Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del
Offentligt
1266675_0001.png
1266675_0002.png

NOTAT

KemikalierJ.nr.Ref. lafocDen 24. juni 2013

Notat om vanskeligheder for industrien ved at erstatte ftalaterne DEHP,

BBP, DIBP og DBP i deres produkter, og hvor langt forskning og industri er

med at finde alternativer.

Brancheforeningerne har oplyst, at mange store producenter arbejder på at substituere defire ftalater i deres produktion primo 2015, men at der er forsinkelse i leverandørkædenmellem produktion og frem til, at varerne rent faktisk er i butikkerne. Det kan værenødvendigt, at tage kontakt til en eller mange leverandører (og underleverandører), for atsikre, at ingen dele indeholder de fire ftalater i over 0,1 % af de homogene enkeltdele. Og ide dele, hvor der skal ske ændring af ftalatindholdet, kan det være nødvendigt at testealternativer, hvorefter der evt. skal ske en omlægning af design og produktionen af heleproduktet eller delkomponenten.I relation til det danske forbud er det en særlig problemstilling, at det danske marked erså begrænset, at det kun i meget få tilfælde vil have indflydelse på om en udenlandskproducent ønsker at omstille sin produktion. Dette gør sig især gældende for merekomplekse produkter, der består af mange delkomponenter (som igen kan bestå af andredelkomponenter), det kunne f.eks. være elektriske og elektroniske produkter. Det er mereenkelt at påvirke situationen for produktionen af fx badebolde og voksduge, som ikkebestår af flere komponenter. For varer, sammensat af mange dele, er danske detailkæder imange tilfælde ikke klar over, hvor der anvendes ftalater, og hvilke ftalater der er tale om,og dermed hvilke krav, de kan stille krav til leverandørerne.I forbindelse med udarbejdelsen af det danske forslag til forbud mod de fire ftalater i EU,er anvendelsen og muligheden for at erstatte de fire ftalater blevet undersøgt. Disseundersøgelser viser, at der er en række stoffer, som kan erstatte de fire ftalater, ligesomder findes alternative plastmaterialer, som i mange tilfælde kan erstatte PVC. Ofte eralternativerne dog dyrere, og selve omstillingen kan være forbundet med omkostninger,især hvis slutproduktet skal leve op til særlige tekniske, måske lovbestemte krav.COWI kortlagde i forbindelse med udarbejdelsen af det danske forslag til et EU forbudanvendte alternativer inden for forskellige anvendelsesområder, fx kabler oggulvbelægning. Kortlægningen konkluderede, at der var alternativer til rådighed for allede undersøgte områder. Den inddrog dog ikke områder, som var omfattet af særlig EUregulering, fx medicinsk udstyr, og tog forbehold for, at konklusionen var baseret påoplysninger fra danske og internationale producenter, som ikke nødvendigvis varrepræsentative.I forbindelse med høringen af det danske forslag til forbud i EU, blev der imidlertid hellerikke identificeret områder, hvor substitution ikke var mulig, men det blev påpeget, at detf.eks. inden for flyindustrien kunne være behov for en længere overgangsperiode.Miljøstyrelsen har altså ikke i forbindelse med forarbejdet til hverken den danskebekendtgørelse eller EU forslaget identificeret områder, hvor det ikke er teknisk muligt aterstatte de fire ftalater. Dette understøttes af, at der allerede i vid udstrækning er sket ensubstitution, således at de fire ftalater i dag kun tegner sig for 10 % af blødgørere i PVC
produceret i EU. En tilsvarende substitution er ikke sket i Asien, hvor DEHP tegner sig forca. 60 % af forbruget. Dette er specielt relevant, idet en meget stor del af produkter ogdelkomponenter på det europæiske marked stammer fra Asien.Der vil ofte være større problemer med at identificere konkrete egnede alternativer, hvisalle ftalater, og ikke kun de fire særligt problematiske, ønskes erstattet.En anden særlig problemstilling er, at der ikke kan bruges indsamlet blødt PVC-affald tilproduktion af nye varer af PVC, når varer med de fire ftalater ikke må markedsføres.
2