Folketingets Miljøudvalg har i brev af 20. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr.410 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LoneLoklindt (RV).

Spørgsmål nr. 410 (alm. del)

Vil ministeren redegøre for reglerne og processerne omkring kloakering i detåbne land, herunder hvem der er ansvarlig for at udarbejde og implementereplanerne, hvilke muligheder der er for at anvende alternativer til kloakering tileksisterende rensningsanlæg, hvordan borgerne inddrages i beslutningerne,og hvordan løsningerne kan finansieres?

Svar

Mange vandløb og søer i Danmark lever ikke op til de miljømål, der er fastsat eftervandrammedirektivet, bl.a. på grund af forurening fra enkeltejendomme. Derforhar regeringen i de vandplaner som er sendt i høring fastsat, at der indenudgangen af 2015 skal gennemføres forbedret rensning af spildevandet fra ca.38.000 ejendomme. Hovedparten af denne indsats er en del af denspildevandsindsats for den spredte bebyggelse, som Folketinget i 1997 vedtog medlov nr. 325 om forbedret spildevandsrensning m.v.For at sikre mulighederne for gennemførelse er det besluttet, at kommuner medstort efterslæb får længere tid til at gennemføre indsatsen, der således i nogleområder først vil blive færdiggjort i 2. og 3. vandplanperiode frem mod 2027.Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der i spildevandsplanen beslutter, omindsatsen skal gennemføres ved lokale renseløsninger, eller om der i stedet skalkloakeres ved tilslutning til et fælles spildevandsanlæg. Spildevandsplanen skalinden vedtagelsen igennem en offentlig høring.Kommuner og vandselskaber skal ikke kloakere for enhver pris, hvis der er andrerenseløsninger, der fungerer bedre. I forbindelse med lov om forbedretspildevandsrensning fra 1997 blev der gennemført en række projekter med detformål at afdække nye, alternative decentrale spildevandsløsninger. Der findessåledes i dag en række decentrale spildevandsløsninger løsninger såsomminirenseanlæg, biologiske sandfiltre, pileanlæg, rodzoneanlæg mm.Udgifter for boligejerne til etablering af forbedret spildevandsrensning afhænger afden valgte løsning. For lokal rensning vil der alene være tale om anlægsudgifter.

For kloakering vil der både være tale om udgifter til anlæg af stikledninger og ettilslutningsbidrag til forsyningsselskabet.For tilslutningsbidrag har forsyningsselskaberne mulighed for at give grundejerenhenstand (etablere en afbetalingsordning). Pensionister, førtidspensionister ogefterlønsmodtagere har herudover adgang til at få et kommunalt lån til betaling aftilslutningsbidraget, hvis de har friværdi i den ejendom, der skal kloakeres. Foranlægsudgifter kan der med BoligJobordningen fradrages lønudgifter på op til15.000 kr. pr. person over 18 år i en husstand. Det betyder, at en husstand med tovoksne typisk kan få dækket lønudgifter for ca. 10.000 kr. via skattefradraget.For en mere detaljeret beskrivelse af finansieringsmuligheder og de nævntealternative renseløsninger, herunder kommunalbestyrelsens adgang til at tilladeetablering af disse løsninger, henvises til Miljøministeriets og Ministeriet for By,Bolig og Landdistrikters ”Undersøgelse af hjælpemuligheder for grundejere vedforbedret spildevandsrensning i det åbne land” (alm. del bilag 115, 2012/2013),som blev sendt til Miljøudvalget den 14. december 2012.Afslutningsvis vil jeg gerne nævne, at de ejendomme, hvor spildevandsrensningennu skal forbedres, hidtil har haft meget lave omkostninger til spildevandsrensningsammenlignet med ejendomme, der gennem mange år har haft udgifter tilkloaknettet.