affaldskonventionen)International fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivtaffald(Joint Convention on the Safety of SpentFuel Management and on the Safety ofRadioactive Waste Management af 1997).Konventionen, der en såkaldt ”incitaments”-konvention, har til formål at nå og bevare et højtsikkerhedsniveau i hele verden inden for håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald.Dette skal ske gennem at styrke nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde gennemudarbejdelse af nationale statusrapporter og afholdelse af Review-møder hvert 3. år, hvor denationale rapporter drøftes og udfordringer og styrke i de enkelte landes håndtering af brugtbrændsel og radioaktiv affald identificeres.Danmark underskrev konventionen den 9. februar 1998. Danmark deponerede singodkendelsesskrivelse hos depositaren, IAEA’s generalsekretær, den 3. september 1999.Rigsfællesskabets tiltrædelse til Affaldskonvention dækker ikke Grønland, men vil kunneudvides til også at omfatte Grønland. Det fremgår af affaldskonventionen, at den somudgangspunkt ikke dækker affald, der kun indeholder naturligt forekommende radioaktivestoffer, med mindre affaldet stammer fra den nukleare brændselscyklus7.Konventionen trådte i kraft den 18. juni 2001 efter at være blevet ratificeret, accepteret ellergodkendt af 25 lande.

2.4.4. Konventionen om bistand i tilfælde af nukleare ulykker ellerradiologisk nødstilfældeKonvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologisk nødstilfælde (Lov omDanmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om bistand itilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde (lov nr. 464 af 17/06/2008).Formåletmed konventionen er at skabe rammer for hurtigt at kunne etablere et velkoordineretinternationalt samarbejde i tilfælde af en nuklear ulykke eller et radiologisk nødstilfælde. Dekontraherende stater ”indmelder” til IAEA, som er vært for konventionen, de ressourcer, dervil kunne stilles til rådighed i forbindelse med en situation, som fordrer bistand. Bistand ydes tilanmodende kontraherende stater under nærmere angivne (ramme)betingelser.Danmark underskrev konventionen i september 1986 og afleverede ratifikationsinstrument tilIAEA, som er vært for konventionen, i september 2008, hvorefter konventionen trådte i kraftfor Danmark i oktober 2008. Det fremgår af ratifikationsinstrumentet, at konventionen ikkeskal være gældende for Grønland eller Færøerne.2.4.5. Konvention om nuklear sikkerhedFormålet med konventionen er at fremme sikkerheden i forbindelse med drift og opførelse afkernekraftværker gennem at opnå og fastholde et højt nukleart sikkerhedsniveau, at sørge for atetablere og opretholde effektiv beskyttelse i nukleare anlæg (kernekraftværker) mod eventuelleradiologiske uheld og at modvirke uheld, som måtte få radiologiske konsekvenser og at lempesådanne konsekvenser, såfremt de skulle forekomme.Uanset om en kontraherende stat selv har nukleare anlæg (kernekraftværker) eller ej, skal statenhave et nukleart beredskab, der er tilpasset de risici, som staten er udsat for i forbindelse mednukleare anlæg i andre lande, og dette nukleare beredskab skal testes regelmæssigt.Danmark underskrev konventionen i september 1994 og afleverede ”tilslutningsinstrument”(”acceptance”) til IAEA, som er vært for konventionen, i november 1998, hvorefterkonventionen trådte i kraft for Danmark i februar 1999. (Tilslutningsinstrumentet udgørangivelig en administrativ ”ratifikation”.)Det fremgår af tilslutningsinstrumentet, at konventionen ikke skal være gældende for Grønland(og Færøerne.). Konventionen er ikke gældende for Grønland.2.4.6. Espoo-Konventionen:Konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (TheConvention on environmentalImpactAssessment in a TransboundaryContext (EIAConvention), UNECE, 1991) (Espoo-konventionen) forpligter deltagerne til at vurderevirkningerne på miljøet af visse aktiviteter på et tidligt tidspunkt i planlægningsstadiet.Konventionen fastsætter herudover en generel forpligtelse for de deltagende lande til atkonsultere hinanden om alle større projekter, som er under overvejelse, såfremt projektet måantages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænser.

