Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del
Offentligt
1264299_0001.png
1264299_0002.png
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. NST-4601-00298
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 4. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr.389 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra HenrikHøegh (V).

Spørgsmål nr. 389 (alm. del)

Ø. Åbølling Vandværk sendte den 14. december 2009 en klage over tilladelse tiludførelse af boring dateret d.10. juni 2008 samt klage over tilladelse til indvindingaf grundvand, fornyelse af 100.000 m3 /år dateret den 28. oktober 2009 forboring DGU nr. 149.583. Først den 25. februar 2013 modtager Ø. ÅbøllingVandværk et brev fra Natur og Miljøklagenævnet, hvori man beklager forsinkelsenmen man venter at kunne afgive svar i løbet af 2013. Altså 4 år efter klagens start.Sagen har været under behandling i 4 år, hvor både landmand og vandværket ikkehar fået en afgørelse i en sag, som burde være afsluttet for længst for alle parter.Vil ministeren i den forbindelse forholde sig tilfølgende:1. Finder ministeren det acceptabelt, at der fra henvendelsens start i 2009 gårover 3 år, før der kan komme et svar og afgørelse i denne sag?2. Hvad gør ministeren for at lette den administrative byrde, som Natur ogMiljøklagenævnet er under, så sager kan blive hurtigere behandlet?3. Hvor længe kan man forvente, at det tager en klagesag at blive behandlet?4. Hvad er ministerens holdning til, at Tønder kommune har givet tilladelse til,at en landmand kan pumpe ned til 200 m dybde på et vandindvindingsområde,hvilket kan resultere i brunt vand til borgerne?5. Har Tønder kommune ret til at give landmanden den tilladelse uden at inddrageberørte parter først?

Svar

Jeg bemærker, at spørgsmålene er stillet til en konkret, verserende sag for Natur-og Miljøklagenævnet, hvorfor jeg som minister ikke kan udtale mig om sagensnærmere indhold og eventuelle udfald, da dette alene afgøres af Natur- ogMiljøklagenævnet.Jeg har forelagt spørgsmålene for Natur- og Miljøklagenævnet og Naturstyrelsen,som oplyser følgende, hvilket jeg henholder mig til:”Natur og Miljøklagenævnet kan oplyse, at nævnet har indført procedurer, derbetyder at sagens parter altid oplyses om den normale sagsbehandlingstid inævnet, og at målsætningen er at denne for alle sager oprettet efter 1. januar 2011
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
er højest 1 år. Hvis den normale sagsbehandlingstid ikke kan overholdes orienterernævnet automatisk sagens parter.For så vidt den nævnte sag kan oplyses, at klager Øster Åbølling Vandværk blevorienteret om sagens oprettelse mv. i begyndelsen af 2010. Nævnet beklager, at derikke undervejs i sagsforløbet blev givet klager orientering om, at sagsbehandlingentrak ud, således at der gik 2 år og 9 måneder før dette skete.Baggrunden for den lange sagsbehandlingstid er, at der gennem længere tid harværet et stort antal sager til behandling i nævnet. Natur- og Miljøklagenævnetovertog pr. 1. januar 2011 ca. 2500 verserende sager fra de to tidligere nævn(Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet), herunder klagesagen fra TønderKommune. Mål for afviklingen af disse sager fremgår af nævnets Resultatkontrakt2013-2015. Det fremgår heraf, at nævnet skal have afsluttet disse sager senest vedudgangen af 2013. Natur- og Miljøklagenævnet foretager en løbende prioritering afsagerne og arbejder på fortsat effektivisering af sagsbehandlingen. Ved udgangenaf 2012 verserede der 340 uafsluttede klagesager i nævnet, som er oprettet før 1.januar 2011.Natur- og Miljøklagenævnet har, som en del af arbejdet med opnåelsen af korteresagsbehandlingstider, bl.a. indført ændrede sagsgange for nye sager med præcisemål for sagsbehandlingstiden. Sagsbehandlingstiden i den enkelte sag afhænger afforskellige forhold (sagens kompleksitet, antallet af parter mm) og kan derforvariere meget fra sag til sag. Det er målsætningen, at alle nye sager oprettet efter 1.januar 2011 afgøres senest 1 år efter sagen er oprettet i nævnet. Herved opnåshurtigst muligt effektiviseringsgevinster til gavn for samtlige verserendeklagesager.I forhold til de generelle regler om indvindingstilladelser kan Naturstyrelsenoplyse, at kommunalbestyrelsen, som den ansvarlige myndighed påvandforsyningsområdet, skal sørge for vand med den rette drikkevandskvalitet tilsine borgere. Det fremgår af vandforsyningsloven, at grundvand og overfladevandikke må indvindes uden tilladelse, og det er således kommunalbestyrelsen, der erden kompetente myndighed på området, da det er denne, som meddeler tilladelsertil indvinding af grundvand og tilladelser til etablering af vandindvindingsanlæg(boringer).Kommunalbestyrelsen skal i sin administration af reglerne også følgebekendtgørelse 1451 om vandindvinding og vandforsyning, der fastsætter nærmereregler for kommunens behandling af de ovennævnte tilladelser. Det fremgår bl.a.af bekendtgørelsen, at en endelig tilladelse til vandindvinding og etablering afindvindingsanlæg skal indeholde en vurdering af indvindingens påvirkning afomgivelserne og en stillingtagen til følgerne af denne påvirkning.Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen - inden der meddeles tilladelse,ud over nødvendig partshøring - også skal foretage offentlig annoncering, hvisindvindingen skønnes at indvirke væsentligt på forholdende på andre ejendommeeller rejser problemer for et større antal personer. Det er dermedkommunalbestyrelsens opgave at foretage dette skøn og afgøre, hvilke parter somskal høres i en konkret sag.”
Pia Olsen Dyhr
/ Thorbjørn Fangel2