Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del
Offentligt
1262135_0001.png
1262135_0002.png
1262135_0003.png
1262135_0004.png
1262135_0005.png
1262135_0006.png
1262135_0007.png
1262135_0008.png
1262135_0009.png
1262135_0010.png
Talepapir til samråd i MIU alm. del den 19. juni 2013– samrådsspørgsmål Z, stillet den 6. juni 2013 efterønske fra Per Clausen (EL) om regeringens håndte-ring af PCB.
Det talte ord gælder
Samrådsspørgsmålets ordlydMinistrene bedes redegøre for, hvad staten vil gøre for at få fjerne t det farligePCB i bygningerne – herunder hvordan ministrene vil gøre det reelt muligt forkommunerne at få dette stof fjernet i skoler og andre kommu nale bygninger.

[Kontor/afdeling]

[Dato]J nr. [XXX]/

Energistyrelsen

J nr. [XXX]Ref. SIV/LBJE/MLH/DNA
IndledendeTak til spørgeren for det stillede spørgsmål om rege-ringens indsats for håndtering af PCB i bygninger, derhar allerhøjeste relevans.Der er fra mange sider stor interesse for at sikre, at vi ifællesskab undgår at sprede PCB i naturen og sikre etsundt indeklima i vores bygninger. Det er positivt.Lad mig starte med at understrege, at PCB er en pro-blemstilling, som regeringen ser på med særdeles storalvor. Jeg kan godt forstå, hvis problemstillingen giveranledning til bekymring og usikkerhed. Derfor er rege-ringen meget optaget af at sørge for, at borgere, byg-ningsejere og kommuner får den rette hjælp til at hånd-tere problemet.Inden jeg kommer til besvarelsen af selve samråds-spørgsmålet, vil jeg gerne indlede med at forklare,hvad PCB er, og hvordan denne udfordring er grebetan indtil nu. Derefter vil jeg redegøre for den igangvæ-
1
rende nationale kortlægning af PCB i bygninger, hvorførste del blev offentliggjort den 4. juni.Baggrund og faktaPCB står for Poly-Chlorerede-Biphenyler og vurderesat være en af de 12 farligste miljøgifte i verden.PCB er ikke akut sundhedsfarligt for mennesker, menlangvarig udsættelse over en årrække kan have enrække sundhedsskadelige effekter.Når PCB-holdigt materiale spredes i naturen, ophobesdet i fødekæden. Derved kan mennesker gennem ko-sten indtage stoffet.Kosten er lige præcis den største kilde til den PCB på-virkning, som danskerne er udsat for. Der er på denbaggrund fastsat EU-grænseværdier for PCB i en ræk-ke animalske fødevarer.PCB-holdigt materiale i bygninger kan også afdampetil bygningens indeluft og kan ved høje koncentrationermedføre en sundhedsmæssig risiko for personer, deropholder sig i bygningen.Derfor har Sundhedsstyrelsen i 2009 udmeldt aktions-værdier for PCB i indeluften, dvs. PCB-indeluftværdier,som kan relateres til forøgede helbredsrisici.Heldigvis har man kunnet konstatere, at den PCB, somvi danskere får med vores kost, har været faldende si-den forbuddet mod PCB trådte i kraft.Men det ændrer ikke på, at vi fortsat står over for enmiljø- og sundhedsmæssig udfordring, når det gælder2
PCB i vores bygninger.PCB-handlingsplan og kortlægningFor at imødegå udfordringerne med PCB, udarbejdededen tidligere regering i foråret 2011 en handlingsplanfor håndtering af PCB i bygninger. Den handlingsplanhar regeringen besluttet at videreføre inklusiv dens 19initiativer.Da handlingsplanen i 2011 blev igangsat, var der påen række områder behov for at tilvejebringe ny viden.Et helt centralt element i PCB handlingsplanen er der-for at gennemføre en national kortlægning af forekom-sten af PCB i danske bygningers byggematerialer ogindeluft, som kan danne grundlag for mere præcis vej-ledning til bygningsejere.Kortlægningen blev igangsat i sommeren 2012. Vi harnetop offentliggjort første del af kortlægningen, der vi-ser, hvor udbredt PCB er i byggematerialer i danskebygninger. Til efteråret får vi resultaterne af kortlæg-ningens anden og sidste del. Det er her vi får videnom, hvor mange bygninger med PCB-holdige bygge-materialer, der forventes at overskride Sundhedssty-relsens aktionsværdier for PCB i indeluften.Resultaterne viser, at PCB desværre er mere udbredt iden danske bygningsmasse end hidtil antaget, selv omstoffet blev forbudt i 1977. Samtidig viser resultaterne,at der i folkeskolerne oftere findes PCB end i andre of-fentlige bygninger.Opfølgningen på undersøgelsen vil her og nu følge tospor.3