Konventionen, der trådte i kraft den 10. september 1997, blev underskrevet af Danmark den26. februar 1991 og ratificeret den 14. marts 1997. Konventionen gælder for Grønland.2.4.7. Aarhus-Konventionen:Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samtadgang til klage og domstolsafgørelser på miljøområdet (The UNECE Convention on Accessto Information, Public Participation in Decision-making and Access to Justice inEnvironmentalMatters, (1998)). Konventionen har til formål at sikre borgernes rettigheder påmiljøområdet. Konventionen, der blev underskrevet af 35 lande den 25. juni 1998, trådte i kraftden 30. oktober 2001. Konventionen gælder ikke for Grønland.

2.5. SikringSikring gælder navnlig aspekter vedr. risiko for nuklear terrorisme og trusler herom, bl.a. iforbindelse med opbevaring, transport og håndtering af uran-materiale. Der vurderes genereltat være begrænsede risici i de første faser: undersøgelser, minedrift og maling af malm, hvorforspørgsmålet er særligt relevant fra og med ”yellowcake” stadiet.2.5.1. FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1540 om ikke-spredning afmasseødelæggelsesvåben til særligt ikke-statslige aktørerInternational regulering af sikringsaspekter ved uran-udvinding/industri er et relativt nytområde.FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 28. april 2004 enstemmigt resolution 1540 om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben til særligt ikke-statslige aktører. Resolutionen, som erfolkeretligt bindende, fastslår bl.a., at spredning af masseødelæggelsesvåben (nukleare, kemiskeog biologiske våben) til ikke-statslige aktører udgør en trussel mod international fred og16

sikkerhed. Sikkerhedsrådet besluttede den 20. april 2011 at forlænge komitéens mandat for entiårig periode frem til 2021.Ifølge resolutionen skal alle stater af samme grund vedtage og håndhæve national lovgivning,der forbyder ikke-statslige aktørers, herunder terroristers, adgang til masseødelæggelsesvåben,bl.a. gennem sikring af den fysiske sikkerhed for nukleare materialer.Desuden pålægger resolutionen alle stater at gennemføre og håndhæve nationalekontrolforanstaltninger med henblik på at forhindre ulovlig spredning af sådanne våben. Senedenfor afsnit 2.3. om Eksportkontrol.Sikkerhedsrådsresolution 1540 gælder for Danmark og Grønland.2.5.2. Konvention om fysisk beskyttelse af nukleart materiale og densændringskonventionKonvention om fysisk beskyttelse af nukleart materiale (The Convention on thePhysicalProtection of NuclearMaterial(1980)) har til formål at sikre, at nukleart materiale, somkan anvendes i forbindelse med fremstilling af våben/sprænglegemer, beskyttes mod at falde ihænderne på ”uvedkommende”. I henhold til konventionen skal de kontraherende stater bl.a.sikre, at der sker fysisk beskyttelse af sådanne materialer under (international) transport.Konventionen er gældende for Grønland; Danmark underskrev konventionen i juni 1980 ogafleverede ratifikationsinstrument til IAEA, som er vært for konventionen, i september 1991,hvorefter konventionen trådte i kraft for Danmark og Grønland den 6. oktober 1991.Udover konventionen med dens ændring har arbejdet med fysisk beskyttelse af nuklearematerialer indenfor IAEA, afsæt i IAEA’s anbefalinger fra 2005 i form af ”Nuclear SecurityRecommendations on PhysicalProtection of NuclearMaterial and NuclearFacilities”.Anbefalingerne er vejledninger om beskyttelsesforanstaltninger angående hindring afeksempelvis tyveri, smugleri og sabotage, som IAEA udsender løbende ved siden afkonventionen om fysisk beskyttelse.Den over tid udviklede diskrepans mellem konventionen og de udsendte anbefalinger udgjordebaggrunden for en diplomatisk konference i juli 2005 om at adoptere en ændringskonvention –den såkaldte ”amendment”. Ændringskonventionen udgør dermed i vidt omfang enretliggørelse af dagældende vejledning/anbefalinger.Ændring af konventionen angår især en udvidelse af anvendelsesområdet til i højere grad ogsåat omfatte brug, oplagring og transport af nukleare materialer i hjemlandet og beskyttelse afnukleare materialer og anlæg mod sabotage.Den ændrede konvention har derudover yderligere tilført 12 grundprincipper for fysiskbeskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg, men den grundlæggende kategoriseringmed hensyn til behovet for fysisk beskyttelse er fuldstændig som tidligere baseret på denukleare materialers egnethed til fremstilling af bomber. Herudover skal der i kategoriseringen17

