Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. NST-4101-00490Den 3. marts 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 12. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr.403 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra PerClausen (EL).
Spørgsmål nr. 403 (alm. del)I forbindelse med Danmarks indrapportering til EU-kommissionen afbevaringsstatus for alle habitatdirektivets arter og naturtyper i 2013 bedesministeren oplyse, hvor mange procent af hhv. naturtyper og arter, som eromfattet af EU's habitatdirektiv, der har ugunstig bevaringsstatus, samt hvordanudviklingen har været siden 2007.SvarSpørgsmålet blev den 9. juli 2013 besvaretforeløbigt, da der var nødvendigt atafvente den endelige rapportering til EU-Kommissionen. Hermed fremsendes jegNaturstyrelsens opgørelse over bevaringsstatus for naturtyper og arter som lovet ibesvarelse af 9. juli 2013 og som endeligt svar på spørgsmål alm. del 403.Den endelige danske rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter blevsendt til Kommissionen den 20. december 2013 og i det følgende fremlæggesopgørelser baseret på denne.Ændringer i naturtypernes bevaringsstatusDen endelige rapportering viser, at den danske natur generelt har det svært. Såledeshar 11 % af artsforekomsterne og 22 % af naturtypeforekomsterne moderat ugunstigbevaringsstatus, mens henholdsvis 27 % og 68 % har stærkt ugunstigbevaringsstatus(Figur 1).I 2007 havde 12 % af artsforekomsterne og 10 % af naturtypeforekomsterne moderatugunstig bevaringsstatus. Mens henholdsvis 34 % og 49 % havde stærkt ugunstigbevaringsstatus. Tal fra de to rapporteringer kan dog ikke sammenlignes direkte, dader i 2013 er afrapporteret for flere arter og naturtyper end i 2007. Desuden er dersiden rapporteringen i 2007 kommet ny viden og nye metoder til at analysere data.Hvis man udelukkende ser på de reelle ændringer, dvs. ændringer der kan registreresude i naturen, er der ingen arter eller naturtyper, der i 2013 har en dårligerebevaringsstatus end i 2007. Derimod har tre arter (laks og to guldsmedearter) fået enreel bedre bevaringsstatus i 2013 end i 2007.
Miljøministeriet•Børsgade 4 • 1215København KTlf.72 54 60 00 • Fax33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
2
Figur 1
Bevaringsstatus for artsforekomster og naturtypeforekomster i Danmark som blev rapporteret til EU i2013. Danmark er opdelt i to biogeografiske regioner, en atlantisk og en kontinental. En art ellernaturtype kan godt have gunstig bevaringsstatus i den ene region og ugunstig i den anden. Hvis en arteller naturtype forekommer i begge biogeografiske regioner, er den repræsenteret med to forekomsteri figuren, mens de, som kun forekommer i én region, er repræsenteret med én forekomst. (Antalrapporterede forekomster af arter er 130 og af naturtyper er 111)
Langt de fleste ændringer i bevaringsstatus i rapporten fra 2013 i forhold til 2007skyldes ændrede metoder til at analysere data og/eller bedre datagrundlag, jf figur 2.For eksempel er bevaringsstatus for strandenge ændret fra stærkt ugunstig i 2007 tilmoderat ugunstig i 2013, men ændringen skyldes ændring i analysen af data og er ikkeet udtryk for, at naturtypen har fået det bedre. Tilsvarende gælder, at tilstanden forskovnaturtyperne er ændret fra gunstig til ugunstig på grund af en andenekspertvurderingsmetode til at opgøre gunstig bevaringsstatus. Bevaringsstatus ersåledes den samme som i 2007, selvom den på papiret fremstår som ændret. Forskovene skyldes den ændrede bevaringsstatus en ændring i de nationale kriterier forgunstig bevaringsstatus.Rapportering af udviklingsretning (trend)Da det ofte tager længere tid end en 6-årig rapporteringsperiode at registrere størreændringer i naturens tilstand, er de få ændringer i bevaringsstatus mellem de torapporteringer forventelig. Af samme grund har Kommissionen gjort rapportering afudviklingsretningen (trend) for naturtyper og arters bevaringsstatus obligatorisk fra ogmed 2013. Udviklingsretningen viser, om en naturtype eller art, har fået det bedre ellerdårligere siden sidste afrapportering, selv om naturtypen ikke har ændretbevaringsstatus. I den danske rapportering er der fra 2007 til 2013 en reel mere positivudviklingsretning for 3 naturtyper (”kystlaguner og strandsøer”, ”lavvandede bugter ogvige” samt ”højmoser”) ud af de cirka 50 naturtyper der findes i Danmark. Det sammegælder for fiskearten snæbel og orkideen mygblomst. Dertil kommer, at laks samt toguldsmedearter har fået en reel bedre bevaringsstatus i 2013 end i 2007Ud over de arter, der har en reel bedre udviklingsretning, er der mange arter ognaturtyper der i 2013 har den samme udviklingsretning som i 2007. Udviklings-retningen er en indikation af, at det går den rigtige vej. Et eksempel herpå er artenklokkefrø, der er i fremgang og dermed har en positiv udviklingsretning på trods af, atdens bevaringsstatus er stærkt ugunstig. Det samme er gældende for naturtyper, somf.eks. højmoser og tre sø-naturtyper. Kun én art, gul stenbræk, og én naturtype, ”våd3
hede”, har en negativ udviklingsretning i 2013. For gul stenbræk skyldes den negativeudviklingsretning, at den har for få egnede levesteder og dårlig spredningsevne, mensdet for våd hede bl.a. skyldes udtørring.
Figur 2
Ændringer i vurdering af arter og naturtypers bevaringsstatus fra 2007 til 2013.
I figur 2 er den procentvise ændring i bevaringsstatus fra rapporteringen i 2007 til 2013vist. Som det fremgår af figuren er 2 % af arts- og 17 % af naturtypeforekomsterne i 2013vurderet til en dårligere status end i 2007, mens 4 % af arts- og 10 % afnaturtypeforekomsterne er vurderet til en bedre bevaringsstatus. Ændringerne ivurderingerne fra 2007 til 2013 er primært udtryk for ændringer i metode og ny viden,som beskrevet ovenfor, og ikke reelle ændringer ude i naturen.Det overordnede billede er således, at naturtyperne og arterne har samme tilstandi 2013 som i 2007, og at der reelt ikke er sket en tilbagegang, men altså, bortset fra3 arter, heller ikke nogen fremgang i naturens tilstand siden sidste afrapporteringtil Kommissionen. Dog er der som nævnt ovenfor visse positive udviklingstrendsog visse negative.
Kirsten Brosbøl
/
Helle Pilsgaard
4