1. Det første spor vedrører håndtering af PCB somaffald. Det er selvfølgelig vigtigt, at affald medPCB håndteres korrekt, så PCB ikke spredes imiljøet og i sidste ende i vores fødevarer. Miljø-ministeren vil redegøre for regeringens tilgang tilhåndteringen af denne udfordring.2. Det andet spor vedrører PCB og indeluft. Der ersom nævnt endnu ikke kommet resultater om ud-bredelsen af PCB i indeluft i danske bygningergenerelt. Så her afventer vi resultaterne af kort-lægningens næste fase.Men for folkeskoler forholder det sig dog anderledes.Her har vi allerede nu – på baggrund af kommunernesegne data - fået viden om, hvor mange folkeskoler derhar bygninger med PCB i indeluften. Denne viden blevogså offentliggjort den 4. juni, lige som resultaterne afførste del af kortlægningen.Inden jeg går til besvarelsen af selve samrådsspørgs-målet, vil jeg gerne slå helt fast, at regeringen følgerdenne sag tæt. Når kortlægningen og de øvrige initia-tiver i PCB-handlingsplanen er gennemført i efteråret2013, vil regeringen på baggrund af den nye videnvurdere, om den samlede handlingsplan og initiativer-ne i tilstrækkeligt omfang tager hånd om problemet.Jeg vil nu gå til besvarelsen af spørgsmålet.
Besvarelse af spørgsmål om hvad staten vil gøre forat fjerne PCB i bygninger, herunder i skoler og andrekommunale bygninger4
Jeg er sammen med miljøministeren blevet bedt om atredegøre for, hvad staten vil gøre for at få fjernet detfarlige PCB i bygningerne – herunder hvordan vi vilgøre det reelt muligt for kommunerne at få dette stoffjernet i skoler og andre kommunale bygninger.Jeg vil starte med at svare på spørgsmålet om, hvadstaten vil gøre for at få fjernet PCB i bygninger gene-relt. Derefter vil jeg besvare spørgsmålet om, hvordanstaten vil gøre det reelt muligt for kommunerne at fjer-ne PCB fra deres bygninger, herunder skolerne.Statens indsats for at fjerne PCB fra bygninger gene-reltJeg vil starte med at slå fast, at fordi der er anvendtPCB-holdige byggematerialer i ens bygning, er det ik-ke ensbetydende med, at bygningens indeluft udgøren sundhedsrisiko for brugere og beboere.Hvis ikke Sundhedsstyrelsens aktionsværdier for PCBi indeluften er overskredet, behøver man ikke gøre no-get, før bygningen alligevel skal renoveres. Når byg-ningen så skal renoveres, så skal det PCB-holdige ma-teriale fjernes og håndteres korrekt som farligt affald,så det ikke kommer ud i vores miljø og fødevarer. Detvil miljøministeren komme ind på om lidt.I bygninger med et for højt PCB-niveau i indeluften,skal der selvfølgelig en anden indsats til. Disse byg-ninger skal identificeres, og der skal tages hånd omproblemet, så vi sikrer brugerne mod sundhedsfareved ophold. Efter en konkret vurdering betyder det, atder kan være behov for at fremrykke og gennemføre5
renovering, som ellers ikke var planlagt.Her er det vigtigt at understrege, at kommer man sombygningsejer i den situation, er der klare regler og ret-ningslinjer for, hvordan situationen skal håndteres.Det er ifølge byggeloven bygningsejerens ansvar atsikre, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo elleropholde sig i. Det gælder også, hvis der er sundheds-fare relateret til PCB.Bygningsejeren har derfor ansvar for at undersøge ogeventuelt afhjælpe sundhedsfare, der stammer fraPCB. Det gælder uanset, om der er tale om en privateller offentlig bygningsejer.Sundhedsstyrelsen har fastsat aktionsværdier for,hvornår og hvordan man som bygningsejer bør handle.Kommunerne har mulighed for at søge konkret sund-hedsfaglig rådgivning hos embedslægerne, når de stårover for at skulle tilrettelægge en indsats for at ned-bringe PCB-niveauet i indeluften i en konkret bygning.Men det er helt afgørende at sikre, at bygningsejerenikke står alene med denne problemstilling. Det er væ-sentligt, at bygningsejeren har den nødvendige videnog de nødvendige værktøjer, der skal til for at kunnetage stilling til, hvordan PCB i bygningen skal håndte-res.Med kortlægningen har vi tilvejebragt en statistisk re-præsentativ viden om forekomsten af PCB i voresbygningsmasse. Det er viden, som skal sikre, at byg-ningsejere kan målrette deres indsats lige netop der,6