Efterfølgende udgaver af IAEA anbefalingerne tager udgangspunkt i de principper, som blevkodificeret i ændringskonventionen i 2005.Den senestrevideredeudgaveafvejledningenbenævnes”Nuclear Security Recommendations on Physical Protection of Nuclear Material and NuclearFacilities (INFCIRC/225/Revision 5)”, og den erdateret 2011. Indholdsmæssigt lægger dennesig tæt op ad ændringskonventionen fra 2005 (amendment).Der er i øvrigt et igangværende arbejde med ”Program on Prudent Management Practices forthe Uranium Industry”, der baserer sig på publikationen ”Nuclear Security in the UraniumIndustry”.Formålet er at lave detaljerede ”nuclearsecurity guidelines” for industri, der arbejdermed naturligt uran (uranmineindustri).2.6. TransportDer er en række særlige krav til transport af uran. Transport af radioaktive materialer omfatterbåde elementer indenfor sikkerhed og sikring.De overordnede retningslinjer på området er fastlagt i IAEA’s ”Regulations for the SafeTransport of RadioactiveMaterial” og de nationale retningslinjer er typisk udarbejdet af detenkelte lands transportmyndigheder i samarbejde med de særlige nationale myndigheder, somer ansvarlige for nuklear sikkerhed.2.6.1. LandtransportDen europæiske konvention om internationaltransport af farligt gods ad vej, The EuropeanAgreement concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Road (ADR) af1957, opdateres hvert andet år, senest i 2012 med virkning fra 1. januar 2013. (ADR-konventionen).ADR-konventionen opstiller nærmere betingelser for international vejtransportaf farligt gods, herunder regler om emballage og mærkning samt regler om konstruktion, udstyrog drift af de køretøjer, der transporterer godset.ARD-konventionen gælder for Danmark og Grønland,idet der ikke ses være taget et territorialtforbehold for Grønland.

2.6.2. SøtransportKonvention om sikkerhed for menneskeliv på søen,søen,International Convention for theSafety of Life at Sea (SOLAS), 1974, (SOLAS-konventionen). SOLAS-konventionen regulererskibstransport og indeholder en række særlige regler, der gælder ved skibstransport af uran.Både uforarbejdet uranmalm,let forarbejdeteller yderligere forarbejdet uranmalm klassificeressom radioaktivt materiale.SOLAS gælderfor Danmark og for Grønland.2.6.3. LufttransportDer er internationale bestemmelser om flytransport af "farligt gods" (ICAO Annex 18 ogtilhørende manual TI: (Technical Instructions). Det omfatter bl.a. radioaktive stoffer ogvåben/eksplosiver. I forbindelse med forundersøgelser, anlæg af mine, minedrift ogurantransport vil der næsten uundgåeligt skulle transporteres den slags gods med fly, og her skaltransportøren overholde ICAO's bestemmelser.2.6.1. JernbanetransportJernbanetransport, reguleres af RID 2011 rev 1, som er den danske udgave af nationale oginternationale regler for jernbanetransport af farligt gods (Reglement for national oginternational befordring af farligt gods med jernbane – Réglementconcernant le transportinternational ferroviaire des marchandisesdangereuses).Regelsættet gælder i Danmark for national og international trafik, herunder bro- ogtunnelforbindelser, men finder ikke anvendelse for Grønland, da der ingen jernbaner er iGrønland. Såfremt der vil blive bygget en jernbane i Grønland, vil regelsættet kunne findeanvendelse.

Eksportkontrolregimer

for Danmark og Grønland

Sikkerhed, sundheds- og miljøkonventioner og deres gyldighed for Danmark og

Grønland

Sikkerhedskontrolregimer og deres gyldighed for Danmark og Grønland

Sikringskonventioner og deres gyldighed for Danmark og Grønland

Transportregulering og deres gyldighed for Danmark og Grønland