hvor risikoen og PCB-udbredelsen er størst.Til efteråret får vi også viden om udbredelse af PCB iindeluften i danske bygninger. Det vil bidrage til atkunne vejlede bygningsejeren om, hvor stor risiko derer for indeklimaproblemer, hvis man konstaterer PCB ibygningen.Som led i PCB-handlingsplanen er der desuden alle-rede udviklet information om PCB og en række vejled-ninger og trin-for-trin-guides til bygningsejere om,hvordan man skal forholde sig til evt. PCB-forekomst.Vejledningen er samlet på hjemmesiden www.pcb-guiden.dk. Her finder man også nummeret på en PCB-hotline, som man som bekymret borger eller bygge-virksomhed kan henvende sig til med spørgsmål omPCB.Endelig er der igangsat konkrete forsøg med PCB-afhjælpningstiltag med henblik på at opnå mere videnom, hvordan man bedst og billigst renoverer for PCB iindeluften i bygninger. Disse forsøg munder til sommerud i tekniske anvisninger fra Statens Byggeforsknings-institut om PCB-screening, -måling og -renovering.Der er altså særdeles klare regler på området. Det eraltid bygningsejerens ansvar at sikre, at bygninger ikkeer sundhedsskadelige at bo eller opholde sig i. Statensørger for, at bygningsejerne får den nødvendige videnog vejledning, så de har gode muligheder for at leveop til dette ansvar. Konkret har staten igangsat dennekortlægning, forskningsprojekter om renoveringsmeto-der og udarbejdelse af vejledningsmateriale og guides,som findes på PCB.guiden.dk.7
Kommunernes muligheder for at håndtere PCB i deresbygninger, herunder skoler.I samrådsspørgsmålet spørges der specifikt til, hvor-dan staten vil gøre det reelt muligt for kommunerne athåndtere PCB i deres bygninger, herunder skolerne.Det vil jeg nu svare på.Som tidligere nævnt, så er det kommunernes ansvar atsikre, at kommunens egne bygninger ikke er sund-hedsskadelige at bo eller opholde sig i.Med den helt nye viden om PCB, ved vi nu, at der i optil 60 folkeskoler i Danmark kan være så meget PCB iindeluften, at Sundhedsstyrelsens højeste aktionsvær-dier er overskredet. Det vil som udgangspunkt sige, atdisse folkeskoler ud fra en konkret vurdering skal re-noveres inden for kort tid, så PCB’en fjernes fra byg-ningen og dens indeluft.Nogle af disse folkeskoler er allerede fundet, og der erigangsat renovering. Resten skal findes, og problemetskal håndteres.Jeg vil gerne understrege, at forekomst af PCB i byg-ninger, herunder folkeskoler, er en kendt problemstil-ling, også hos kommunerne. Derfor ser vi også, at enrække kommuner allerede har igangsat og gennemførtkortlægninger og renoveringer af deres bygninger forPCB. Det er glædeligt.Jeg har derudover bedt Energistyrelsen – i tæt samar-bejde med KL – om at oprette en rådgivningsenhed tilkommunerne, så vi sikrer, at den nye viden hurtigt8
kommer ud lige netop til de kommuner, som har beho-vet.Rådgivningsenheden vil vejlede kommunerne om,hvordan de kan tilrettelægge en plan for at få håndte-ret PCB i deres bygninger.Helt konkret vil der inden sommerferien være et tele-fonnummer, hvor kommunerne kan ringe og få vejled-ning.Dernæst vil Energistyrelsen inden sommerferien sendebreve til samtlige kommuner med invitation til fælles-møder, som afholdes i efteråret - ét i hver region –hvor Energistyrelsen sammen med Statens Bygge-forskningsinstitut og øvrige eksperter vil informere omPCB, kortlægningens resultater, og hvordan man kanimødegå identificering og håndteringen af PCB i ensbygninger.Energistyrelsen er allerede i dialog med KL med hen-blik på at sikre, at denne her rådgivningsenhed målret-tes lige netop de spørgsmål og udfordringer, som deresterende kommuner har. Og Energistyrelsen er ogsåi dialog med den første kommune, der allerede harhenvendt sig med ønske om at få hjælp fra rådgiv-ningsenheden.Vi stiller således fra statens side viden og vejledningom identificering og håndtering af PCB til rådighed forkommunerne. Men ansvaret for at finde de bygninger,der indeholder PCB og få dem renoveret, ligger fortsathos bygningsejerne, og i tilfældet med folkeskolerne,hos kommunerne.9
Og med det vil jeg takke for ordet. Nu vil jeg overgiveordet til miljøministeren.
10